Til bryllup i New Zealand?

Det er vel godt en måneds tid siden at min veninde Mina fra NZ fortalte mig at hun skulle giftes til marts 2010 og at jeg var inviteret. Siden da har jeg godt nok tænkt meget over tingene!

Først blev jeg ovenud lykkelig på hendes vegne – hvilket hurtigt blev afløst af at jeg om natten drømte at jeg skulle holde en tale til hendes bryllup og nærmest helt klassisk opdagede at jeg var NØGEN! Godt så! Mit engelsk er ellers ganske udemærket, men ligefrem holde tale på sproget?

Nogle dage senere snakkede vi videre, og Mina sagde at hende og kæresten ville hjælpe med at betale min rejse dertil, fordi de begge gerne ville have mig med. En ufatteligt stor gestus og smuk tanke, som jeg ikke kan andet end være beæret over!! Det ligger jo så også et vist pres på mig *S* For selvom jeg hjertens gerne vil med – så er der ingen vej udenom at det er hundedyrt – OGSÅ selvom de betaler en del af rejsen!!

.

Da jeg sidst var i NZ havde jeg ikke meget tid. Kun 3 uger, der var et bryllup i Danmark jeg skulle nå hjem til. Så jeg fik kun set den sydlige ø og jeg kom slet ikke til Australien, som ellers altid har været en af mine store drømme. Jeg tænkte, at skulle jeg til den ende af verden igen, så ville jeg altså se Australien! BASTA!

Så begyndte de praktiske tanker…. hvor lang tid skal jeg være væk? Hvor mange penge skal jeg bruge? Hvordan kan jeg spare dem op? Jeg tænker at hvis jeg vil se Australien skal jeg nok bruge en måned på det. Så et par uger på den nordlige ø af NZ, en uge omkring brylluppet… og så sniger det sig op omkring 2 mdr. Rejsen til NZ alene koster 15.000 kr…. så er der rejsen rundt i Australien, hostels, mad….. Hvis jeg sparer 300 euro op om måneden kan det godt lade sig gøre.

Så er det bare…. hvis jeg skal spare de penge op – så betyder det også at jeg det næste år ikke har råd til nogen former for slåen ud med armene. De penge jeg sparer op kunne i stedet bruges til udbetaling på et hus eller noget jord. For slet ikke at tale om – og her vil folk måske nok rynke brynene – at jeg reelt ville være uden kontakt med Antonio mens jeg er væk. Han kan ikke skrive sms’er og glem alt om mails, han har end aldrig åbnet en computer!!

.

Nu sidder jeg så her en sen nattetime – eller tidlig morgentime, og kan alligevel ikke sove. ‘Rusen’ omkring rejsen til NZ har lagt sig og jeg begynder at tænke lidt mere klart. VIL jeg i det hele taget være væk fra alt hvad jeg elsker og bruge en masse penge på at udforske nye steder, når jeg allerede HAR fundet det smukkeste sted på jorden? Nej – det har jeg faktisk ikke lyst til! Jeg har heller ikke lyst til at skulle leve på en sten i et år for at komme på en rejse, der reelt ikke er vigtig for mig. Mit liv her er vigtigt.

Det ville også betyde at jeg ikke ville kunne få råd til at tage Antonio med til Danmark og besøge min familie. Det er også vigtigt for mig! Han har aldrig rejst og han vil gerne se mit land og min familie. Jeg vil gerne vise ham det.

.

Det korte af det lange er…. jeg tror faktisk ikke jeg tager til NZ til næste år. Jeg vil hellere bruge de penge og den tid på mit liv her og på de ting jeg ønsker mig her. Det er svært at forklare hvor lettet jeg er over den beslutning – for det er ikke kun beslutningen i sig selv. Det er også en pludselig vished om at jeg ved hvad jeg vil og hvad der er vigtigt for mig – noget der ellers altid har været supersvært for mig at finde ud af. Men nu ved jeg det. Jeg vil være her, lige hvor jeg er – og jeg vil have mit liv, præcis som det er. Muligvis ikke enormt spændende eller udfordrende, men det er mit og jeg trives med det!

Sov godt!

Fuglehuset

Det har bare været en DEJLIG dag!

For det første har jeg virkelig fået min energi tilbage, og dermed også det gode humør. Ved middagstid var jeg med Veda henne og hente nøglen til hendes nye hus. Jeg hjalp hende også med at flytte dobbeltsengen ind i et andet soveværelse og gik og småsludrede lidt en halvanden times tid.

Jeg nåede lige hjem inden Antonio. Normalt har han fri klokken 14 om fredagen, men i dag havde han fået en hel time tidligere fri. Så sad vi der og hyggede sammen over frokosten. Billedet er ikke fra i dag, men kan i huske at jeg fortalte hvordan Frigg er begyndt at tigge? Her sidder hun så, nok så nydeligt under bordet og hviler hovedet på Antonios ben. Han er for nem at snøre er han *hehe*

Hun er bare blevet rigtig dygtig til at lege med hvalpene. Her er det Butsy det ‘går ud over’ – men han nyder det nu. De har også trukket pind i dag, så står Frigg helt stille og lærer ham at knurre, mens han river og rusker alt hvad han kan. Eller hun ligger og ruller rundt på ryggen mens han tygger i hendes poter og laver faaarlige krumspring op på hende. Hun er også begyndt at sove i haven. Det er altså ikke noget JEG har fundet på – det har hun helt selv. Hun vil være sammen med hvalpene og lade som om hun er en hund

Vi havde dårligt fået tygget af munden før Antonios yngste datter Veronica ringede. Om hun måtte komme og besøge os? Og det må hun til hver en tid! Hun fik en lille, fluffet, hvid kanin med røde øjne af sin kæreste i Valentinsgave og nu havde naboen fortalt hende at hvis den gik direkte på strøelse og fik tis på sine poter, så ville den DØ!! Det måtte gøres noget og det kunne KUN gå for langsomt, hendes far var manden for at ordne sådan et problem

