Hvalpe 3 måneder (og en sjat)

Butsy er min lille longlegged Sally. Ben ud over det hele og de kan løbe stærkt og det gør han så – meget!!! Men han er også en følsom lille fyr. Rigtig morsyg og kan IKKE lide hvis jeg siger nej eller fy. Det er jo lidt problematisk når al den energi også stiger ham til hovedet, så han har mere travlt med at løbe rundt end at høre efter.Træning skal foregå i korte intervaller og når han er i humør til det, ellers har han alt for meget energi og for travlt med at holde øje med alt muligt andet.

Han elsker at lege med Frigg, især når hun render efter pind, så løøøøber han efter hende – frem og tilbage. Han er heller ikke bleg for at tage fat i hendes legetøj og forsøge at vriste det fra hende. Det er hun helt med på – og mange gange stikker hun selv legetøjet helt op i hovedet på ham for at han skal tage fat i det eller venter på at han får fat i det før de leger videre. Når hun bliver træt af at lege, tager hun bare legetøjet og går – så hænger Butsy på et par meter før han drysser af *GG* Kødben er ikke hans store hit – det tager for lang tid og det er for øvrigt MEGET sjovere at stjæle de andres så de bliver sure og vil lege

For øvrigt ELSKER han også bilen ligesom sin mor, så han er inde i den så snart døren er åben og dårligt til at slæbe ud igen. En enkelt gang nåede han lige at få stukket snuden indenfor da jeg var ved at lukke døren – heldigvis ikke hårdt, han blev kun forskrækket – men ikke forskrækket nok til ikke at gøre det igen! Førhen havde jeg altid bagsæderne lagt ned, så kunne Frigg bevæge sig rundt som hun ville inde i bilen. Med Butsy i bilen er de altid rejst op og så sidder han i ‘bagagerummet’. Han møver simpelthen rundt over det hele ellers og bruger også gerne mig som klatrestativ og det er altså ikke lige så smart mens jeg kører bil! Når han er træt lægger han sig dog bare på mit skød og sover, men det er heller ikke noget jeg vil vænne ham til, for han bliver jo lissom større med tiden og så er der ikke plads til ham

Går jeg fra ham i bilen, lægger han sig bare og sover og venter på at jeg kommer igen, så han er dejligt problemfri at have med nogen steder hen. Han går også ‘fint’ i snor – er bare nysgerrig og ud over det hele. Vi har ikke trænet det ret meget, for det er noget jeg har uendeligt lidt brug for, så der har ikke rigtigt været lejlighed til det.

Pequinita er blevet en rigtig skøn lille hund. Hun har næsten lige så meget energi som Butsy og hun er faktisk endnu frækkere. Flere gange i løbet af dagen tager de to sig et par gevaldige rundture i haven eller om spisebordet eller hvor de lige er. Hun leger også ind imellem med Frigg, men ikke så meget med pind/legetøj. Hun hopper mere op i hovedet på Frigg og forsøger at nappe hende i ørerne, hvorefter Frigg smider sig ned på ryggen og tygger lidt i hendes poter.

Det er hendes skyld at vi har måttet forhøje hegnet på hundegården, for hun var lynhurtig til at finde ud af at slippe ud. Træning gør jeg intet i – jeg gider ikke når ikke det er min hund – men det er faktisk synd, for hun vil gerne og hun er superkvik i hovedet, men har alligevel lidt mere ro end Butsy til at høre efter.Og så var hun den første til at hoppe op i sofaen selv og syntes det var helt fint at kunne sidde og have lidt ro for de to andre.

Hun får også lært de andre to unoder. Som at spise snegle og ‘tånegle’ fra Tongo. Der ligger nogle hovrester nede foran garagen fra når Tongo har fået nye sko og det er bare mums at tygge i sådan nogle ’sure tæer’. Hovrester har jeg nu ikke så meget imod, det er sundt nok – men sneglene ærgrer mig lidt fordi de får orm af dem, så det havde hun ikke behøvet lære de to andre.

En bestemt dame er hun også. Når hun har fundet sig en godbid og Butsy forsøger at snuppe den, så får han nogen på siden af hovedet gør han. Hun er heller ikke bleg for at vise Frigg hele tandsættet hvis Frigg forsøger. Også så meget så Frigg fortrækker og tænker at det godt nok er en arrig dame.

