Jeg ved det, jeg ved det. Altid DÅRLI! idé at skrive når jeg har drukket lidt. Jeg gør det altid alligevel, man bliver vel aldrig klogere *LOOOOOL*

Så…. I dag kom Oliva forbi uanmeldt. Det passede mig ikke, jeg var lige ved at udskrive nogle billeder af en ejendom jeg vil kigge på og siden ejendomsmægleren ikke har vendt tilbage ville vi forsøge at finde den selv. Jeg lukkede døren til soveværelset hvor jeg var og var musestille. Hørte Antonio snakke lidt med hende om vejret – det gik jo fint der her. Men så kom Antonio for at finde mig, hun ville snakke med mig!

Ok, lidt sniksnak om vejr og vind, jeg svarede med enstavelsesord, som ind imellem godt kan være på to stavelser på spansk, men oftest på en halv på andalusisk. Endelig fremkom hun med det ærinde jeg allerede havde gættet – om jeg havde bare lidt penge at betale hende for denne måneds husleje. Og det har jeg ikke nej. Surt show!

Mere sniksnak. Jeg holdt mig udenfor. Hun havde fremført sit ærinde, skrid nu, jeg har ting at lave! Men næææææ….. hun skulle absolut spørge mig om jeg var ok for jeg virkede sur. Jeg kan ikke, selv med min bedste vilje, jeg kan virkelig ikke lyve. Jeg kan omgås sandheden, men lyve, det formår jeg bare ikke. Så jeg svarede hende at jeg faktisk var medium sur på hende. Hun spurgte hvorfor? Og svaret er helt simpelt at jeg er TRÆT af at hun har spurgt Antonio om de ikke bare kunne være separeret og ikke skilt fordi hun ikke har råd til at betale advokaten.

Sotr var overraskelsen. Det var jo ‘bare’ et økonomisk spørgsmål og havde intet med mig at gøre. Men husk på vi er i et katolsk sladdersamfund….. hvordan tror i lige man tænker om en kvinde der er sammen med en ‘gift’ mand??? Det forklarede jeg hende. Men hun insisterede på at være uforstående, for det var jo lige så meget Antonio der ville skilles som hende. Det vil sige, han skrev frivilligt under på papirerne.

Laaaaang historie kort(ere). Jeg blev gal, hun blev galere – jeg fortalte hende at hun var ussel for ikke at sørge for mad til sit barn (20 år) hun sagde at hendes barn var en dårlig person og fuld af løgn. Nu holder jeg faktisk meget af Vero og ydermere er hun et af de mest hjælpsomme og retskafne mennesker jeg nogensinde har mødt, kun overgået af sin far – så jeg blev VRED!

Oliva sagde at hun ville gøre mig helvede hedt (frit oversat efter spansk talemåde) og jeg svarede at hun var så hjerteligt velkommen.

Jeg brugte så senere en times tid på at snakke med Vero. Hun er pt på ferie med kæresten og burde bare nyde de 4 pool og den fri buffet, men Oliva havde ringet til hende. Vero var vred og ked af det. Jeg forklarede hende at det var ok hun var vred på mig, for det havde jeg fortjent efter at have skændtes med hendes mor, men at hendes far intet havde med det at gøre og hans fortrolighed stadig var intakt. Vero er en klog pige. Hun var aldrig glad for skolen, men jeg tror hun kedede sig for meget. Hun forstod hvad jeg sagde. Stadig en anelse oprørt, men bedre tilpas efter vores snak. Antonio var til gengæld mere en bekymret – han elsker Vero over alt andet og kan slet ikke klare hvis hun ikke har tillid til ham. Det forstår jeg, og Vero også.

Ok…. så var det at Oliva begyndte at sms’e til mig. Tossede sms’er der lød som om hun var halvfuld eller noget. For dem der kan engelsk følger her…. ellers er det bare surt show

1 (from her): you arent that clever and when it comes to being a mum you havent got a fucking idea
1 (respond): you dont know my life
2 (from her): and you not mine, youre not that smart
2 (respond): ppl talk…
3 (from her): ppl tell me a lot about you as well
3 (respond): interesting! How would they know anything? they have only seen my face and that is prettier than your
4 (from her): theres a BIG difference between us and Antonio will say so if you dare ask him
4 (respond): and what? whom do you think he thinks is best? YOU ask him – I dont need to.
5 (from her): time will tell
and then I called her and handed over the phone

Og så talte Antonio med hende og forklarede at han ikke have grebet ind og sagt at hun var en FREMRAGENDE moder fordi alt hvad jeg havde sagt jo var sandt. Blablabla og enhver halvdårlig skribent for glamour kan fylde resten ind. Antonio er gået i seng, jeg drikker mig fuld og ud over det så har familen Danmark det fandeme dejligt!!!!