Så gik de der og hyggede sig nede i garagen mens jeg ryddede ud i nogle af tingene der hører til huset, så de også kunne komme i garagen i stedet for at stå her og fylde. Jeg elsker den garage!!!! Lige så meget som jeg altid har elsket farfars værksted. Tilpas rodet og snavset og samtidig en skattekiste af alle mulige ting man kunne risikere pludselig at få brug for *hehe* Den røde pil viser fuglehuset – det kommer vi tilbage til

Antonio har jo den her fugl. Hernede lever de vildt på landet og så har folk dem som lokkeduer. De bliver sat ind i det der lille bur og når de så synger, så tiltrækker det andre af samme slags. Jægeren sidder så skjult og kan lige vupti skyde de tililende fugle. Jeg har jo haft lidt ondt af det stakkels kræ der boede i det lillebitte bur – så de sidste weekender har Antonio været ved at bygge et nyt til den

Her er så det nye fuglehus!!!! Det blev færdigt i dag efter at der var lavet en tremmebund til kaninen den kan gå på. Der var ellers (også) sået græs i det hjørne, men det passede lige så fint til fuglehus og det ville garanteret være træls at forsøge at få en plæneklipper rundt i det hjørne! Det grønne emin garage og det der dækker buret mod venstre er såmen nogle udtjente persienner, der skærmer fuglen for alt for meget blæst.

Fuglens seng er intet mindre end indmaden fra en gammel vaskemaskine (der blev fyldt fra toppen). Den er så vendt på hovedet og et hul er savet i. Førhen har den tjent som hundehus. Nu har jeg så puttet noget halm i, der lige var til overs fra Tongo (hesten). Madbeholderen har Antonio også selv lavet – og grenene er nogen jeg har sat ind, så den har lidt at gemme sig bag eller sidde på. Fuglen var en glad fugl i dag – den fejrede sit nye hus ved at spise en sten (det gør fugle for at hjælpe på fordøjelsen) og så ellers støvbade så det stod om den. Butsy har leget ornitolog – han har gået rundt og rundt om buret for at holde øje med fuglen, men han kigger kun, han hverken gør eller hopper rundt.

Veronica var her helt indtil det blev mørkt. Hun sagde hun rigtigt havde hygget sig og hun elsker at være på landet. Jeg synes også det var hyggeligt at hun var her Hun fik også vasket både sin mors bil (som hun var kørende i) og Antonios. Og min??!!!! Nænej du *hrmf – prøver at se fornærmet ud*. Men nu vaskede jeg den så selv for to dage siden Ikke at det kan ses når man kører rundt på de støvede veje herude – men JEG ved det *hehe*

Vi slutter af med Goofy igen. Han er altså god til at se nuttet ud og være model. Det er lidt sværere med Butsy, han har aaaaalt for meget krudt i måsen!

Og nu kalder aftensmaden – det er Trines skyld at jeg gør mig et forsøg med flødekartofler i microovn!!! De er færdige nu, så nu vil jeg stege steaks’ene og SÅ er der serveret. Jeg tror også vi begge to har fået samlet os en god appetit til i dag

Gad vide hvem de er?

Der er noget jeg har gået og tænkt lidt over. Mine besøgstal her på siden er faktisk højere end de var da jeg skrev på TV2-bloggen… der er nemlig også sådan en fin statistikting her. Og det ligger ret stabilt hver gang jeg har skrevet et indlæg.

Omkring 100 besøg pr indlæg. Ok, så er der måske nogen der er inde flere gange for at tjekke komentarer og sådan noget. Wooster er ihvertfald *hehe* Og det er heller ikke folk der søger på må og få – for man kan se hvilke indlæg folk specifikt har kigget på og skriver jeg ikke noget har jeg ingen besøgstal. Men lad os nu sige at halvdelen er dobbeltgængere – så er der stadig 50 forskellige mennesker der går ind og kigger.

Det er det der undrer mig. For af dem jeg VED kommer og kigger på siden, selvom de ikke skriver kommentarer, der kan jeg ikke tælle mere end måske 10-15 stykker. Gad vide hvem alle de andre er??? Selvfølgelig må man godt læse med uden at give sig til kende, det er der skam slet ikke noget i vejen for. Det er jo bare min nysgerrighed der bliver prikket til, for at vide hvem det egentlig er der sidder derude bag skærmen og følger med i mit liv hernede i solen

God weekend!

En dejlig dag i haven

Medicinen er begyndt at virke, så jeg føler mig lidt mere frisk. Klart ikke helt på toppen, men alligevel frisk nok til at en dejlig solskinsdag skulle bruges i haven.

Et storkepar kredsede rundt over mit hus i lang tid og jeg tænker hvor de mon slår sig ned henne? Der bor et andet par i klosterruinen en km længere nede ad vejen, men dem ser jeg aldrig. De holder sig til markerne omme bagved. Senere var det en stor rovfugl der gjorde mig selskab. Jeg tror ikke det var en grib, selvom de ellers er de mest almindelige. De plejer at flyve i flokke og den her svævede rundt i ensom majestæt. Der er nu mange store rovfugle heromkring, nogle enkelte kongeørnepar blandt andet. Sådan en var det nu heller ikke, SÅ stor var den ikke

Jeg fik flyttet den tunge, grimme vandbeholder op ad bakken til Antonios byggelegeplads mellem korkegene. Så bliver der lidt mere plads til køkkenhaven. Det fine stenvandtrug kom ned til hvalpene – det lå alligevel bare deroppe og blomstrede. Eller… det gjorde det jo ikke, for for nyligt har Antonio sprøjtet det hele så vi kan rette jorden ud og lave have med frugttræer. Et par store fliser kom også med ned i hundegården – så fik de en fin ’spisestue’ i skyggen – eller et dejligt køligt sted når sommervarmen besøger os igen.

