Gud og spåkoner

“Det der ikke slår dig ihjel, gør dig stærk” er der et ordsprog der siger. Der har været noget tumult på matriklen her på det sidste. Faktisk gider jeg ikke rigtigt forklare det hele, for vi har snakket og snakket med mennesker de sidste dage, så jeg er grundigt træt af historien.

I korte træk dukkede Oliva op tirsdag morgen uden anledning; gik ind i huset uden tilladelse, mens jeg sov og Antonio ikke var tilstede og tog min nøgle til huset og 500€. Hun kom igen senere og nægtede at forlade huset “Det er mit hus” sagde hun, så jeg måtte vise hende døren og blev til gengæld overfaldet af hende med en stol, hendes negle, spark og en hel del ukvemsord. Jeg har taget hende i armene og ‘fulgt’ hende ud, men hverken slået eller besvaret hendes kaskader af bandeord. Senere dukkede begge Antonios døtre op og råbte og skreg mens de viftede med arme og ben inde i huset, så han til sidst bad dem om at forlade huset og fortalte dem at HAN ikke havde nogle døtre mere.

Vi har været forbi hvad der svarer til psykiatrisk skadestue for at få noget beroligende til mig (som jeg dog aldrig nåede at tage) og vi har været forbi almindelig læge og skadestue for at få papirer på mine mærker, og vi har været forbi politiet ad flere omgange og afgive forklaring. Låsen på døren er skiftet ud, min manglende kopi af lejekontrakt er blevet fundet på kommunen, vi har lånt en vandpumpe så vi har vand i huset efter at Oliva har slukket for det og vi skal i retten på tirsdag.

To nætter har vi overnattet hos Antonios familie for lige at få ro på og få noget støtte. De har været intet mindre end fantastiske. Veronica var forbi for at bagtale Antonio, men det var nok en uigennemtænkt idé at gøre det overfor hans familie, når hun samtidig intet kender til de ting hendes mor har begået.

Man kan roligt sige at fløjshandskerne er taget af nu. Nu skal det kvindemenneske ud af vores liv!

.

Det er så sært. Kulturen og mennesker her kan godt virke meget fremmedartede på mig til tider. Det er en af de tider lige nu. Ikke at det er noget dårligt…. bare sært. Ordsprogene flyver om ørerne på mig, stort set alle med udgangspunkt i biblen eller Gud – jeg er jo i et katolsk land. “Gud sørger for at de første skal blive sidst og de sidste først” eller variationer som “Den der ler sidst, ler bedst” eller “Den der sår, høster” (en pendant til den danske “man høster som man sår”).  Men også udtalelser som at Gud passer på de gode. Han giver ikke flere udfordringer end man kan klare.

Det er sådan set nemt nok at forstå og følge med til. Godt nok, de er katolske, fred være med det. Men det sære er der hvor de blander det helt vildt med overtro. Antonios mor og søstre var meget bekymrede for os, så i dag besøgte de ‘kvinden med kortene’. En spåkone! Antonios mor fik at vide at hendes smerter under venstre arm skyldes dårlig blodcirkulation fordi hun ikke går ture efter sin hjerteoperation og at de shorts hun har købt til Antonio, men ikke kan finde er ‘faldet ned bag noget’. De fik også at vide at vi vinder retssagen på tirsdag og at vi finder et hus at bo i, som Antonio er vildt begejstret for og som ligger ‘højt’.

Når kvinden med kortene har sagt det, så er det sandt. Så nu er de ikke bekymrede mere. Retssagen kunne lige så godt være overstået, for de kender jo resultatet!

Antonio var også ved kvinden med kortene før han mødte mig. Hun sagde at han ville møde en ny, sød pige omkring nytår; at Oliva ville finde en kæreste, men kun i kort tid (hun har faktisk en kæreste lige nu); at der ville komme store problemer, men alt ville løse sig til det bedste. Det er alt sammen gået i opfyldelse. Selvfølgelig! Kvinden med kortene sagde det jo!!!

.

Gud og spåkoner der tages for gode varer og som man stoler mere på end lægerne. Det kan godt være lidt svært at finde en grimasse der kan passe når nu man er indædt ateist og kritisk dansker. Jeg begynder nu også at blive nysgerrig efter at SE den der kvinde med kortene. Vi må afsted en dag