Micho Micho

Ups! Så kom katten til at flytte ind her *ser uskyldig ud* På spansk siger man ‘micho micho’ når man kalder på en kat, men det lyder præcis som når en dansker siger ‘mismis’. Da den er ret kælen og for øvrigt lystrer når der bliver kaldt, så blev det altså dens nvn også. Michomicho…. eller mismis om i vil.

Jeg har flere gange hørt at spansk er et ‘nemt’ sprog at lære, fordi alting udtales præcis som det staves. Det er også korrekt. Men når man så absolut skal være på tværs og gøre tingene bagvendt ligesom mig – altså først lære at tale sproget, derefter at skrive det. Så er problemerne ganske store. Der er lyde jeg ikke for min bedste vilje kan høre forskel på – og som de almindelige spanioler da også staver som vinden blæser. Af ens lyde kan nævnes: P, V, B og C, K, og S, Z og Y, LL (som regnes for et selvstændigt bogstav) J, G og D,T. Derudover er H altid stumt, RR svært for nordboer at udtale og S ofte nærmest stumt også. Det kan ganske hurtigt blive forvirrende og der er faktisk mange ord der lyder meget ens.

Så er der hunkøn og hankøn. O i enden når det er hankøn, A når det er hunkøn. En hane er en pollo, men en polla er en tissemand. En hest er en caballo, men en caballa er en makrel. En curvo er en kurv, men en curva er en kurve. De her er der også ganske mange af. Hvis det så i stedet er et udsagnsord er der O i enden når det er mig også selvom jeg er kvinde, mens AS (med stumt s) og A er hhv dig og han/hun også selvom det er mænd. Så hvis jeg ER snu/listig/parat er jeg ‘listO’ mens Antonio er ‘listA’ og en ‘lista’ er også en liste.

Ofte er ordene hernede blevet forvansket adskillige gange alt efter oprindelise og hvilket folkeslag der lige har boet her. Således kunne araberne ikke sige det meget spanske navn Fransisco men fik det lavet om til Paco for sådan lød det for dem. José gav dem også problemer og det fik de udtalt ‘Pepe’. Omvendt blev arabernes mest almindelige hilsen ‘Allah’ til det nu meget brugte ‘hola’. Arabernes jubelråb ‘Allah’ (de var nok ikke så opfindsomme) blev til ‘Olé’. I det hele taget er sproget nu en skønsom blanding af arabisk, latin og spansk. Det talte sprog her i Andalusien altså.

Så kom englænderne herned på ferie. På typisk engelsk maner gik de konsekvent og spurgte ‘where is….?’ men spaniolerne kan ikke udtale W, så selvom det var en god joke at drille udlændingene med, så blev det på spansk til ‘guiris’ og en fællesbetegnelse for alle udlændinge. For tiden kører på tv en kopi af et amerikansk show der hedder ‘wipe-out’ på spansk tv. Titlen på programmet hernede er ‘Guaipaut’ og har absolut ingen spansk mening (det udtales for øvrigt ‘wipe out’).

Jowjow – det er skam pærenemt at lære spansk. Man skal bare ikke gå i skole for at lære det har jeg fundet ud af. Det lader jeg så være med og i stedet øber jeg nogle bøger og øver mig med Antonio og Vero. Hun er for øvrigt sød til at skrive til mig på msn hver dag, selvom vi ofte render hovedet i problemer. Hun skriver sms-sprog og bytter rask væk om på de bogstaver der lyder ens. Det samme gør Antonio – bytter om altså. Så mens jeg lærer grammatik, så kan de to øve sig på at rette de stile jeg har tænkt mig at skrive og lære at stave korrekt

Guitana bliver trænet hver dag af Antonio og hun klarer sig strålende. Hun er en intelligent lille hest, men nem og godmodig og bliver ikke bange for noget. Hun er flyttet sammen med Tongo og de to tossehoveder er både uadskillelige og har sat sig i hovedet at de hverken gider fanges eller arbejde. Det skal vi nok få en masse sjov ud af *host*

Nu vil Michomicho og jeg gå i seng. Michomicho sover faktisk allerede – men så vil jeg putte hende ind i hendes soveværelse og selv gå i seng i det mindste. Sov godt!

Nogle gange er jeg ikke bedre end andre mennesker.

