90 aars foedseldag

I morgen er det min farfars 90-aars foedseldag….. min familie mente ikke lige at de ville invitere mig fordi …. ja fordi jeg for 10 aar siden havde sagt at jeg ikke havde lyst til at vaere i stue med min fars kone!!!

 Her er en mail jeg skrev til dele af min familie i dag.

 Nu ved jeg saa ikke om i rent faktisk skal til 90aars foedselsdag, eller hvad i har faaet at vide om hvorfor jeg ikke kommer. Det er mig der er Oles datter, det fremgaar ikke tydeligt af min profil, men saa er der da ingen misforstaaelser der. Det er ikke fordi jeg ikke kan komme hjem fra Spanien hvor jeg bor – og heller ikke fordi jeg ikke vil…. det er ganske simpelt fordi jeg ikke er blevet inviteret! Den eneste begrundelse jeg har faaet er at jeg ikke ville komme selvom jeg blev inviteret – men det er simpelthen ikke rigtigt. Hvad der er korrekt er at jeg har meget svaert ved at vaere sammen Ole og Jonna.

Dette skyldes, og lad mig med det samme sige at dette er den yderst korte historie…. at jeg blev voldsomt mishandlet som barn og ung. Den periode hvor jeg boede hos dem. Det har sidenhen givet mig meget store problemer i mit liv, blandt andet med voldsomme depressioner og selvmordsforsoeg, samt en diagnose der hedder ‘Emotionel Ustabil personlighedsforstyrrelse’ – i daglig tale kaldet borderline. Der er det ved den her sygdom, at ulig saa mange andre psykiske sygdomme, saa kan udloeseren af den spores tilbage til meget konkrete hendelser i ens barndom.

Det er blevet brugt som undskyldning mange gange, af Ole og Jonna – at fordi jeg er syg er jeg ‘ikke til at have med at goere’. Igen er dette ukorrekt…. jeg har hverken tvangstanker, halucinationer, vredesudbrud eller paa nogen maade voldsom adfaerd. Jeg bliver vred naar jeg bliver daarligt behandlet og jeg svarer igen, men bortset fra det er jeg et afbalanceret og normaltfungerende menneske.

Det er klart at jeg kan kan blive meget vred og frustreret ved at skulle forholde mig til de mennesker der mishandlede mig baade psykisk og fysisk – isaer efter som det psykiske misbrug bliver forsoegt gentaget hver gang jeg er sammen med dem. Det er kommentarer som at jeg er mindre begavet (faktisk er jeg medlem af Mensa), at jeg er tyk, jeg aldrig kan blive til noget, der er ingen der elsker mig, jeg duer ikke til noget, jeg er grim og jeg kan blive ved. Ting jeg fik at vide dagligt igennem min barndom af Jonna og som jeg som sagt stadig faar at vide hvis jeg moeder dem.

 Derudover har Jonna altid haft store humoersvingninger og kunne paa sekunder skifte fra at ville vise mig frem og vaere ‘stolt’ af mig… til naar folk vendte ryggen til eller jeg skulle hente kaffen at fortaelle mig at jeg var uduelig og grim og jeg skulle fjerne mig fra hende for hun gad ikke se paa saadan en klam kaelling som mig. Jeg blev ofte spaerret inde i kaelderen, ikke paa mit vaerelse, men vaskerummet der ikke havde vinduer – og jeg skulle sidde paa en stol uden ryglaen, midt i rummet og bede til Gud om at jeg kunne blive en god pige saa folk ikke blev saa gale paa mig. Det fandt sted adskillige gange om ugen, en varighed mellem 2 og 8 timer alt efter hvad Oles vagter var, fordi det foregik naar han ikke var i hjemmet.

 Jeg blev ogsaa forbudt adgang til stueetagen og toilettet, ligesom jeg oftest blev forbudt at bruge elektricitet paa mit vaerelse fordi Jonna ikke “ville spilde penge paa saadan en moegunge, som ingen ved hvis far er fordi din mor er en luder”. Derudover er jeg blevet banket flere gange om ugen. Jonna kunne blive saa rasende at hun naermest gik i trance og bare slog loes…. heldigt for mig, for det var forholdsvis let at dukke sig eller ikke komme til skade. Den sidste gang var samme dag som jeg forlod hjemmet – og fordi jeg havde vaeret syg med monunucleose (kyssesyge) havde jeg ikke haft kraefter til at dukke mig. Jeg gik til behandling i naesten et aar efter fordi hun havde slaaet mig saa voldsomt at min milt var ved at spraenges.

 Igen, det her er kun et lille udpluk…. jeg er godt klar over at Ole og Jonna vil sige at jeg er fuld af loegn, men tjek min diagnose… borderlinere er praktisk taget ude af stand til at lyve. Jeg har i mange aar proevet, for farmor og farfars skyld, at faa et eller andet form for forhold til at fungere. Jeg har ogsaa proevet at tale med Ole om de her ting – men jeg bliver afvist hver gang. Fra Oles side er det blevet undskyldt med at jeg jo ogsaa var et meget uopdragent og umuligt barn som det var svaert at have med at goere. Naaja… ud over at jeg ikke er enig, saa kan jeg kun sige at hvis det var rigtigt, saa tror da fanden med den behandling jeg fik at jeg var uvorn!

Jeg har ikke haft kontakt med Ole og Jonna i mange aar – og saa kunne historien jo saadan set ende der….. men da der for et par aar siden blev givet det Refstrupske slaegtstrae til Bonnet lokalarkiv og jeg IKKE stod paa det, saa blev der rippet op i en masse. Og naar det nu er blevet til at farmor og farfar under deres indflydelse ikke vil invitere mig heller…. jeg naaede bare min graense for hvor mange flere loegne og ting jeg vil finde mig i.

God foedseldag.