I denne her måned har Antonios morbror og kone Pili fra Barcelona været på besøg hernede i varmen. Pili har især været svært begejstret for mig, for selvom de ‘altid’ har været her i hele august, kan hun endnu ikke forstå dialekten når familien taler sammen, så hun er henvist til at vente på at de taler direkte til hende. Det kan de godt ind imellem være lidt glemsomme omkring, for de forstår jo alt hvad hun siger og med hele familien samlet, så taler man jo bare som man er vant til. Men nu var guirien her jo, og MIG kan hun forstå og hun kan også forstå når de taler til mig – for de er gode til at huske lige at trække vejret ind imellem når de ser mit blonde hår og blå øjne *GGG*
.
Sidst jeg var sammen med Pili fortalte en af Antonios søstre at jeg er glad for dyr. Det er hun ikke – morbroren rejste netop til Barcelona som ung fordi han ikke gad arbejde på landet og med dyr *hehe*. Hun ser på mig. “Men kun at kigge på dem ikke? Du gider da ikke arbejdet med dem vel?”. Håbet lyser ud af stemmen på hende. Jeg er jo hendes medguiri – kom nuuuu…. ikke endnu en dyretosse i familien vel?? Jeg svarer hende at jeg skam også holder af ‘arbejdet’ med dyrene og at jeg går og leder efter et hus med grund til, som jeg kan købe. Jeg vil jo gerne have plads til hestene, hundene, fuglene, katten, kaninerne og evt. nogle strudse og gerne elefanter. Pili ser desorienteret ud et øjeblik mens Antonios 3 søstre bryder grinende sammen, før det går op for hende HVAD det egentlig var jeg sagde
Min vits (som helt ærligt ikke var SÅ god) blev derefter gentaget af Pili så hele selskabet og i særdeleshed morbror i den anden ende af bordet kunne høre det….. et PAR GANGE!!!
.
Vero har ind imellem gået og fortalt om den her KÆMPE dyreforretning i Chiclana som bare har ALT! Deriblandt også de cocker spaniel hvalpe hun har forelsket sig inderligt i. I går hyrede vi hende så til at vise os vej derind så vi kunne se hvad det var for noget. Jeg havde været forudseende og taget et bur med og hun spurgte mig hvad jeg skulle købe.
“Du sagde at den her dyreforretning har ALT ikke?”
Vero “JO! den er KÆMPEstor!”
“Jeg vil have en elefant!”
Vero er vant til min humor så hun griner bare ad mig. Jeg bad hende da også om straks at vise mig hen til elefanterne da vi kom derind, men ak, ingen elefanter, de var udsolgt fra morgenstunden. Til gengæld købte jeg en lille sort hankanin der skal være bigamistkæreste med de to hvide hunkaniner. Hvis de altså engang holder op med at jage rundt med ham de kællinger. Den er så indtil videre døbt “El Elefante”.
.
Jeg havde set at der kom cirkus til byen (Barbate) i næste uge, men i går så jeg en anden plakat for cirkus i Chiclana. Plakaten viste både løver, tigre og de smukkeste hvide heste og flyvende akrobater. Rend og høns med bondebyen Barbate, JEG vil til Chiclana og se LØVER! Det lykkedes mig også at få Vero, kæresten og Antonio lokket med mig her til aften
Som de ægte andaluser vi er ankom vi noget for sent, men heldigvis er det jo aldrig de bedste numre først, så det gør ikke noget. Jeg havde købt logepladser, for vi skulle dælme se nogle løver skulle vi! Og der skulle bare IKKE være hoveder i vejen når jeg skal se løver!
Det første nummer vi så, var en akrobat der kunne stå på hænder mens hans kone stod i traditionsrigt lidt cirustøj ved siden af og viftede med en arm og hoften i takt til musikken. Så satte han to stole oven på hinanden. Ja cirkusstole altså, fremstillet til formålet, ekstra store og så de ikke kan glide fra hinanden. Dem kunne han også stå på hænder ovenpå. En tredje stol og sørme om han ikke kunne stå på hænder?!!! Hvornår er levende musik til en cirkusforestilling for øvrigt blevet udskiftet med en dårlig dj?