Indrømmet, det sker ikke så tit, men ind imellem sniger det sig alligevel ind på mig.

Hvorfor er det lige at når jeg læser nyheder ‘hjemmefra’ – og her kan jeg godt afsløre at det ikke bliver til meget andet end overskrifterne fra tv2 – så er det mest blodige og fantastiske historier jeg klikker ind på? Jeg synes ikke jeg plejede at være sådan. Førhen gik jeg udenom dem – måske fik jeg nysgerrigheden stillet ved at alligevel ikke at kunne undgå at høre om det i nyhederne eller når folk talte om det. Førhen læste jeg om politik og samfundsdebat. Det gør jeg ikke mere.

Jeg føler mig så heller ikke som en del af det danske samfund mere. Jeg er frataget min stemmeret ved at flytte udenfor landets grænser. Det er egentlig ok, det gør det nemmere at ignorere at jeg er dansker, for det er oftere noget jeg er ked af end noget jeg er stolt over.

Nu vil jeg hoppe ud og køle af i poolen og lytte til ændernes rappen, hanernes galen og kanarierne pippen. Jeg vil løfte blikket mod den skyfri himmel og se ørnene trække hen over mit hus i lav højde. I aften vil jeg igen sætte mig på terassen med et køligt glas hvidvin og se på firbenene der lige er klækket og lytte til musik. Og senere vil jeg sidde i min strandstol og nyde stilheden og hestenes prusten mens jeg ser op på stjernerne.

Resten af verden rager mig. De kan have deres død og ødelæggelse og manglende medmenneskelighed for sig selv!

Skolespansk, ridetur og farmen

Jeg har prøvet siden i mandags at tage mig sammen til at få skrevet et indlæg. Det virker ikke rigtigt, jeg er stadig ikke i skrivehumør.

I mandags tog Antonio og jeg ind på skolen for at få afklaring på hvordan min undervisning skulle foregå og på hvilket niveau. Vi kunne ikke helt blive enige så det endte med at jeg fik returneret mine penge for den uge jeg endnu ikke havde gået på skolen og i stedet køber nogle grammatikbøger og får hjælp af Antonio og Vero.

Bagefter ville vi ride en rolig tur med Antonios venner for at se processionen med jomfruen. Antonio havde lånt Pepes hest og jeg red Tongo. Vennerne kendte lige en genvej og vi endte med at fare vild i skoven og ride op og ned ad stejle skrænter og over grøfter og igennem tykt og højt krat. Tongo var lidt nervøs ved det, men min hesteselvtillid kom tilbage i fuld form og vi klarede det fint. Antonio og jeg endte dog med at efterlade vennerne, for vi syntes ikke mere ’skovtur’ var hensigtsmæssigt og besøgte i stedet hans mor. 7 timer på hesteryg og en øm numse et par dage efter, men det var herligt!

Antonios mor og 2 søstre har hver et hus ‘på landet’ som reelt ligger på samme grund, men er adskilte. Så når vi besøger den ene, besøger vi dem alle sammen. Den ældste søster har den her killing som jeg er faldet for. Den er omkring 6-8 uger men moren er død så den klarer sig selv. Søsteren siger jeg bare kan tage den, Antonio siger at det ikke er noget problem med et dyr mere og Vero hopper for at jeg skal tage den med hjem. Jeg prøver at være stejl og sige “NEJ! Ikke flere dyr!!”. Ikke flere racer ihvertfald

Her er den sammen med broren i baggrunden. Broren er mere ‘ægte’ i farverne, men det er altså ikke racerene killinger. Det er forholdsvis almindeligt at se de aftegninger hernede. Broren er mere sky og jeg kan også bedst lide farverne på den forreste. MEN JEG SKAL IKKE HAVE KAT!

Vero er hooked på at få en cocker spaniel hvalp. Det er hendes plan at hun vil have den i lejligheden selvom Oliva siger nej. Antonio og jeg går ud fra at vi har en cocker boende her om et halvt års tid

Tirsdag fik Frigg taget stingene og er tilbage i fuldt vigør. I samme ombæring fik Goofy sine sidste vaccinationer og sådan gik det til at jeg på en enkelt måned blev 500 € fattigere i dyrlægeregninger. Jeg ved godt det ikke er meget i forhold til Danmark, men det er stadig meget i mit budget, især en måned hvor Antonio ikke arbejder.

