I september flyttede vi jo i et nyt lejet hus. Her er lidt billeder i en skøn pærevælling. De 3 første og nummer 5 kan jeg ikke selv tage æren for, det er Gorm der er fotograf.
Vi har skoven på omkring 45.000 HA pinjer lige bag os og langs den ene side af huset. Den er skøn til både ride og gåture og vi har masser af fugle, ugler, vilde kaniner, kamæleoner etc derinde, og helt henne ved huset.
Hvis du vender dig en halv omgang, så ser du vores hus. Der er nu kommet endnu et skilt på nederst hvor der står ‘Venta Canuto’ så vi farer da aldrig vild

Et par dage efter at vi er ‘flyttet ind’. Planter i potter fra den gamle have, hegn, ukrudt, døde planter i den nye have. Og indendørs så det nok ikke meget bedre ud lige der, for slet ikke at tale om bag ved huset hvor alle tingene fra Antonios garage stod. Puha det virkede meget uoverskueligt!
Terassen foran huset for en måneds tid siden. Her er vi så småt ved at komme i orden, men der mangler stadig mange detaljer. Antonio siger jeg er ‘detaillist’ fordi jeg går op i detaljer. Det er også rigtigt, jeg mener at det er dem der gør forskellen, også selvom man ikke tror man lægger mærke til dem. Porten lige fremme er der hvor hundene stikker snuden ud og holder øje.
Huset set fra vejen. Der er 3 små parceller forrest som skiller os fra vejen – der går et par ponyer på, som Tongo har stor fornøjelse af. Det grønne til venstre er skraldepladsen, det er selvfølgelig bekvemt for hvis en hund er ‘stukket af’ så ved jeg hvor jeg skal lede – men mange gange er der også et gevaldigt svineri lige der. Vi har plantet nogle buske op ad vores hegn så vi med tiden ikke kan se den
Det hvide hus til højre er nærmeste nabo.
Det gule er beboelseshuset, det hvide er boksene og Antonios værksted. ‘Flodhesten’ forrest til højre i billedet er min Guitana som hun tilbringer det meste af sin dag. Hun er sød og kærlig, men hun er godt nok doven!
Spiltovene længst til højre hvor Guitana kan gå i ly for regnen. Ikke at hun nogensinde gør det, ligegyldigt hvor meget det stormer, men så har hun da tilbuddet
Hegnet til venstre er til longerings banen til hestene. Oppe bag muren er hundegården og de 3 bokse. Bemærk hvor høj muren er – Frigg SPRINGER ned derfra fordi hun ikke gider finde sig i at være i hundegård – og Goofy har luret hende tricket af også!
Hundegård og bokse…. nåja og diverse rod fra Antonios garage. Det fik han flyttet ind i et spiltov lige før jeg tog afsted og sat et hegn foran så det ikke kan ses. Når jeg kommer hjem burde man også kunne gå her uden at vade til knæene i hundehømhøm. Henne i hjørnet mod højre er der cementgulv så der kan man stå og vaske heste uden at blive helt mudret til.
Antonios garage…. det står der også på skiltet over døren

Set fra Antonios garage hen mod vagtlerne. Døren til venstre er ind til hundegården. Det store monstrum af et køleskab stod midt i det hele da vi flyttede ind. Det virkede ikke, men vi fik sat det lidt til en side og nu opbevarer det poolen og udstyr til den så det kan ligge tørt vinteren over. Smart ik?
Bagterassen. Den var i et par måneder også fyldt med Antonios ting, men nu er her kun brændet… eller, det er der kun på billedet, vi HAR brugt det hele
Her er dejligt privat i forhold til resten af haven hvor man kan se lige ind alle steder fra, så til sommer er det min plan at vi skal have et bord og en hængekøje herud og så har jeg gang i en masse planter der gerne skulle brede sig ud over det hele så her bliver smukt og frodigt også. Hvis man åbner porten er der udsigt til skoven men stadig ugenert.

Så goldt var her da vi overtog huset! Det er yukka palmer der står længere fremme, men de var næsten gået ud da vi flyttede ind. Nu har vi vandet og puslet dem lidt, så nu har de det godt igen og sætter nye spirer på livet løs


En plantegning så det var lidt nemmere at få overblik *S*

Vitrineskabet og pejsen i stuen. Bag pejsen er der blevet bygget hundeseng i etager. Vitrinen var en gave fra Gemma, hun havde den i sin butik førhed. Jeg har i mange år øønsket mig at kunne have mit gamle legetøj stående fremme, men støvfrit. Nu gik ønsket i opfyldelse

Et maleri af Kai Julien som jeg har fået af mine bedsteforældre er et af mine kæreste ejer. Nu har det fået ny ramme på og en æresplads i stuen. Jeg synes simpelthen den nye ramme klæder billedet så godt!
YAY! Mit drivhus!!! Det er ikke så stort, bare 12 kvm, men sommeren er jo også lidt længere hernede
Det første røde jordbær ER høstet, og endda lidt sent fordi drivhuset jo først er bygget og plantet til i år

Kaninhuset og kilden. Jeg har selv modeleret hovedet i midten af cement og der er hul så der kan løbe vand ud ad munden når jeg engang er helt færdig! På tættere hold kan man skimte en rund granitsten med en fisk til venstre for hovedet. Den har farfar hugget i granit til mig.

Forreste terasse. Jeg er begyndt at ‘klistre’ skaller på gelænderet til højre, det er meget almindeligt hernede og ihvertfald pænere end at se på betonbyggeklodserne
De gamle redskaber og hjulene har Antonio og hans far tidligere brugt. Jeg har sat dem i stand, fjernet rust og rustbeskyttet og nu hænger de her og er fine og giver stemning
Vi har efterhånden fået plantet en MASSE planter i haven, for det er så nemt bare at snuppe stykker af roser, bourgonvilla og hawaiblomst, putte dem i jorden i januar og fluff, så har man en have. Der er også blevet plantet nogle frugttræer og frø som jeg indsamlede sidste år – så i løbet af sommeren kommer der nok flere billeder af haven, men nu har i ihvertfald set hvor goldt og trælst det var lige da vi flyttede ind