Nu er det altså ikke sådan at hundene er lukket inde i hundegården hele tiden. Langt fra faktisk. Vi lukker dem inde når vi går i seng (eller lidt før) og Antonio lukker dem ud når han tager på arbejde. Resten af dagen pisker de rundt i hele haven og huset. Til morgen fandt jeg dem nede ved garagen, for den ene havelåge er blæst af i Levanten.

Lige nu ligger frække Goofy ved siden afmig på sofaen og sover sødt. Butsy og Pequinita har gang i den vilde jagt efter hinanden rundt om spisebordet. Om lidt kommer Antonio hjem og i morgen er det fredag, så skal han kun arbejde til klokken to og så er det weekend.

God weekend alle sammen!

Border Collier og får!

Jeg sad lige og så spansk og de viste den her vilde video med får og selvfølgelig Border Collier….. så var det jeg tænkte ved mig selv – DET er simpelthen for godt til IKKE at være på youtube!

Og nu vi er i gang. En af mine favoritter…. denne gang med bind for øjnene!

Enjoy!

Lægebesøg, svigerfamilie og hvalpe.

Puhha, jeg havde det bestemt ikke særligt godt i går – så jeg lovede højt og helligt at jeg ville gå til lægen i dag. Men da jeg så stod op til morgen, lidt over 8, så havde jeg det jo i virkeligheden ganske fint! Helt fortræffeligt faktisk! Så kan sådan et lægebesøg godt vente ^^

Der gik kun en times tid, så måtte jeg sande at jeg nok ikke havde det helt så fint som jeg bildte mig selv ind. Det var nok nærmere tanken om at skulle vente en time på at bestille tid, en halv time på at ordne papirer – så komme tilbage en anden dag, vente mindst en halv time på trods af at jeg havde tid, for så at få at vide at der skulle tages blodprøver – bestille ny tid (samme procedure), komme tilbage på dagen (samme procedure) og så hele turen forfra og om igen når svarene fra blodprøven forelå. SÅ dårligt syntes jeg bare ikke lige jeg havde det *hehe*

Nåmen… jeg fik nullet lidt rundt og fandt mit pas – og så måtte jeg jo afsted. Klokken var kvart i 10 da jeg endte deroppe, og dælme om ikke der kun var EN i tidsbestillingskøen foran mig! Jeg kom til efter mindre end ti minutter!!! Og fordi jeg har været i lægehuset før, så fandt han mig lige frem på skærmen, tog en kopi af mit pas og mit (forøvrigt udløbne) blå sygesikringsbevis og så skulle jeg bare stille mig i den næste kø og vente på lægen.

Det der med det blå sygesikringsbevis ikk? Nu har jeg brugt det 3 gange hernede og en gang i Danmark – alle gangene har det været udløbet, men det går fint med at komme til lægen og JEG har ikke fået tilsendt nogen regning, så det må jo fungere???

Køen til lægen var heller ikke særligt lang, der var kun to foran mig – ok, så kom der en noget ældre dame efter mig, og hun blev godt nok kaldt ind før mig. Det er ok – jeg tror de gemmer os guiris og vores elendige spanske til der ikke er alt for mange mennesker der bliver generet af at skulle vente en evighed bagefter *SS* En halv time max – så blev det min tur. På mit bedste spanske (der absolut IKKE kan kende forskel på at sige blandingshund og renracet!) fik jeg forklaret at jeg var træt og svimmel. Han tog mit blodtryk, lyttede mig på lungerne, kiggede mig i ørerne, skulle følge hans finger med øjnene, gå lige på en streg både med åbne og lukkede øjne – og så faldt dommen!

“Du har vertigo” sagde han med stor overbevisning. Jeg kiggede spørgende på ham. “Ved du hvad det er?” og det ved guds sødeste grød at jeg ikke havde den fjerneste idé om hvad var!! Han forklarede mig så at jeg har en betændelse i øret, der trykker på balancenerven og derfor bliver jeg svimmel. Jeg er træt fordi jeg har en betændelse i kroppen og fordi det er trættende at være svimmel. Vupti kunne jeg lige få noget pencillin og hvis jeg ikke havde det bedre i løbet af et par dage skulle jeg komme igen.

Lige pludseligt forstod jeg hvad der var galt. “Så det er DERFOR det bliver værre når der er Levante og lufttrykket stiger!” Udbrød jeg. Og så var det ellers lægens tur til at se måbende på mig. Jo, det havde jeg helt ret i – og han lignede mest af alt en der havde lyst til at spørge mig hvor i alverden jeg vidste DET fra *hehe* Husk på at folk er meget uuddannede hernede, så bare at vide at balancenerven sidder inde i øret ville være udenfor rækkevidde – og her kommer jeg så og forstår sammenhængen med vinden og lufttrykket og ørerne – stakkels mand, han fik vist dagens kulturchok

.

Jeg har slet ikke fået fortalt at jeg mødte svigermor her i weekenden. Det var såmen også ganske udramatisk, selvom jeg klart var meget nervøs. Jeg havde fået printet et foto af Antonio på hesten ud, sat det i en fin ramme – og i mangel af gavepapir havde jeg pakket det i noget tyndt hvidt stof med indiske elefanter på. Dertil et kulørt stofbånd og så var vi ellers klar. Antonio grinede godt nok af mig, han siger det ikke er normalt at pakke tingene ind, man giver dem bare – men han syntes det var sødt – at jeg altid tænker på detaljen. Jeg havde også hevet nogle radiser op og renset til hende, dem kan hun godt lide.