Vero var med os fordi hun ville forhøre sig om cockerhvalpe, så da vi var færdige kørte vi til en anden dyrlæge/butik i Conil. Og sørme om ikke de havde ‘ører’!!! Fire styks små nuttebasser, alle tøser og til den nette sum af 10 € stykket. Jeg var godt nok tæt på at købe hele bundtet og Antonio havde egentlig også regnet med at jeg gjorde det Men jeg holdt mig til to. Den med de sorte øjne valgte jeg, den anden var Veros favorit. De er nu døbt ‘pirata’ og ‘nievla’ (sne). Min pirate er rolig og allerede håndtam, men Nievla er aktiv, nysgerrig, nervøs og selvom man tager hende op nok så roligt, så bruger hun et par minutter på at skrige. Bagefter er hun til gengæld så rolig at man kan sætte hende ned og tage hende op eller nusse hende uden problemer. Skøre kanin.

Og så er husjagten gået ind. Det er ikke mindre rodet eller mindre kompliceret end alt andet hernede, men jeg er ved at være vant til det nu *S* Antonio træner med Guitana hver dag og hun er bare superdygtig og rolig. I dag var jeg oppe at sidde på hende – det var hun helt ligeglad med. Jeg rider hende ikke og hun er heller ikke vænnet til saddel endnu, men det var fantastisk at sidde på MIN hest for første gang!!!

Resten af tiden – hvilket er det meste af tiden – tilbringer jeg i poolen. Faktisk tror jeg nærmest jeg er ved at udvikle gæller! Men med temperaturer på over 35 grader i skyggen, så er den 28 grader kølige pool det eneste sted jeg kan holde ud at være

Alternative metoder

Krisen rykker stadig hernede. Alting er til salg men priserne er ikke helt faldet nok og intet sælger. Hverken huse, heste, biler eller børn. Nåja, jeg har ikke direkte set nogle børn til salg, men hvis krisen fortsætter er det nok kun et spørgsmål om tid.

Folk finder på mange ting for at komme krisen til livs og skrabe lidt penge sammen. Den nyeste jeg har hørt om, var nogle der skulle sælge deres lejlighed, men ikke kunne komme af med den (som sagt – INTET sælger lige nu!). De havde så ganske simpelt lavet et lotteri. For den nette sum af 30 € (220 kr) kunne man erhverve sig et lod og deltage i lodtrækningen om en lejlighed. Smaaaaaart!!!!

Første skoledag – og de fire efterfølgende

Så er første uge på skolen for at få proppet spansk grammatik i hovedet slut og det ville være løgn at sige at det var en udelt succes Skolen er fantastisk, lærerne dygtige og engarede, lokalerne hyggelige og vejret har artet sig og hverken været for varmt eller for blæsende. Jeg havde også glædet mig som et lille barn til at starte og gik bogstaveligt talt og talte timerne til jeg skulle starte. De andre elever er søde og jeg har snakket med flere af dem. Antonio har gjort rent og lavet mad til mig hver dag, ind imellem hjulpet af Vero og Frigg er så småt ved at vokse sammen igen. Det hele burde være perfekt!!!

Det er det bare ikke Jeg havde jo fået bildt mig selv ind at jeg faktisk har det supergodt og nærmest er kureret for alle tidligere dårligdomme, så nu kunne jeg dælme tage fat, være normal, gå i skole og senere søge arbejde. Men det har simpelthen været for meget for mig for at sige det lige ud. Onsdag tog jeg hjem fra udflugten til Medina Sidonia fordi det var for varmt og trykkende for mig at skulle kravle op på toppen af byen i den brændende sol uden vind. Og jeg savnede mit hjem og Antonio som en vanvittig, så jeg kørte 160km/t på motorvejen for at komme hjem. Torsdag meldte jeg mig syg med min gigt, som godt nok drillede mig på grund af fugtigheden, men lige så meget fordi jeg trængte til bare at være hjemme i mit hus med mine dyr og Antonio.

Fredag morgen spurgte Antonio mig meget bekymret om jeg var ok, for han syntes jeg virkede noget nedtrykt. Jeg mente jo nok at jeg var ok og bare var lidt træt og desuden var det snart weekend, så ingen ko på isen. Alligevel blev det kun til en halv dag og jeg fik da også lige tid til at fælde en tåre eller to i klassen og gå grædende derfra. Ikke at nogen på nogen måde havde været onde ved mig, slet slet ikke – jeg var bare så mentalt udmattet at jeg ikke orkede mere.

