Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det!

Var det ikke Piet Hein, der sagde sådan? Det kan jeg ikke huske, men det er jo meget morsomt alligevel. Jeg gørmit for at følge med i verdensnyhederne hernedefra, selvom jeg stadig ikke er avanceret nok til at se spansk tv-avis. Det er frygteligt kompliceret. Klimadebatten går man dog aldrig helt galt i byen med, den gælder alle steder.

Senest læste jeg at Danmark gradvist bliver varmere:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-22101604.html
og det er helt sikkert et tegn på at nu er miljøet helt til rotterne og den globale opvarmning i gang for fuld skrue. Intet mindre!

Det er nemlig første gang nogensinde at temperaturen stiger konstant, næsten hver måned, 3 år i træk. Eller… altså nogensinde siden man begyndte at MÅLE temperaturen hele tiden i 1873. Første gang i 135 år så. Men det er stadig HELT sikkert at den globale opvarmning og drivhuseffekt og smeltet is er lige rundt om hjørnet!

Selv har jeg svært ved at forstå det. Altså, jeg kan godt forstå at vi skal passe godt på naturen, også på dyrene – jeg synes så også vi skal passe godt på menneskene. De fattige altså, de rige kan vel sejle deres egen sø (eller oversvømmelse). For hvis vi hjælper de fattige, så får de også mere uddannelse og så forstår de også at vi alle sammen skal hjælpe med at passe på vores jord.

På den konto forstår jeg simpelthen ikke det navlepilleri der præger verden. I Danmark manglede der arbejdskraft så lad os endelig producere nogle flere børn – men på verdensplan er der for mange mennesker og for øvrigt har vi sørget for at lukke vores europæiske grænser hermetisk for mennesker fra u-lande. Det er muligt at jeg ikke er en særligt god revisor, men den kan jeg hverken regne ud eller få til at stemme!

Folk har så mange forskellige holdninger til der her ‘klimanoget’. Jeg har hørt om nogle der var glade for at have lejlighed på 3. sal, for så druknede de da ikke lige med det samme – og de overvejede også at anskaffe en gummibåd så de kunne slippe væk fra bygningen. Hvorhen ved jeg ikke, men jeg husker vist at gummibåden skulle opbevares i kælderen ;)

Nåja, nu går det jo nok ikke helt så stærkt, hvis det går som præsten prædiker (eller drypper helt så meget på degnen og alle os andre), så mon ikke man kan nå at komme tørskoet væk fra sit hus uden at skulle gøre brug af gummibåd?

Så er der de mere humoristiske – dem der bare ikke gider tage stilling, kan man nærmest sige. “Hit med det varmere vejr og lad os få Costa Kalundborg” siger de. Det kunne sikkert også være hyggeligt – men nu er mere varme jo ikke ensbetydende med mere sol og strand! Varme har det med at få vand til at fordampe, og når vandet er fordampet og ‘flyver’ rundt oppe i luften, så falder det ind imellem ned igen – det forsvinder ikke bare. Så varmen kunne vel lige så godt medføre mere regn i Danmark? Som sommeren for 2 år siden, der bare regnede væk, hvorefter jeg flygtede til sydspanien ;)

Hvorfor er det egentlig at vi nødvendigvis tror det er ‘verdens undergang’ hvis temperaturen stiger? For det første har vi haft både istider og vulkaner og halløj i jordens fortid og eftersom der ikke altid har været mennesker til at lave ulykker, så må en del af det jo være naturligt. Vi ved stadig ikke hvorfor dinusaurerne døde, men der er gæt om kometer, vulkaner og pludselige klimaskift. Kunne det ikke tænkes at jorden er i gang med sådan et klimaskift igen? Et som vi ikke lige har oplevet de sidste 150 år og derfor ikke har registreret nogen steder? Det behøver jo ikke nødvendigvis være en udryddelse af jordens rotter aka mennesker, men måske bare en lille bøvs i forhold til. Ja jeg spørger bare, men jeg er jo også blondine.

Min ene søster kan blive helt ‘hys’ når vi taler om det og jeg kommer til at lufte min holdning. Nemlig: 1) vi skal alle sammen dø på et tidspunkt 2) mennesket er meget ødelæggende for natur og dyr 3) hvis vi nu ‘tog os lidt sammen og døde alle sammen på en gang – så ville vi kunne redde jorden!!!
Jeg taler altså ikke om død og ødelæggelse og smerte og sorg for alle mennesker – mere tankeeksperimentet at alle mennesker på en og samme gang vågnede op og opdagede at de var døde. Ingen til at sørge. Ingen til at ødelægge mere. Ville det virkelig være så frygteligt? Det synes jeg ikke, vi ved jo at vi alle sammen skal dø engang med tiden – og vi ved at vi mennesker er eksperter i at sprede død og ødelæggelse omkring os. Hvorfor så ikke lade jorden leve?

I øvrigt tror jeg faktisk nok at jorden skulle overleve en global opvarmning – især hvis mennesket forduftede. En anderledes jord. En meget maltrakteret jord. En amputeret jord. Men en jord der i sidste ende nok skulle kunne slikke sine sår og heles igen.

Mvh Lærke – der gladeligt tøffer rundt i bilen og bruger masser af strøm og varme!

Udgivet i: on maj 3, 2009 at 5:12 pm Kommentarer (4)
Tags: ,

URI til TrackBack af dette indlæg er: http://skyeref.wordpress.com/2009/05/03/alle-taler-om-vejret-men-ingen-g%c3%b8r-noget-ved-det/trackback/

RSS af kommentarer til dette indlæg.

4 Kommentarer Leave a comment.

  1. Heheh, du er sgu så dejlig ærlig, og jeg tilslutter mig koret, jeg sågar fyrer for gråspurvene om vinteren, herregud, de skal da ikke fryse.

    Herligt, at du har fundet ud af at linke direkte “det andet sted” :-)
    Krammer
    Trine

  2. Det er faktisk ikke fordi jeg ikke gerne ville være med til at ‘gøre noget’…. jeg synes bare det er sådan noget fis at prøve at få alle mennesker til at huske at slukke for lyset – når for eksempel USA stadig støtter (og beskytter) deres olie-industri og der gentagende gange bliver spændt ben for mere miljørigtige biler eller nye brændselstyper.

    Eller hvad med miljøsnakken i Danmark, der foregik ombord på et rutefly fra Ålborg til Kbh???

    Det er helt hul i hovedet, og politikerne nægter at tage fat der hvor det batter fordi det er besværligt. Jamen fint, så fuck det hele *baaaah*

    Linket virkede da jeg brugte den gamle editor :D

    Krammer

  3. Rigtig godt indlæg. Du kunne godt blive geografilærer – ville vist klare det bedre end jeg gjorde sidste år i en 8. kl.!

  4. Uha Ida, det er jeg ikke så sikker på… jeg vil bare komme til at rode helt vildt rundt i det og lære børnene alt muligt om fattige mennesker i stedet *GGG* Men tak for komplimenten, og skal du have geografi igen er du velkommen til at stjæle idéer herfra med arme og ben ;)

    Knus


Leave a Comment