Så afsted det gik lørdag aften. Heldigvis var Antonios ene datter på besøg – hende kender jeg jo og føler mig tryg ved. Svigermor klappede straks på sofaen ved siden af sig og bad mig sætte mig – og mens hun fik hjælp til at pakke ud kommer Antonio ind fra køkkenet, hvor han har lagt radiserne til hende, og siger “det er et billede af mig og hesten!” *LOOOOOOL* Jeg kunne ikke lade være med at sige til ham at det fandt hun jo nok ud af om lidt når hun var færdig med at pakke ud og så fik Antonio ellers røde ører *GGG*

Vi sludrede lidt med svigermor – så gik vi ind i nabohuset, hvor Antonios søster bor. Her var lige pludselig mange mennesker og børn. Vi havde taget Frigg og Goofy med så svigermor kunne se dem – men ladet de to andre hvalpe blive hjemme, da det nok ville være for meget for den gamle dame. Børnene var helt vilde med at lege med Frigg, de er ikke vant til hunde der leger. Og pigen på ca 10-12 år, der er Antonio niece havde travlt med hvalpen og med at stirre på mig. Alt det fine blonde hår – så har man da aldrig set lige *GG* Hun var nu rigtigt sød og vi sludrede også lidt sammen. De andres samtale var for hurtig og for andalusisk til at jeg helt kunne følge med.

Pigen gik med os ind til svigermor bagefter og hun viste mig også stolt rundt i mormors hus, stadig med Goofy på armen. Og stadig stirrende meget åbenlyst på mig *hehe* Hun var faktisk en rigtig sød pige – hun har åbenbart bekymret sig meget for Antonio og om han havde det godt nuhan var ved at blive skilt. Antonio fortalte at moren ind imellem har fortalt at pigen har spurgt til om ikke de skulle invitere Antonio til aftensmad for at sikre sig at han havde det godt. Hun spurgte også om hun måtte komme og besøge os – og det må hun selvfølgelig!!

Mens hun viste mig rundt, kunne Antonio jo ikke dy sig for at spørge sin mor hvad hun syntes om hans nye kæreste. Svigermor var helt pjattet sagde han. Hun syntes jeg både var meget smuk og meget høflig – og hun har jo længe vidst at jeg gjorde Antonio glad og det er faktisk det vigtigste for hende!

Således blev første del af familien vel overstået. Der mangler yderligere to søstre og en bror, men jeg føler mig helt tryg ved det nu. Og glad for at det er overstået

.

Jeg har kun 3 hvalpe tilbage. Fiskehandleren kom og hentede Bua den anden dag – han ville gerne have en tæve så han selv kunne få renracede Border Collier med tiden *hooost* Jamen mit spanske ER virkelig ikke særligt godt – tænk sig, jeg er muligvis i min uvidenhed kommet til at sige at hvalpene er ægte!! Han sagde også at hans kammerat nok gerne vil have den sidste tæve – nu får vi se om han kommer og henter den en af dagene. Det ville være rart at få ‘udsolgt’.

Pequinita (lille af hunkøn):

Hun vejer kun 2300 gr, så pequinita er det perfekte navn til hende! Af en eller anden årsag har hun arvet sin fars temperament, og det går helt ærligt både Antonio og jeg på – vi kan simpelthen ikke ret godt lide hende!!! Der er også en grund til at hun er den der er sidst tilbage!! Hun leger gerne med de andre hvalpe og også vildt, men på hendes præmisser! Hun er ikke så voldsom som drengene og bliver de for vilde piver hun. Hun kan heller ikke hverken knurre eller gø, det gør hun ikke i. Hun er heller ikke den der selv finder på narrestreger – det strækekr sig kun til at hun følger MEGET tæt efter sin mor når hun kan slippe afsted med det.

Når jeg siger hun ligner sin far – og det for øvrigt er grunden til at vi er trætte af hende – så er det fordi hun er så sky så sky. Hun har simpelthen en personlighed der gør at hun kryber bare vi glad kalder på hende. Hun hopper ikke op ad os som de andre hvalpe, men kommer med halen mellem benene og lægger sig overgivent ned. Det samme når hun skal spise – hun sniger sig hen til madskålen, snupper EN bid og fortrækker for at spise den i ro. PRÆCIS som faren!!!

Det er selvfølgelig også derfor hun er tilbage – hun stikker af når der kommer mennesker, selvom det er Antonio og jeg. Ikke særligt charmerende Og det skal siges at vi af et ærligt hjerte prøver at dele sol og vind lige og kæle med hende lige så meget som de andre. Det virker bare ikke. Hun reagerer ikke på ros, hun kryber bare videre – og skulel vi formaste os til at sige ‘NEJ’ til hende, så er hun den der er strøget ….. hen og gemme sig i et hjørne!

Jeg håber hun snart finder et nyt hjem, ellers er jeg helt indstillet på at få hende aflivet, for JEG vil ikke have hende! Jeg har Frigg og beholder jo Butsy og Goofy, så jeg skal ikke have hende også!

Butsy:

Er det bare mig eller ligner han en rotte på det her billede?? Han bliver rødere og rødere i pelsen, som tiden går – og øjnene er stadig strålende blå. Egentlig synes jeg faktisk ikke han er særligt køn – igen er Antonio enig med mig *hehe* Men han har en helt speciel personlighed og har haft det lige fra han blev født!

Butsy er den der har mest energi. Han er konstant på farten og tumler rundt med en bold eller bider sin mor eller søskende i hale, ører og poter… hvad der lige er inden for rækkevidde! Den anden dag lå Goofy og Bua og sov på trappen og så hoppede Butsy lige ned på dem fra trappetrinet ovenover og begyndte at bide dem. KÆFT hvor blev Goofy sur!!!!

Han kunne knurre før han havde øjne og jeg tog vist ikke helt fejl da jeg mente han ville blive dominerende. Han står gerne i en halv time og skælder en stor tyrekalv ud  – hvad bilder den sig egentlig også ind at gå på græs lige der??? Han er voldsom i sin leg med de andre og skal helst være øverst – er han ikke det kan han lyde noget så arrig. Den eneste af de andre der kan tyre Butsy eller finde sig i hans dominans er faktisk Goofy.