Antonio har været så sød hele ugen. Han har gjort rent og lavet mad til mig og glædet sig sammen med mig og været bekymret for mig. Vi snakkede længe fredag for jeg var frygtelig skuffet over ikke at have det så godt som jeg havde troet. En enkelt uge med fire timer i skole hver dag var mere end jeg kunne klare og jeg kan godt se at så nytter det heller ikke at gå og drømme om at finde mig et eller andet job og tjene lidt ekstra penge. Antonio har sagt igen og igen at jeg HAR arbejdet alt det jeg skulle i mit liv og jeg har haft det slemt nok, nu skal jeg give mig selv lov til at slappe af og nyde det jeg har.

Jeg har nu arrangeret med skolen at jeg får enetimer i næste uge. Det er færre timer og mere overskueligt og jeg vil også få mere ud af det fagligt. Derudover vil jeg så tænke over hvad jeg SÅ skal gøre med mig selv og mit liv når arbejde åbenbart ikke lige kan stå på dagsordenen.

.

Frigg er efterhånden ved at være vokset sammen. Hun får pillet stingene ud på mandag, så her i weekenden har vi taget kraven af hende og i stedet pyntet hende med et par af Antonios aflagte boxershorts så hun kan bevæge sig mere frit men stadig ikke pille stingene ud. Goofy skal også have sine sidste vaccinationer på mandag og dyrlægens butik sagde at de ville have kaniner til salg så der kan komme liv i kaningården igen. Og de bliver vaccineret med det samme!!!! Jeg er gået væk fra idéen om at de skal spises. Eller, det kan de godt hvis der bliver mange – men kræene koster 8 euro hvert halve år i vacciner (pr styk) eller de kan KUN være i kaningården og fodres med købemad. En færdigskrællet kanin lige til at smide på grillen koster 4 euro i supermarkedet, så der er altså ikke økonomi i at skulle spise dem. De er nu alligevel hyggelige at have hoppende rundt

Vi overvejer også at købe en hest mere!!!! Når Antonio engang får sin længe ventede løn giver han det meste til mig som betaling for mad og ting mens han ikke har fået sin anden løn. Sagen er så at der går endnu et halvt år før Guitana kan tilrides, derudover endnu et halvt år før hun er ‘klar til brug’ og så skal jeg nok regne med at hun stadig er fjollet og svær at have med at gøre endnu et år. Antonios piger, især Vero vil gerne ride men er nervøse ved Tongo – jeg vil også gerne ride og selvom jeg bare kan tage Tongo så er det ikke så sjovt at ride alene – så altså …. en billig, men rolig hest mens vi venter på at Guitana bliver stor og smuk

.

Oliva har ‘krise’ igen igen. Hun har stadig ikke betalt for at få bilen repareret og nu skal udstødningen skiftes, så hun leder efter en ny mekaniker. Så skal hendes livsforsikring betales (en forudsætning for at man kan have huslån) og det har hun heller ikke penge til. Endelig er skilsmisse papirerne nu helt færdige og så vil hendes advokat gerne have betaling – endnu en ting hun ikke har råd til. Det gjorde så at hun ringede til Antonio og spurgte om ikke bare de kunne være separeret lidt endnu så skilsmissen ikke var færdig og hun ikke skulle betale (og regningen senere ville være større). Det fik meget direkte at vide at hun kunne stikke hen hvor solen aldrig skinner!!!!!

Jeg har normalt betalt min husleje dagen FØR den første selvom den først skal betales den 5. Det fik jeg ikke gjort denne gang, så den 2. ringede hun til mig og spurgte hvor jeg blev af med pengene? Hun fangede mig på et dårligt tidspunkt, hvor jeg i forvejen var irriteret over hendes forslag til Antonio, så jeg svarede hende at de penge måtte hun vente med til næste måned, for når Antonio ikke arbejdede i denne måned, så havde jeg ikke råd. Det er helt normalt at sådan noget sker hernede, og det er for øvrigt ofte sket for Oliva og hendes banklån også, så det er ikke noget man tager så tungt. Der gik mindre end tre minutter, så ringede Antonios telefon og hun mente at hans manglende arbejde ikke var hendes problem, så han måtte jo låne af sin familie for at få penge til hende *LOOOOOOL*

.

I går var vi ude ved Antonio ældste søster og grille. En onkel og tante fra Barcelona var på besøg og det var generelt bare superhyggeligt. Den stakkels tante kan ikke forstå familien når de taler sammen fordi det er så andalusisk, så mange gange var jeg faktisk bedre stillet end hende fordi jeg har vænnet mig til det Fernandito, der blev ‘communieret’ i foråret brillierede ved at kalde mig “Tita”. Tia er tante, tita er kælenavnet for en tante (eller moster). Iiiiihhh…. jeg blev helt glad

Så var er lidt opdateringer herfra. God sommer!

