En stille dag hjemme

Det endte med at jeg sendte Antonio afsted til feria i Los Navarros alene. Godt nok havde Tongo tabt en sko i går aftes og det var ikke muligt at få den sat på inden her til morgen, så Antonio skulle køre i vognen med (de andre? *fnis*) kvinder og børn. Alligevel kunne jeg slet ikke få lyst til at tage afsted.

De sidste uger har egentlig også været hårdt pressede med påske og feria i Vejer og tilhørende socialisering og sammenkomster. Både fradag (fridag) og lørdag var Antonio også afsted for at forberede vognen. Alt i alt er det ved at være længe siden vi har haft en hel weekend sammen herhjemme.

Faktisk savner jeg Antonio lidt *rødme* for han kommer hjem fra arbejde og går i haven til klokken 21-22, kommer ind for at spise, bade og se sin tv-serie og så er han afsted i seng omkring 23.30-24.00. Jeg savner at gå og pjatte med ham mens jeg laver mad og ikke bare have den parat. Eller at komme i gang med madlavningen lidt før klokken lort om aftenen.

Sikke jeg kan brokke *hehe* Jeg har det faktisk godt. Ud over levante og PMS. Antonio har også afsløret at han førhen var meget glad for at tegne med farvekridt. Hernede er det nu betegnet som unyttigt, barnligt tidsspilde så efterhånden opgav han det og kan ikke huske hvor han har lagt sine farver henne. Min lumske plan er jo så at han skal i gang igen og evt. introduceres for maling også.

Ja, jeg er jo ikke bare supersød og altruistisk – jeg vil også hygge mig med at have en tegne/male-kammerat ;) Både han og niecen presser på for at jeg skal få malet lidt mere så jeg kan sælge billederne til ‘dumme turister’. Det kan jeg nok også godt, men jeg har en fornemmelse af at en ægte lokal kunstner vil kunne sælge langt bedre end os guiris, der ellers forsøger os her i området. Også selvom kvaliteten eller talentet så skulle risikere at være lidt mindre.

.

Carlos Baute sidder fast på min cd-afspiller. Han er enormt hyggelig at høre på og det er faktisk helt rart at få lidt rigtigt spansk i ørerne og ikke bare det drevne andalusiske. Især med de mange, MANGE bandeord de bruger på andalusisk. Det lyder ikke pænt og jeg har svært ved at vænne mig til det.

Hvalpene har fået hvert et hult kødben med fyld – den slags man kan købe i enhver dyreforretning – og så er det blevet genbrugt med hundemad fra dåse og frossent. For øvrigt et godt tip til at afkøle hunden i sommervarmen også. Butsy snuppede sit med udenfor, mens de to andre sad herinde i stuen og guffede løs. Han var også hurtigst færdigt og fuld af spilopper. De andre tyggede videre og var ikke helt klar til at lege endnu. Det fandt Butsy råd for – han forsøgte simpelthen at snuppe Goofys ben og SÅ fik han ellers opmærksomhed skal jeg lige love for!! Kæft hvor blev Goofy sur og det udviklede sig til et regulært hunde(hvalpe)slagsmål. Jeg fik dem skilt ad og så fik Butsy et lille hudben i stedet. Frække knægt *GG*

Pequinita er blevet en rigtig skøn lille dame. Fræk som en slagterhund, kæk og fuld af selvtillid. Det bliver med tungt hjerte at hun skal herfra, for selvfølgelig har jeg nået at knytte mig til hende. Samtidig glæder jeg mig også, for jeg må indrømme at jeg absolut INTET træner med hende. De andre to kan godt forstå at de skal sitte når jeg går ind i hundegården, men det bliver hurtigt spoleret af at Pequinita ikke kender reglerne og hopper og danser rundt.
Jeg har stadig ikke hørt tilbage fra manden der ville have hende. Han var på ferie hele april sagde han og så vidt jeg husker ville han komme hjem i går, men hans telefon har været slukket, så jeg har ikke engang kunnet få en bekræftigelse på at han stadig er interesseret :( Ellers må vi jo lede igen. Pequinita er en smuk pige nu, samme farver som sin mor og jeg tror også hendes pels bliver samme længde (halvlang).

.

Solcellelamperne er blevet sat op. Man skal huske at fjerne plasticen om de genopladelige batterier indeni for at de virker 0:) Så nu glæder jeg mig til at se dem i aften i stedet *hehe*

Om lidt tror jeg at jeg vil få kål på opvasken og gøre noget lækker aftensmad klar og så ellers male den væg ud til køkkenet. Det generer mig vældigt at se på rødvinspletten og nu HAR jeg jo købt maling. Jeg er selvfølgelig blevet i tvivl om jeg ikke hellere ville have haft den mørkerøde end den lavendelfarvede – det kan jo bedst ligne mig *S*

Og så vil jeg ellers overveje at tage billeder af min stue før og efter den nye sofa. Så kan i få et indtryk af hvor grimme møbler her er. Ikke at de hverken er gamle eller slidte, de er faktisk meget normale for området her – de er bare grimme *GG* Det er bare SÅ rart at få sine egne møbler og sin egen smag ind i huset lidt efter lidt.

Næste måneds storindkøb tror jeg enten skal være en reol til den køkkenvæg jeg maler i dag. Jeg mangler desperat skabsplads og samtidig kan den så også afløse en af de andre grimme reoler. Ellers bliver det en ny seng. 140 cm (og 1,80 lang, standard hernede) er lige knap helt nok til to buttede mennesker, selvom Antonio er god til at rulle helt ud på kanten og lade mig få så meget plads som muligt.

Klokken er 13 nu, men levanten har ‘taget’ mit internet, så jeg ved ikke lige hvornår indlægget bliver lagt på. Den (Levanten) tager også ind imellem strømmen og tv-signalet, for ikke at tale om flammen på varmtvandsdimsen. Der er heldigvis en sikrign på så der ikke siver gas ud – men vi prøver nu alligevel at huske at slukke den når det blæser så meget her.

Hav en dejlig dag :)

Udgivet i:  on maj 3, 2009 at 5:05 pm Skriv en kommentar

URI til TrackBack af dette indlæg er: http://skyeref.wordpress.com/2009/05/03/en-stille-dag-hjemme/trackback/

RSS af kommentarer til dette indlæg.

Leave a Comment