Derudover er Butsy blevet noget så menneskekærlig. Når han ikke lige har travlt med et eller andet, skal han helst være lige omkring mig. Han er også god til at hyle noget så hjerteskærende hvis jeg skulle formaste mig til at gå fra ham *hehe* Jeg er ret spændt på hvad han udvikler sig til hen ad vejen!

Goofy:

Først besluttede jeg at jeg ville beholde en trefarvet han – og dem var der kun en af. Så virkede han uinteresseret i mennesker og jeg ville ikke have ham. Så ombestemte jeg mig igen og nu bliver han boende…. denne gang som Antonios hund. Han har nemlig hele tiden været Antonios yndling – og den smukkeste af alle hvalpene siger han!

Hvor Butsy godt nok hele tiden virker til at være foran de andre i udvikling – så er det til gengæld Goofy der er verdensmesteren i at lave unoder. Hvis vi mangler en sko, dugen hænger skævt eller en ledning er ved at blive gnavet over – så er det Goofy der er på spil! Hvor han havde en periode hvor han ikke viste interesse for mennesker, så er han nu ganske sund i den henseende. Han veksler mellem at ville os og være meget kærlig og tålmodig – og at have for travlt med andre ting til lige at høre efter. Han har knap så meget energi som Butsy, til gengæld er han en udforsker. Det kan der godt blive en god agilityhund ud af tror jeg. Også fordi han har mere ro til at høre efter og forstå hvad vi siger end Butsy har.

Det var også Goofy der var med hos svigerfamilien i weekenden – og han klarede andre hunde og børn til UG med kryds og slange. Han var bare supertålmodig med børnene, forsigtigt undersøgende/legesyg med den voksne terrier og stille og rolig og legesyg med den lille usikre hårbold af en hvalp.

Goofy er helt klart Antonios yndling – det er også hans hund *SS* men jeg må sige at han også er min! Jeg vil ikke af med Butsy og jeg er meget spændt på hvad han udvikler sig til – men Goofy er jeg ikke så meget i tvivl om, han bliver en supergod hund!

.

Det var alt for nu – kan i have en dejlig dag derude!

Jeg er træt :(

Jamen, så gå dog i seng! Kunne man måske finde på at sige *S* Men jeg har været træt længe. Hvor længe kan jeg ikke længere huske, men længe.

Først var jeg overbevist om at det var vinteren. Det var det måske også, man kan godt blive sådan lidt træt når det bare regner hele tiden og man ikke kan komme udenfor. Det er ihvertfald helt normalt for mig. Men så blev det jo forår og jeg kunne godt komme ud – så var der til gengæld hvalpene jeg hele tiden skulle rende efter, og man kan godt blive træt når man sådan hele tiden skal være på stikkerne over for de små kræ. Ja, jeg kan ihvertfald. Små hvalpe bliver også større, og der bliver færre af dem. Antonio byggede en hundegård med tilhørende fint hundehus og så var de der, nu er der for øvrigt kun 3 tilbage og de er så store at de sagtens kan lege selv – og Frigg for øvrigt godt gider lege med dem. Men så kom Levanten. Med tør vind og højt lufttryk – og det kan man godt både blive træt, få ondt i hovedet og svimmel af. Ja eller, jeg kan tilsyneladene!

Nu er der så ikke mere vinter, ikke flere hvalpe og ikke mere vind. Men jeg er stadig træt. Jeg har det faktisk ikke specielt godt, selvom jeg mest føler mig som noget af en hypokonder, for der er jo ikke RIGTIGT noget galt! Jeg er bare træt. Og svimmel. Og er faktisk faldet om et par gange af svimmelhed – andre gange er jeg nødt til hurtigt at få mig sat. Og så er det jeg tænker… NU er jeg vist løbet tør for undskyldningerne for hvorfor jeg er så træt! Nu må jeg vist hellere en tur til doktordamen og sludre lidt med hende.

Egentlig tror jeg godt jeg ved hvad der er galt. Måske. For jeg spiser uendeligt lidt kød og sådan har det været i mange år – vegetarer har risiko for at få for lidt b12 vitamin og jern, begge dele noget der er med til at lave blod og som kan give blodmangel hvis man ikke får nok. Og så ryger jeg – det forøger den samme risiko endnu mere. Nå, jeg må afsted til doktoren en af dagene….. når jeg ikke lige er så træt!!

Små hjælpere

Det er helt utroligt hvad små hundehvalpe kan hjælpe en med af daglige gøremål! Med al den hjælp jeg har fået på det seneste, skulle man tro at jeg ikke behøvede lave andet end flade ud på sofaen. Hvorfor jeg alligevel føler jeg har pisket rundt aner jeg ikke. Hvorom alting er, så er her et udpluk af hvad sådan nogle hvalpe kan hjælpe en med, indendørs såvel som udendørs!

INDENDØRS:

Jeg starter dagen med at skulle have tøj på. Og der er Blackie der ’som en mis’ til at hjælpe!

Snørebånd er lidt mere komplicerede, så Blackie får hjælp af Butsy.

Med mindre jeg da hellere vil have sutsko på – dem kommer Goofy med! De kan for øvrigt ‘hente’ alle former for sko!

En maskine vasketøj bliver sat over – Oso (bjørn) holder øje med at alt går rigtigt for sig. Ingen hvalpe i vaskemaskinen, og nu kogevasker du ikke silkeskjorterne vel??!!