De kære dyr.

Stakkels lille Frigg. Så var vi ved dyrlægen igen og få lavet nye sting. En anden dyrlæge denne gang og han havde en ordentlig krave og kendte desuden et trick med at sætte den fast nede om forbenene også, så nu kan den ikke pilles af. Hun er forholdsvis rolig i dag fordi hun har været bedøvet, men beroligende/afslappende piller til hunde eksisterer IKKE hernede, så det kunne jeg ikke få. De mente at jeg bare skulle gå en tur med hende i snor hvis hun blev for energisk – så skulle hun nok falde til ro og blive træt. Godt så!!!! Border collies er IKKE almindelige hernede og de kender bestemt INTET til deres temperament!

Hun er nu lige knap så stakkels som hun ser ud til. Hun kan ihvertfald godt styre TO madskåle på en gang så Goofy må se forbløffet til og pænt vente til hun mener det er hans tur til at spise. Han har for øvrigt været bekymret for hende i dag og holder sig lige i nærheden af hende og forholder sig roligt. Kraven har hun allerede vænnet sig til. Hvis den støder på noget skal man bare møve sig fremad, så går det nok. Det gør så at Antonio og jeg jævnligt bliver mejet ned af et styks hund med parabol. Aldrig har billedet på tv’et været så skarpt og klart som nu. Hey Frigg!! Ret lige ørerne ud, så kan vi også tage Animal Planet!

Update kl 2. Jeg troede Frigg var i køkkenet, men hun var hoppet ud ad haven, MED krave, havde fjernet det meste af den store forbinding og pillet et eller to sting ud *suk* Vi skulle have været tilbage til dyrlægen i morgen alligevel for at tjekke op på det, men lige nu er jeg altså træt af hende!

Goofy i poolen med Vero og to nabobørn. Han er ikke så betuttet som han ser ud til, det var bare lige det udtryk kameraet fangede da jeg kaldte på ham.

Her er de alle sammen. Luftmadressen her er noget af det bedste jeg nogensinde har købt så billigt!! Den har net i midten, så når man ligger og daser på den, kan man slikke sol på den ene side og være kølet af på den anden. Vero og Sonia har også haft meget sjov ud af at slås om den eller prøve at rejse sig op på den. Goofy leger i den og hopper selv op i poolen og svømmer hen og kravler op i den. Så ligger han sig der og køler lidt af og bliver nusset og kælet og ikke mindst FORkælet! Den mindste nabopige Blanca, brugte den som pool-sandkasse. Så sad hun der og nød at kunne ‘nå bunden’ og legede med legetøj.

BangBang du er død!!! Eller våd ihvertfald. Goofy undrer sig over hvordan det vand lige pludselig rammer ham.

HOV! Hvor blev badeanden af? Han stikker snuden ned under vandet efter den, men ind imellem gør han det også bare fordi han synes det er sjovt at se boblerne når han puster ud *hehe*

Og så er skildpadden lige sjovest. Han er helt tryg ved luftmadrassen og hvis han skal fange en badeand eller skildpadden udenfor – så kan han sagtens svømme…. så længe der er mindst EN pote på madrassen. Det må være mere besværligt på den måde – men han hygger sig med det *GG*

Hov, jeg sidder fasti fluenettet. Jamen så sidder jeg bare stille her og venter på at blive reddet. Det er også en sjov leg, så jeg hverken piver eller noget. Nu er det jo så heller ikke første gang jeg bliver fanget i det, så jeg ved godt at det ikke er farligt.

Den første kommando Goofy lærte var sit. Det er han rigtigt god til, så det er sjældent at han hopper op. Til gengæld har jeg ofte en ’sittende’ hund siddende i vejen uanset hvor jeg går. Går jeg udenom ham flytter han sig bare med og sitter lige foran mig igen! Hvad sker der egentlig for det øre? Det er ikke for kameraets skyld at det stritter sådan, det gør det faktisk det meste af tiden.

Slutter af med Tongo og Guitana. De foretrækker at stå tæt ved hinanden i den stegende sol, frem for at gå hver til sit i skyggen. Det samme dengang der rent faktisk var noget at spise på deres fold (bare rolig, de får hestemad serveret i stedet). Kun om natten går Guitana normalt ned ad bakken for at sove i en lille gryde – men Tongo står troligt og venter på hende og kalder på hende. Jeg har stor lyst til at lade dem gå sammen, Tongo er kastreret så det burde de godt kunne. Men Antonio siger at det ikke kan lade sig gøre nogensinde. Han prøvede at lade dem hilse på hinanden en dag og Guitana sparkede ud efter Tongo og lavede en rift på ham. Jeg er ikke så overbevist ….. Tongo var tøjret og Guitana i snor og det er ikke en naturlig måde at hilse på hinanden på hvor de kan sige fra, gå sin vej eller markere personlige grænser. Jeg har ladet dem hilse på hinanden uden indblanding når jeg trænede Guitana og det går fint.