Hun er lidt mere selvstændig end de andre, men det skyldes udelukkende at jeg bevidst ikke har kælet hende helt så meget. Jeg ønsker ikke at gøre hende alt for menneskeafhængig, hvis det viser sig at hun skal lære at være hund bagefter. Jeg har for øvrigt ikke hørt fra ham der ville have hende, men han må godt snart give lyd fra sig ellers må vi lede efter et andet hjem til hende. Hendes usikkerhed er stort set overstået – den kan kun mærkes hvis jeg ‘råber højt’ *S* Åh hvor jeg ønsker det bedste for hende, samtidig med at jeg gerne snart vil af med hende, så vi får lidt ro på. Hun gør også meget. Så snart en af nabolagets hunde siger vuf, så følger hun trop

Charmetrolden Goofy! Hans naturlige talent for at se nuttet ud er IKKE blevet mindre med tiden. Meeeen…. det hjælper ham ikke meget når han ser sit snit til at stikke af med en sok eller en af mine t-shirts. SÅ falder der brænde ned! Når de andre spæner rundt, så ligger han gerne et sted i skyggen og snuer. Det er i det hele taget hans yndlingsbeskæftigelse *mmmhhh….. sove…..*. Det eneste tidspunkt han er hurtig på er som sagt hvis soveværelsesdøren er åben fem minutter så han kan stikke af med et stykke tøj.

Hoppe op i sofaen eller stikke af eller møve med Frigg – det er alt for anstrengende og ikke noget han giver sig af med. Han er noget større end de to andre, også hans tænder – og dem er han glad for! Han har en dårlig vane med gerne at ville tygge i vores hænder når vi vil nusse ham (eller tæer, eller hvad der lige er i nærheden). Butsys ører kan også bruges til formålet – så selvom Butsy er lille og væver og over det hele på en gang, så er det alligevel Butsy der oftest piver fordi Goofy har fået fat i et øre – og ikke lige sådan giver slip igen *GG*

Træning er SUPERnemt med Goofy. Han er rolig og lytter og vil gerne gøre mig tilfreds – især hvis der er godbidder indblandet! Han er et rigtigt madøre og det tog ham ingen tid at finde ud af at køkken=mad, så der er det om at holde sig til. Måske han burde omdøbes til Garfield! Faktisk er han så dygtig at han selv ’tilbyder’ nye tricks – så hvor Butsy kun kan sitte og dække, så kan Goofy sitte, dække, gå ud (af huset), gi’ pote, gå ind (i bilen) og komme når jeg kalder hans navn. Til gengæld er han elendig til at gå i snor – det minder efter hans mening mest om meningsløs motion og han sætter sig ned på sin numse og nægter at gå nogen steder!

Her er det nogenlunde lykkedes mig at få et billede af alle 3. Som i kan se, kan Butsy og Goofy sitte på kommando – men ikke Pequinita *S*

Frigg er her altså stadigvæk. Et eller andet sted. Hun har udvidet sit territorie til at gælde ude på ‘vejen’, ned forbi Marcos hus og op på noget af marken bag Tongo samt marken med køerne bag huset (når køerne ikke er der!). Der går hun så rundt og patruljerer og hilser gæster velkomne. Katte er IKKE gæster og IKKE velkomne. Heller ikke naboens, der faktisk bor her i området – så den bliver ‘pænt’ vist til bygrænsen hvis den kigger forbi.

Om natten sover hun ude på terassen eller nede foran garagen – alt efter hvor hun synes hun har bedst udsyn over sit område og som vinden blæser. I løbet af dagen er der en dejlig solrig plads ovenpå hundehuset som nemt overskue det meste af hendes område også, så ligger hun der og tager en lur og slikker solskin.

Hun er ikke så forhippet på at skulle have kastet pind, eller i det hele taget så interesseret i selskab som hun tidligere har været, men hun virker glad og tilfreds, så jeg går ud fra at det er fordi hun bruger meget tid på at lege med hvalpene. Frigg blev sommerklippet før feriaen og så kom der en vældig vind lige bagefter, så det var lidt koldt for hende om natten. Nogle nætter sov hun indendørs, men så fandt jeg hendes striktrøje frem og så var hun ude ad døren igen. Om aftenen stikker hun nu selv hovedet ind – får en kæler af Antonio og går så hen til skuffen hvor trøjen ligger og venter på at jeg giver hende den på. Når den er på er hun den der er skredet igen. Det er jo herligt nemt at hun sådan selv kan sige til om hun fryser eller ej

For et par uger siden skete miraklet at de var trætte samtidig! Og så kan man sagtens putte lidt sammen. Især hvis man får lov til at gøre det i sofaen Det får de nu ikke lov til i den nye – og det har de sært nok forstået lige med det samme.

Jeg SAGDE jo de var trætte *hehe* Og de er så søøøøøde når de er trætte

Men ellers er det for det meste sådan her de ser ud sammen – og der gik MANGE forsøg til før jeg fik ram på dem. Enten er de på vej væk – eller billedet er rystet – eller man kan kun se en bunke ben og haler.

.

Det må være hundeopdatering nok for denne gang Her er liv og glade dage!