Skal der tørres støv af er det Bua (ugle, af hunkøn) der har gang i støvekluden. Hvad støvekluden ikke fanger, gør hendes fine lange pels nok. Faktisk er hun jo den perfekte støveklud i sig selv! Nu skal jeg bare finde ud af sætte hende på en pind så vi kan nå alle kroge og hjørner

Blackie er fuld af energi, han er allerede gået i gang med gulvvasken. Hmmm… han kunne vist godt bruge en lidt mindre moppe!

Friskbagt brød er det bedste i verden!! Eller måske en chokoladekage? Oso ælter grundigt, mens Goofy leder og fordeler arbejder. Gør du det ikke ordentligt kan du få et dumleslag!

Stil dejen til hævning et lunt sted. Goofy har HELT styr på hvordan sådan noget skal foregå!!

Så er det vist tid til en middagslur – men hvad er nu det? Oso er SLET ikke træt!!! Godt at Blackie hjælper med at få ham hen i seng!!!

Feo (det betyder grim, men det er kærligt ment ) giver Butsy en ‘afslappende’ massage. Så er der vist endeligt ro!!

Alligevel er det som om Blackie har misforståer noget…. hovedpuden skal ligge nederst! Men tanken er da sød

Kom SÅ! Nu er middagsluren overstået og vi skal op! Butsy er helt klar på at hjælpe med nye opgaver!

Mangler du noget inden vi går i haven??? Butsy er god til at lede. Især hvis det ligger i sofaen!

.

UDENDØRS/HANDYMEN:

Vi købte jo nye reoler til soveværelset. Først hjalp Goofy og Pequinita (lillebitte, af hunkøn) med at pakke den ud.

Så hjalp Pequinita og Chica med at samle den….

Men hov! Den er jo liiige lidt for lang. Feo hjælper med at korte den af. Så passer det vist sammen det hele!

(Det færdige resultat inspicerer Butsy i indlægget om mit ‘nye’ badeværelse )

Hold halen højt mor!!! Nu skal vi i haven – juhuuuu!!!!

Det kan godt være køligt, selv hernede i Andalucien. Blackie sørger for at mor Frigg har lun krave på!

Lige her ville det se skidegodt ud med en oliven-bonsai!!! Butsy er i fuld gang og Bua klar til at hjælpe.

Papyrusen derimod har det svært med vinteren og kunne godt bruge et drivhus. Den klarer Feo, han skal nok sørge for at holde den varm og lun

“Hei Antonio! Du siger bare til når du skal bruge tangen ikk’?? Så skal jeg nok komme med den!” Goofy hjælper Antonio med at bygge hundegård.

“Hvor langt sagde du den snor skulle være? Jeg kommer med det lige straks!” Antonio og Goofy er faldet pladask for hinanden!! Antonio mener helt klart at Goofy er den bedste af alle hvalpene – og han minder mig gerne om at jeg var ved at ‘opgive’ ham fordi han have en periode hvor han virkede uinteresseret i mennesker. Antonio hjælper også gerne Goofy. “Coger el gordo, es mas carne” – ‘tag den store, der er mest kød på!’ advicerer han gerne Goofy når han bider mig i tæerne!

Butsy og mor Frigg putter med et tæppe på sofaen foran fjernsynet. Puha, det har været en lang og arbejdsom dag og alle er trætte. Ja alle hvalpene jo – JEG derimod er frisk som en havørn, for jeg har jo haft hjælpere hele dagen og stort set ikke rørt en finger!!!!

Hvilken kaffe byder man uventede gæster?

Hvad laver jeg så her på denne tid af dagen, når jeg burde ligge og drømme sødt i min lune seng??? Eller bare ligge og sove, det kunne jeg fint stille mig tilfreds med, pyt med drømmene Og inden nogen nu får set på hvad tid indlægget er lagt på og ikke synes det er såååå voldsomt tidligt – så husk lige på at det tager evigheder for mig at få skrevet og uploadet et indlæg. Klokken var lidt i 6 da min skønhedssøvn blev afbrudt!

Men det skyldes såmen min yndige lille pigehund Frigg at jeg ikke ligger der og fiser den af under dynen! Det er jo velkendt at hun har sine særheder – så i nat besluttede hun altså at hun ville sove i bilen. IKKE indendørs eller i sengen, IKKE hos hvalpene…. nææææ, i sin elskede bil. I min store visdom tænkte jeg ‘lad dog kræet hvis det betyder så meget for hende’ og den ordning havde vi det så alle sammen ganske fint med indtil klokken lidt i 6.

VOV VOV VOV VOVOVOV!!!!! Sagde det. Og det blev ved! Kun min hund, ikke alle nabolagets andre hunde. Hverken dem der står bundet lige overfor hos genboen som vagthunde eller Marcos hav af hunde, hvor bilen ellers var parkeret lige foran. Næææ… MIN hund og KUN min hund. Forbandede kræ! Jeg trak dynen op over hovedet og forsøgte ihærdigt at lade som om jeg intet havde hørt. “Que pasa a esta hora?!” Hvad sker der på den her tid af dagen – spurgte Antonio søvndrukkent, og så fik jeg alligevel medlidenhed med ham. Han skulle jo op igen og på arbejde.

Vaklende kom jeg ud af sengen, foldede dynen om mig for at beskytte imod morgenkulden og gik ud for at åbne døren. Ind piskede en glad, vågen og ivrig hund. SKRID! Tænkte jeg vrissent og væltede om på sengen igen. Helt klar til at genoptage min afbrudte søvn. Men så var det alligevel at jeg kunne ikke lade være med at lytte efter hunden inde i stuen. Først hoppede hun op på den ene sofa og så ud ad vinduet, så den anden for at se ud ad vinduet. En stille knurren. Ikke arrig, det gør hun aldrig, bare sådan… lidt knurren når noget ikke helt er som det skal være. Hun kom travende ind og gik en runde om sengen, stadig i hopla og en gang til op i sofaerne for at se ud ad vinduet, stadig med den der sagte knurren.