Alt for denne gang. Her er varmt hvis i skulle være i tvivl. 38 grader i skyggen i dag hvor Vero var her og plaskede med mig i poolen. Hun er ved at være tryg ved mig og søger mig til at snakke om nogle ting hendes far ikke helt forstår. Hun sagde at i Vejer var der 45 grader i dag, så jeg er mere end glad for at være herude på landet i brisen og med muligheden for at stille en pool op

Que calor!

38 grader i skyggen. 30 i poolen. Jeg orker ikke at skrive blog. Orker ikke at gøre ret meget andet end finde det køligste sted og bare fokusere på at trække vejret.

Frigg sprang rundt i haven som hun altid gør i lørdags. Jeg har sænket hegnet og sat et stykke træ hen over så hun kan hoppe uden at skulle over pigtråden. Nogle gange, ofte faktisk, som i lørdags er det for meget forlangt at hun skal hoppe en halv meter længere nede ad hegnet og så tager hun den flyvende over pigtråden i stedet. I lørdags var hun knap så flyvende og rev et stykke hud åbent. 15 x 15 x 10 cm. Hun kiggede lidt overrasket på det og hentede så bolden så hun kunne lege videre.

Jeg mente jo nok at det var bedst at køre ind og hilse på den lækre dyrlæge. 20 sting og 100 euro fattigere. Kraven kunne jeg glemme alt om! Hun NÆGTER! Alternativ med et par af Antonios aflagte boxershorts blev fundet. Mandag var de fleste udvendige sting pillet ud og Friggs eneste problem var at forstå at vi ikke ville lege med hende. Hun overvejede i stedet at lege med Goofy og Chispi.

I går fandt hun frisbee’en og rendt rundt med den selv. Indtil såret sprang op. Nåja, hun ville gerne lege videre, men jeg legede dyrlæge og rensede og lappede hende sammen med plaster. Så var hun helt frisk på at lege videre *suk*

Kanariehapsen har troligt ligget på sine æg i 2 uger. I dag ser den ud til at have opgivet, de skulle ellers være klækket omkring nu, men mit gæt er at de nærmest er hårdkogte.

Guitana hesten er ude på ballade. Vælter sit hegn og står med 3 fødder oppe i det badekar der er hendes trug. Skal hun bades er det sådan et cirkus at jeg bliver lige så våd som hende. Mursten er for øvrigt farlige og spiser små heste, så selvom man er nysgerrig er man også nødt til at hoppe rundt og vrinske og se meget bekymret ud. Vandpytter har samme effekt.

Antonio har arbejdet i 3 dage. Nu er der ikke mere arbejde før september. Til gengæld har han vist forstået at så må man søge noget andet. Prøver at skaffe ham et job som hestepasser hos nogle guiris. Ellers kan jeg vel tage det selv?

Jeg har haft første samtale med banken om huslån og venter på papirer fra Danmark. Aviserne skriver at Danske Banks eksperter forventer et yderligere prisfald på omkring 30% over det næste år eller 2 i Spanien. Mon det også gælder her?

Puhha her er varmt! Que calor siger folk når de møder hinanden eller der lige er en pause i samtalen. Det gør jeg også. Que calor!

Goofy

So – last 2 rabbits died of some apparently common rabbit-disease. Maybe the first 2 had it too and Chispi was only going to see what was up with the rabbit. Dont know – but Chispi is back in house. So is Antonio – he didnt wanna leave after all.

This is Frigg and Goofy about a mth ago. He might have grown a bit since, but its really hard to tell when you see him all the time.

Uhoh…. Naked Goofy! Him and Frigg had haircuts today to stand the heat. He likes Chispi a lot and had missed her the days she was up behind the garden, so now he shares his pillow and favourite sleeping place with her.

And this i Loke. Goofy reminds me very much of him without his charming little puppy-curls. Goofy looks very teenager now. All long legs and alert instead of soft curls and cute *hehe*

HOLD SÅ KÆFT!!!

Nej, det er IKKE en hyldest til Anden, jeg kan ikke klare ham *SS* Men det er sådan jeg har det lige præcis lige nu.

