Puha, det har været nogle lidt hårde dage. Mange ting om ørerne og mange tanker.
Vero er sur på mig. Hun har nægtet at skrive til mig siden hendes mor ringede til hende på hendes ferie og fortalte hvilken led kælling jeg er. Selv har jeg faktisk ikke sagt noget andet end at jeg er ked af at hun bliver blandet ind i vores skænderi og gjort hende helt klart at ’skylden’ er min og ikke hendes fars og at hendes far elsker hende meget højt. Og så har jeg ønsket hende en fortsat god ferie, som hun kom hjem fra i dag (fredag).
Søndag er det hendes fødselsdag og jeg har godt nok købt en lille gave til hende, men jeg sagde til Antonio at han også skulle købe noget. Han så helt forkert ud. Sådan noget havde han aldrig gjort og hvorfor skulle han det? Kunne han ikke bare give hende penge? Jeg fik forklaret ham at det er fint nok at jeg har købt noget, men hun ved godt at det er noget jeg har valgt, og jeg er jo ikke hendes far. At det betyder uendeligt meget at FAR har gjort sig den ulejlighed at tænke på hende og finde en gave. Han kunne godt se min pointe og blev oprigtig glad for rådet – og for at han kunne bruge nogle af mine penge på en gave til hende *hehe* Efter at have tænkt sig lidt om, så havde han vist hørt at hun efter sin fødselsdag ville købe en ny piercing i guld, så sådan en købte han til hende.
Og nu vi er ved penge. Så er det snart september og så er der arbejde til ham igen. Et job der nok varer 3 mdr og bagefter er der muligvis et hus der skal bygges. Pengene fra hans arbejde i JANUAR! skulle også gerne komme inden for de næste 2 uger, så det ser ud til at smalhans er overstået for denne gang.
Desuden har jeg besluttet at vil kællingen (det er Oliva) krig, jamen så får hun da bare krig. Jeg betaler hende ikke en krone mere i husleje og sådan er det! Hun har været fremme i skoene og er begyndt at fortælle folk at jeg slår Antonio og til mig at min hest ikke må være her. Jeg har stadig en kontrakt, der gælder 3 mdr endnu og derefter vil det tage hende mindst 6 mdr at smide mig på porten hvis det er det hun vil. Nu er hun jo ikke den hurtigste knallert på havnen, så det er ikke noget jeg får sved på panden over.
Antonio er ikke tilfreds med min beslutning. Så er ‘vi’ jo dårlige mennesker og synker til hendes niveau hvis ikke jeg betaler. Det kan jeg ikke tage mig af. Hun har kørt sit show længe nok nu. Vi kom jo til at snakke om hvorfor lejligheden ikke var solgt og hvor den var sat til salg. Han fortalte mig at der var et skilt i vinduet, men sådan et skilt har jeg ALDRIG set. Vi kørte forbi i dag så han kunne se at det var rigtigt. Det kunne han ikke forstå. Hun havde da både købt skiltet og alting. Tja, men det passer hende jo nok fint at bo gratis og så hæve huslejen for sine 3 huse imens. Jeg har sagt til ham at de skal gå til en ejendomsmægler. Hvis lejligheden sælger får han faktisk et udbytte på 150.000€ så det er fandeme fjollet at han ikke har hverken hus eller penge og så ikke gør noget ved sagen!!!
Et brev hjemmefra gjorde mig ked af det. Jeg havde bedt om at det blev anderkendt at jeg faktisk har været meget syg og at jeg har haft det rigtigt elendigt i min barndom på grund af min fars kone (og en far der ikke greb ind). Jeg følte der blev talt udenom. Det bliver også accepteret som ‘naturligt’ og stort arbejdspres at min far igennem to år har haft en hjemmeside om slægtsforskning hvor jeg ikke figurerer som hans datter. Jeg er der slet ikke, men hans to andre børn er. Forklaringen var at det var noget han havde lavet for lokal-arkivet og han var startet med de mennesker der rent faktisk har boet i byen. Det har hans to andre børn heller ikke, og på en måde synes jeg ikke det bliver mere ‘rart’ af at det er til offentligt brug at jeg bliver udskrevet af familien. Skide være med faren. Men jeg er så åbenbart heller ikke i familie med søsteren eller bedsteforældrene?
Så har vi brugt tid på at kigge på huse. Et tænker jeg seriøst over, men er bekymret fordi det er i et område hvor der faktisk ikke bor andre mennesker. Der er godt nok andre huse, men de er pt ikke beboede. For øvrigt er den ejendomsmægler på en måneds ferie i england og regner med at JEG ringer til HENDE. Det gør jeg så ikke.
Et andet hus ville vi gerne se på og evt. give et bud på. Men vi kan ikke komme til at se det fordi ‘ejerne er meget sky’ ??!!!! Ejendomsmægleren ringer ikke tilbage og giver besked og da Antonio fik fat i ham havde han travlt med at fortælle mig at det hus alligevel var for dyrt for mig (uden for øvrigt at kende noget som helst til min økonomi!!) men at et stykke jord med en ruin vi havde set på kunne finansieres billigt gennem sælgeren og han også gerne ville give mere afslag. Det er jo godt nok – jeg er bare ikke interesseret i det stykke jord overhovedet!
I dag ringede Amigo Pepe og fortalte om et andet hus der er til salg. Sådan er det her. Der er sikkert hverken et til salg skilt eller noget, eller også er det alt hvad der er. Så skal man selv køre rundt på de små veje og finde hvad der er til salg. Interessant fremgangsmåde! Det tager vi op og kigger på i morgen.