Så var det at jeg var godt klar over at hun ikke bare var tosset – der var rent faktisk et eller andet hun gøede ad. Et eller andet hun mente hun skulle holde øje med, selvom hun ikke som sådan var bange for det. Jeg kiggede ud ad vinduerne, men i tusmørket kunne jeg intet se. Så tændte jeg lyset på terassen, det er ellers ret kraftigt, men jeg kunne stadig intet se. Det var min mening så at åbne døren på klem for at kigge ud, men Frigg var lige bag mig og pressede døren op og SPÆNEDE ud!!! Uden at gø, så hun var helt klart ikke bange.

Undrende stod jeg så der og så på min hund der, med snuden i jorden og i rask rav først zigzaggede op ad vejen til hesten. Så, stadig med snuden i jorden, zigzaggede tilbage ned foran Marcos hus. Hun gjorde ingen tegn på at ville ind igen eller på nogen måde være urolig – eller for den sags skyld at skulle vække hele nabolaget med sin gøen. Så jeg lukkede morgenkulden ude og satte mig ved computeren.

Der sad jeg så og tænkte lidt for mig selv, mens en noget morgentræt Antonio stod op. Han spurgte selvfølgelig til hvad den tossede hund havde haft gang i, og jeg fik selv en forståelse mens jeg fortalte.

Det kunne i princippet have været et eller andet ukendt dyr hun havde gøet ad. Men en ræv ville være gået igen, når hun begyndte på sin larm. En anden hund ville enten være gået eller kommet hen til hende for at hilse og så ville larmen have været overstået. Kunne jeg komme i tanke om andre dyr?

På vores rejser med bilen gennem Europa har jeg jo ofte oplevet at sove udendørs med hunden. Jeg synes egentlig jeg har en rimeligt god idé om hvordan hun reagerer på fremmede lyde eller dyr. Vilde kaniner (med meget lange ø’r) der hopper tæt omkring os. Fugle; ting der pusler i krattet. Og det er almindeligt at hun er årvågen og opmærksom, men ikke at hun gør. Når hun er inde i ’sin’ bil plejer hun desuden at sove noget så sødeligt at absolut ikke et jordskælv kan vække hende. Det korte af det lange er – jeg kunne og kan stadig ikke komme i tanke om et dyr, der skulle kunne vække hende og få hende til at gø på den måde.

Jeg ved ikke om Border Collies har flere lyde end andre hunde? Men jeg ved at jeg godt kan høre forskel på Friggs lyde. Der er den der gøen når hun vil lukkes ind, en anden når hun er glad og fjoller, en tredje når hun er bange, en fjerde når hun er usikker, en femte når hun vil advare andre hunde om at komme tættere på (det er faktisk en knurren). Men der er en der er helt speciel. En mellemting mellem at være glad og pjattet, at ville advare (og det virker faktisk på folk der ikke kender hende), og at ville lave larm og tilkalde mig. Der hører en sagte brummen med, hvis hun er indendørs. En ‘jeg ved du er der’ uden at være hverken bange eller advarende. Den helt specielle gøen når en Border Collie som Frigg ser mennesker!!! Sådan nogle man ikke kender, så de skal lige vide at NU går de ind på hendes territorie, og så snart hun har fået min tilladelse, så hopper hun op og slikker dem og pisker afsted efter bolden for at lege. Det var den lyd jeg have hørt her til morgen!!!!

Er jeg så bange, når nu jeg bor helt herude på det mørkeste bøhland og der kommer mennesker forbi min lukkede vej midt om natten? Nej, det er jeg faktisk ikke!! Der er ingen mennesker der har ærinder her, og dem der kom forbi havde heller ikke noget ærinde ved mit hus. De skulle bare tilfældigvis forbi det. Det er der måske andre der har gjort før dem, men hvor Frigg har sovet sødeligt i min seng og derfor ikke givet lyd af sig.

De eneste mennesker der kunne finde på at komme forbi på den måde, uden at give sig til kende er nemlig ‘moros’. Egentlig er det slang for maroccanere eller en afart af ordet ‘maron’, brun. Jeg bor ikke ret langt fra de strande hvor de gerne kommer ind med deres små både i ly af nattens mørke. De skynder sig op i skoven, hvor man ofte kan finde spor af dem i form af tøj. Enten har de haft skiftetøj med, eller også er det blevet fugtigt undervejs og det er mere hensigtsmæssigt at skille sig af med det end at risikere at blive set med afslørende vådt tøj.

Det er ikke mennesker der vil noget ondt. Det er mennesker, der gennemgår de utroligste strabadser for at komme til landet der flyder med mælk og honning i form af Europa. Til en tilværelse vi andre mildest talt ville betegne som kummerlig, men de sætter deres liv på spil for det. Det kan kun få en til at tænke på hvor endnu mere kummerlige og håbløse, i ordets bogstaveligste forstand, situationer de kommer fra.

Jeg er ikke stolt af at være Europæer i sådanne situationer. Jeg er ikke stolt af vores politik. Jeg er ikke stolt af hvordan vi i årtier har udnyttet Afrika og afrikanerne og nu lukker vores døre hermetisk for dem. Jeg er flov. MEGET flov!!!! Og det er ikke fordi jeg synes, de alle sammen bare skal komme her, det er ikke løsningen. Men jeg er sikker på at vi kunne gøre meget mere end vi allerede gør. Ved for eksempel at åbne vores grænser for at købe deres varer.

Nej, jeg er ikke bange. Jeg er flov. Og jeg er på en måde ked af at jeg ikke var mere vågen, for så havde jeg fundet noget ost, brød og spegepølse frem og givet dem med. Og vand! De lider oftest af dehydrering når de når hertil, men selvom der er vandhaner uden på husene, de er gået lige forbi en, så tør de ikke bruge dem af frygt for at blive opdaget. Jeg ville ønske jeg havde haft chancen for at møde dem i nat. Give dem lidt mad, måske en varm trøje og mine inderligste ønsker om alt vel fremover. Dem har de nu alligevel. I dag vil mine tanker være ved de mennesker, der går så grueligt meget igennem for at komme til landet der flyder med mælk og honning. Og jeg vil ønske at de er blandt dem der klarer den imod mere end som hårde odds her!!