Diskussionen fortsatte i dag. Jeg prøvede at forklare at jeg ikke synes det er vildt fedt at jeg aldrig ved om han betaler sin del af husholdningspengene eller ej. Han siger det er helt normalt at der er tidspunkter uden arbejde og man ikke har sparet op og så hjælper familien. Jeg synes ikke jeg har været sammen med ham længe nok til hverken at skulle være familie eller forsøger.

Han tog ud til sin mor. Normalt skal man snakke med ham, så skal han køle lidt af og tænke over tingene og så går det i hak. Altså tog han ud til sin mor. Han kom også hjem igen i bedre humør, komplet villig til at glemme alt om vores snak. Der var ikke fundet nogen løsninger og der var ingen forståelse for mig – så jeg var ikke helt klar til bare at feje det ind under gulvtæppet.

Man kan ikke diskutere med Antonio. Han bliver sur og så føg det ellers rundt med grimme ord og beskyldninger. Godt nok startede han med at græde og have ondt af sig selv – hvorfor havde han nu gået og arbejdet i haven og sået græs hvis han ikke skulle bo her alligevel. Jeg havde lyst til at sige noget om hvorfor jeg havde gået og købt mad og småting (gaver) til ham hvisvi ikke skulle være kærester alligevel – men jeg holdt hovedet koldt. Han påstod at han lige fra første dag af havde fortalt mig ALT om hvordan tingene hang sammen og at han ingen penge havde. Det er ikke sandt, jeg mindede ham om at han kun havde sagt at han ‘ingen penge’ havde men at jeg ikke vidste om det var absolut ingen eller kun lige nok til mad. Han kaldte mig til gengæld en løgner og sagde at jeg ikke anede hvad jeg talte om, for ind imellem har han oplevet at jeg ikke kan huske alting.

Dyb indånding og en smøg. Imens sidder han og mumler i skægget og skælder mig ud og er grov. Jeg beder ham om at holde op med at tale så grimt og snakke med mig i stedet. Så får jeg at vide at jeg altid vil have ret og at jeg ikke er spor taknemmelig for de ting han har lavet i haven. Det siger jeg at jeg er – men at det mindste han vel kunne gøre til gengæld var at være taknemmelig for at der altid har været mad i køleskabet og smøger i skuffen uanset om han fik løn eller ej. Jamen jeg giver dig jo lidt penge ind imellem svarer han. Og ja, det gør han, men ikke nok til at dække hvad han spiser for. Næste stød er at han siger jeg er fuld af løgn for han har ikke brugt alle mine penge, jeg har jo også købt møbler og hest. Det er fuldstændigt korrekt. Jeg har købt møbler og hest for MINE penge og jeg vil sku ikke stå til ansvar overfor hvordan jeg bruger dem!! Det er faktisk alt hvad jeg ejer og har (og så bilen og tv’et) mens han rent faktisk har halvdelen af en lejlighed og 3 huse – han har bare ikke pengene i hånden. Det prøver jeg at forklare ham og siger at jeg også gerne vil spare lidt op. Hånligt fnys og vrede udbrud…. hvad fanden jeg vil spare op til når HAN mangler penge. Jeg er rystet og mundlam…. og på nuværende tidspunkt iskold af vrede. Det kommer kraftedeme ikke ham ved hvad jeg vil spare op til!!! Og det er MINE penge, ikke hans!!!!

Jeg bad ham igen om at holde op med alle de grimme ting han mumlede om mig under skægget, men det ville han ikke. Så fik jeg nok – jeg eksploderede ikke som en ægte borderliner, men jeg bad ham gå i soveværelset og lade mig være i fred, for sådan skulle han altså ikke tale til mig. Det tog ham ti minutter og et par anmodninger mere før han luffede afsted og sagde at han nok skulle flytte i morgen, for førhen havde han lidt meget i sit forhold til Oliva og nu havde han det skidt igen og det gad han ikke. Stakkels lille pus at verden ikke går gnidningsløst efter hans hoved.

.

Jeg burde vel være ked af det, men det er jeg ikke lige nu. Jeg trænger alt for meget til at være alene med mine tanker og til at kunne have en fornuftig chance for at styre og planlægge min økonomi til at jeg kan være ked af det. Det kommer nok. Eller også beder han om godt vejr i morgen – og det ved jeg helt ærligt ikke hvad jeg skal svare til. Jeg har mest lyst til at slutte forholdet – men jeg så gerne at det blev gjort på en ordentlig måde. Vi får se.