Michomicho er herlig! Vildt kælen og legesyg og bedstevenner med Goofy. De leger sammen med at fange et stykke snor og de går op ad hinanden hele tiden. Når ikke lige Michomicho kravler op i træer eller fuglehuset altså. Her til aften blev Goofy lidt overmodig og forsøgte først at daske Micho med en pote, så at bide hende forsigtigt i en pote som han gør med Chispi. Goofy lærte noget nyt i dag. Missekatte har skarpe kløer!!! *GGG* Men de er nu stadig fine venner.
Jeg har svært ved at holde mig i ro. Jeg er klar til at flytte i morgen, men jeg vil heller ikke købe et eller andet tosset. De andre ting farer også rundt i mit hoved og giver mig ingen ro. Jeg gik i seng klokken 1, men stod op igen lidt over 5 da jeg alligevel ikke havde sovet. Jeg har fået hvilet mig og har det bedre, så i morgen bliver nok en bedre dag.
Håber da at Vero bliver god igen – det er da noget kedeligt nu da du var begyndt at få hendes tillid. Men ex’en – hvad har hun gang i – hvorfor skulle du ikke måtte ha’ en hest, der er jo en i forvejen – underlig kone, syn’s faktisk ikke hun er værd at spille krudt på. Syns det er lidt synd at du har brugt så meget tid på at sætte “hendes have” i stand. Hvis du finder et nyt sted hvad det jo tyder på, på et eller andet tidspunkt, så lov mig at grave alle planterne op og flyt dem med – om ikke andet slipper du da for at skulle ud og købe en masse nyt. Hvad siger Antonio egentlig til det – er han med på at flytte eller er det din ide helt alene ??? – Nå men du er vel stadig på parcellen den 23.9…. skulle jo gerne af med kuløren og ostestrengene
)
Spændt på at høre om i fandt huset med eller uden skilt
Knus til dig og den nye mis og resten af husholdningen
Kære Anita,
Vi er her stadig i september, det er Spanien det her, tingene går ikke så hurtigt
Og hvis vi ikke er, så er det fordi vi har et større hus med gæsteværelse, så må i bare leve med papkasser *LOOOOOL*
Haven tager jeg med. Og det jeg ikke kan tage med får et sprøjt gift. Jeg har ikke tænkt mig at forære hende noget som helst. Hesten måtte sådan set godt være her, den eneste grund til at hun nu siger nej er for at genere mig. Papirerne er nu faktisk i orden, for datter Sonia skrev under med Olivas navn. Ergo kommer det til at svie til datteren hvis Oliva gør et stort nummer ud af det.
Antonio vil også gerne flytte. Han vil bare helst blive lige i dette lille område og have et par hektar jord også. Bare ærgeligt Sonnyboy, det rækker finanserne skutte til og jeg går lidt og prøver at få ham til at forstå at man ikke altid kan få lige det man vil have. Så snakker han om når han engang får sine penge fra lejligheden, og det er jo også fint nok – 150.000 euro strækker langt, men som krisen ellers er for tiden og med ustabilt arbejde, så kan han godt få svært ved at låne yderligere 150.000. For slet ikke at tale om at den tidshorisont for at få de penge kan være meget lang – og endnu længere fordi lejligheden ikke er sat til salg *hoooost*
Hvad angår Vero, så er hun med sine 20 år i morgen stadig meget ung og en del mere umoden end jævnaldrende i DK. Fordi lejligheden (indtil den er solgt) følger forældremyndigheden, så går hun faktisk ind imellem og truer sin mor med at gå til en dommer og få forældremyndigheden flyttet så Oliva skal forlade lejligheden. Samtidig må hun også forstå at hun ikke kan komme her og fortælle os at hun faktisk sulter derhjemme uden at det har konsekvenser. Jeg ved ikke om hun måske har pyntet lidt på den sandhed fordi hun så kan få Antonios medlidenhed. Under alle omstændigheder, så skal en umoden 20 årig altså ikke gå og have magten over 3 voksne menneskers liv på den måde – uanset hvor sød og rar hun ellers er.
Krammer
Hej lige hjemkommen fra 12 dage nordpå, du jeg er glad for at komme hjem til Provence igen, jeg har ikke haft så meget hjemve som denne gang, jeg ved ikke hvorfor egentlig, det nordlige siger mig mindre og mindre.
Men vi har altid lyst til at afprøve nyt, sådan er livet Laerke. Man blir også nemmere lidt irriteret når vi har tropisk varme.
Da jeg rullede ned var det +5 ved Frankfurt, jeg lukkede A/c-en ned og åbnede vinduerne og nød den kolde morgen – her er det omkring de 30 – sådan er det jo nok hele september også, men det er dejligt med lige at komme op til Norden og ånde lidt, selvom de var godt med på temperaturskalaen dem med.
Jeg har lidt arbejde der skal fra hånden, derefter blir der dømt sommerferie – du kan se på bloggen min.
Hej Pia,
Undskyld jeg ikke har fået svaret før, det blev pludselig lidt hektisk heromkring!
Jeg savner heller ikke det nordlige…. og så alligevel. Efteråret er kommet og det rusker vældigt selvom her ikke har været regn endnu. Det kan jeg egentlig godt lide. Men jeg kan godt savne træerne der skifter farve og bliver helt knaldorange. Dem er der ikke rigtigt heromkring.
Knus fra Lærke