.

.

Billederne er genudsendelser – men ligesom jeg flere gange har fortalt om de illegale indvandrere her, så tåler både historie og billeder en genudsendelse. De to fotos er fra vrag der splintredes mod klipperne inden de nåede land og omkring 20 mennesker druknede. Illegale indvandrere, der havde krydset de 35 km Gibraltarstræde i en strid vinterstorm og som ikke kunne svømme. De var så tæt på da de døde. Måske var der flere omkomne, tallet 20 stammer fra det antal der i ugerne efter skyllede op på stranden, men bådene har nok indeholdt omkring 25 mennesker hver. Om resten også er omkommet og deres familie aldrig får besked – eller om de var blandt de heldige, der klarede den over – det ved kun de selv.

Musik, musik, musik!!!

Jeg har nærmest levet i et musikalsk vacuum det sidste 1½ år, mens jeg har været hernede. I starten havde jeg kun et par håndfulde cd’ere med hjemmefra – det er blevet til lidt mere siden, selvom der er ryddet gevaldigt op fordi jeg jo ikke kunne tage ALT med. Til gengæld har jeg så ikke rigtigt haft et anlæg – laptoppen har mildest talt en dårlig lyd – og selvom tv’et er noget bedre – så var det først i december jeg fik en fjernbetjening til DVDen som var nødvendigt for at kunne afspille musikcd’ere.

I mellemtiden havde jeg fundet en lille radio frem og har lyttet på spansk radio. Det er lidt besynderligt, for de spiller kun spansk musik. I starten forstod jeg intet af hvad de sagde, og så var det som om at det hele bare var ‘for mærkeligt’. Jeg havde ikke vænnet mig til at flamencoen gennemsyrer alt musik hernede, så det får en klang af arabisk musikstil iblandet moderne pop. At høre Queen udsat for et spansk band var heller ikke rigtigt lige sagen – men jeg lyttede og jeg lærte – og efterhånden var der faktisk noget af det jeg rigtigt godt kunne lide!

Næste problem er så at de i radion hernede ikke fortæller hvad kunstnerne hedder – så at gå ud og lede efter musikken andre steder var også helt håbløst. En aften var vi hjemme ved Antionito og hans kæreste og de havde en tvkanal med musik kørende og DER kunne jeg endelig se navnene! I min store klogskab fik jeg endda skrevet navnene ned!

Nu er næste projekt så at finde ud af hvor de egentlig sælger cd’ere henne. For ud over turistcd’ere med flamencomusik, har jeg ikke set cd’ere nogle steder. Heller ikke i Carrefour (Bilka) eller steder hvor man køber elektronik (som elgiganten).

.

Jeg VED godt at jeg hårdnakket har påstået at youtube ikke virker her hos mig. Det er kun næsten rigtigt. I dag fik jeg sådan en lyst til at høre Paul Simon og lige præcis ham har jeg ikke en eneste cd med. Egentlig ville jeg også gerne have set den originale video til ‘you can call me Al’, men den kunne jeg ikke finde. I stedet fandt jeg den her liveversio med direkte overgang fra ‘Graceland’. For øvrigt med den originale bassist der har skrevet basgangen der ud over at være optaget på hans fødselsdag udmærker sig ved at blive spillet både forlæns og baglæns i løbet af sangen:

Og nu jeg var ved det – så kom ‘50 ways to leave a lover’ også ind på youtuben. Jeg har ladet mig fortælle at den faktisk blev skrevet fordi han var ved at lære sin søn at rime – og dermed havde omkvædet ’skrevet sig selv’.

‘Me and Julio down by the schoolyard’ kom også med. Groooovy!!!! Sangen om knægten der er bøsse og lever i en stat i USA hvor det er forbudt. Han bliver spottet af sin mor da han kysser på Julio (eller hvad de nu laver) og faren siger at siden han nu ellers er en god dreng, så er det nok at give ham stuearrest. Men knægten stikker af hjemmefra og uden at vide hvorhen, føler han sig alligevel let i hjertet fordi han er på vej til et liv hvor han kan få lov til at være som han er.

http://www.youtube.com/watch?v=tqg9_wwQUNg&feature=related

Og når nu jeg sådan har påstået at jeg ikke kan se videoer på youtube – så kan jeg afsløre at det har taget mig 6! – skriver og siger SEKS!!! Timer at få de her 3 stakkels sange til at fungere!!

.

Mine spanske favoritter for tiden (i må selv youtube dem ):

Pedro Guerra – Vidas en Vivo

Uhuuuuh!!! Jazzet spansk lyd så det gør noget. Fantastisk! Han synger ikke fremragende, men i sammenhængen gør det faktisk ikke så meget. Han er en fantastisk musiker – dog skal man ‘være til’ Jazzlyden for at bryde sig om det

Carlos Baute (blandt andet i duet med Marta Sánchez) – Colgande a tus manos

Ud over at være en nuttegris, så er det altså pop på den søde måde

I samme genre er: Sergio Contreras, Silvia Pantoja og Miguel Rios.

.

Tror at mine ‘ekstra’ penge i næste måned skal gå på musik og tøj Og måske lidt planter til haven, men det er nok kun et par 100 kr Så jaaaa….. her sidder jeg og rocker til Paul Simon. Den mand går ALDRIG af mode!! Og det er ikke nogen hemmelighed at jeg plejer at falde for ældre (end mig) mænd… men helt ærligt, han ER da for cute Har for øvrigt også en svaghed for små mænd :p

Hav en dejlig dag derude