Dette er min historie. Den startede, og det har den gjort mange gange, som et forsøg på at skrive mig ud af alle de tanker og oplevelser jeg gik og gemte på. Siden tog det form. Der kom lidt system i skriblerierne. Endelig stod jeg med det i kan se her. Alt hvad der er skrevet er sandt – for så vidt at det er MIN sandhed, med alle de tricks hukommelsen kan spille en. Hvis i spørger andre mennesker, der har været der og oplevet tingene sammen med mig, vil de ganske givet fortælle en helt anden historie. Tankelæsning er ikke en af mine evner, så jeg må nøjes med at fortælle min helt subjektive historie.
Samtidig skal jeg sige at der kan være byttet rundt på hændelser, steder og navne for at få en sammenhæng i historien. Det gælder blandt andet for barnet, idet jeg alrig har lidt af halucinationer, men at hun har det formål at binde historien sammen.
Novellen her er første halvdel af en bog i to dele. Den er igen en del af et planlagt værk på tre bøger. For nuværende arbejder jeg ikke på manuskriptet og der er ingen tidsramme for hvornår det skal være færdigt. Det har, i sin nuværende form, været sendt til forlæggere i Danmark, der har vist positiv interesse uden dog at turde satse på nye forfattere i en tid hvor finanskrisen kradser verden over. Sidder du som forlægger og har lyst til at være med til at udgive det – eller kender du nogen (der kender nogen), eller har du bare gode råd, tips, kritik (såvel positiv som negativ – det er den negative jeg lærer af!) så hører jeg gerne fra dig. Kunne du bare godt lide historien, så send linket videre til venner og familie så de også kan nyde historien
Med Venlig Hilsen
Lærke Refstrup