To piger i et tov kunne snurre rundt. Den ene lidt mere end den anden, men de smilede så sødt og så overbevisende mens de gjorde det at man godt kunne tilgive dem. En kvinde i flamencokjole med burrebånd kunne snurre rundt i et stykke stof. Det var sådan set flot nok, men svært at vurdere om man skulle se på hende eller hendes mand på den flotte hest, der lavede små hop nede på gulvet. Endnu en mand med en hest. Denne gang en ægte INDIANERhest. Eller… broget var den ihvertfald og ikke særligt køn – den havde følgeskab af en lille lige så broget pony. Det kunne løbe rundt i manegen og hoppe over 40 cm høje spring. Han kunne også fremvise to afrikanske køer. De kunne trækkes rundt i manegen. Langsomt. Til gengæld løb hans lama ganske hurtigt de to omgange vi fik lov til at se den.
Forestillingen bød også på levende pytonslanger, der kunne hænge i et stativ. Krokodiller på en halv meter der kunne kravle. 2 vildsvin. Klovne med vand. En ildpuster. En linedanser på en line. Hunde, hvoraf en kunne hoppe og de andre unne sidde i en vogn. 8 boxerhunde der kunne lege med en ballon. 3 triste, mølædte bjørne der kunne gå på bagben. Pirater (hvoraf en var en ganske god – læs: lækker – efterligning af Johnny Depp :p ). Men så absolut INGEN tigre, løver eller smukke hvide heste. Det er ikke den dårligste cirkusforestilling jeg nogensinde har set, men det er en snæver andenplads.Til gengæld havde de 30 aktører masser af gåpåmod og store ægte smil og jeg havde rent faktisk en fantastisk aften
.
Den dårligste cirkusforestilling nogensinde så jeg som barn. Det var Cirkus Dannebrog husker jeg, for jeg undgik dem i mange år, selvom de faktisk er endt med at være helt gode. Det her var nok lige da de var startet at de slog teltet op på marken lige over for hvor vi boede. Sensationen var en hvid hest der kunne løbe og verdens mindste hest, som man ikke kunne se for kanten af manegen. Det gjorde nu ikke så meget, for til hverdag gik den på marken lige ved siden af, så jeg var vant til at gå og klappe på den. Linedanseren havde både sprechttailmeister og cirkusdirektør til at holde sig i hånden på linen. Det afholdt hende nu ikke fra at snuble og falde ned, men så blev hun i det mindste grebet. Dengang manglede de alt der kunne minde om entusiasme og godt humør og jeg husker det ikke som andet en et stort bluffnummer, der gjorde at jeg siden holdt mig strikt til Benneweis. Dog var jeg ikke i Nyborg da Kims ene hanelefant løb løbsk i byens gader *hehe*
.
Hav….. søde drømme
Sådan nogle snydere, reklamere med løver og alting …
Så havde det måske været ligeså godt eller måske bedre at ta’ i cirkus i Barbate. I min barndom kom jeg kun i cirkus Schumann i CPH. Uf altså ham Benny Schumann var da godt nok pæn da, med sine sorte krøller og brune øjne – tror nok jeg var 8-9 år !!!!
Cirkuset i Barbate har FEM tigre og mindst en elefant! Jeg har helt selv set dem med mine egne øwn når jeg kørte forbi. Men jeg har ikke haft tid til at tage i cirkus
I denne uge er det vist i Vejer, så må vi se om der bliver ro nok på til at vi an tage ind og kigge på missetatte
Den eneste jeg var tilnærmelsesvis fan af som barn var Don Johnson. Det var nu mest fordi at en eller anden SKULLE man jo være fan af og jeg kunne overtage en samling med udklip fra en anden, så det var jo dejligt nemt *GG* På væggen hang der kun heste, heste og flere heste
Knus