Valentins dag

Fredag hentede jeg Butsy ved busstoppestedet. Han er den irske gæst der var her 3 uger i januar og han kom lige forbi på weekendbesøg – hvor hyggeligt. Især da jeg vågner lørdag morgen, Valentins dag, ved at Antonio giver mig et kys og varm kakao på sengen! Så ligger vi der og hyggesnakker lidt mens der er liv i køkkenet og jeg kan høre Frigg tumle ind og ud af hoveddøren og være i godt humør. Da jeg får bevæget mig ud af sengen har Butsy lavet en stor irsk morgenmad til os. Spejlæg, ristede pølser, varm pate, ristet brød, grøntsager…. lækkert lækkert!!!

.

Lidt før middag ringer Oliva, det er Antonios exkone og min udlejer – hun mødte Butsy fredag aften og selvom de ikke har noget fælles sprog, så syntes hun vist om hans charme – ihvertfald spørger hun om hun må kigge forbi mit hus og drikke en øl med ham. Antonio fortæller hende at han og jeg ikke er hjemme, for vi skal ud at ride, men Butsy er her og han vil da gerne have besøg.

Jeg når lige at støde ind i hende på vej ud ad døren – fint dullet op og velduftende. Butsy har jeg vist hvor der står et par ordbøger og internettet er åbnet på en side der kan oversætte.

.

Antonio og jeg har en skøn tur ud gennem skoven. Jeg har fået givet Whiskey et blidere bid på, de nyindkøbte støvler glider ikke i stigbøjlerne og de (blide!) sporer jeg også har på, gør at det er en HELT anden hest at have med at gøre!! Han går pænt fremad, giver efter for biddet og opfører sig i det hele taget eksemplarisk!

Her er han – Whiskey…. og det ville være løgn at sige han er køn. Kærligt har vi døbt ham ‘æslet’

Vi red op til et udsigtspunkt og hold en pause og sludrede lidt sammen. Jeg skulle have taget nogle fotos af Antonio og Tongo som jeg skal lave et maleri af. Det har Antonio bestilt til sin mor, men jeg kan jo ikke få kræet til at stå stille længe nok til at jeg kan male det live. Det er for øvrigt også nemmere at male efter et maleri.

Med Trafalgar fyr i baggrunden, siger Antonio at han har tænkt på noget….. Nåmen, det er vel gode nyheder – så SKER der jo faktisk noget i det kønne lille hoved af hans *LOL* Han fortæller at han har tænkt på at spørge Oliva om hun vil ‘bytte’ lejligheden i Vejer for mit hus – så han får huset, hun får lejligheden og skilsmissen kan blive afsluttet. Jeg skal lige synke engang… “så vil du bo i huset?!” spørger jeg dumt. “Ja, sammen med dig!!!”. Og selvfølgelig er jeg glad – men jeg er dælme også overvældet!!! Bo sammen?? Vi har kun kendt hinanden 2 mdr!!

Jeg springer lige lidt i historien, for vi snakkede selvfølgelig mere om det i løbet af weekenden, og jeg fik også sagt at jeg er rystende nervøs. Jeg kan altså ikke leve op til hans mors madlavning og madpakker – eller det rengøringsvanvid enhver spansk kvinde med respekt for sig selv lider af! Men Antonio griner bare af mig og siger at det er lige meget – han er vant til at madpakke selv og hvis jeg ikke gider lave mad om aftenen, så spiser vi bare noget brød og skinke. Hvad angår rengøring – så skal vi bo på landet og der bliver ting beskidt – desuden er HAN ikke vant til en kvinde der hjælper til i haven og han (og jeg med for øvrigt) synes det er dødhyggeligt når vi går derude og tuller sammen.

Lidt mere snak frem og tilbage bliver til at vi også får en idé om at bygge huset en anelse større. Der er nemlig en overdækket (med rigtigt tag) terasse foran hoveddøren, og den kan man snildt lige udvide til at høre sammen med stuen – på den måde kan køkkenet blive en anelse større og jeg kan få en ovn og ordentlig arbejdsplads (hvilket hjælper gevaldigt på glæden ved at skulle lave mad). Vi har også haft snakket om at ‘naboen’, der hvor køerne går, gerne vil sælge sin jord – men Antonio har sagt at de vil have maaaaaange penge for det. Det viser sig at det nok er i omegnen af 140.000 (kursen lidt usikker – han siger 2 mill pesetas) og med min pension, der jo er dejlig fat indtægt som kan gå ind på en spansk bankkonto – og når jeg ikke skal betale husleje…. så ville det faktisk være en mulighed at tage et lån og købe den jord så vi har en stor have OG plads til heste.

Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt – nu skal Oliva først gå med til den deling, men alt i alt virker det som en ‘plan’ der ser ud til at kunne falde i hak og være til det bedste – ikke bare for mig og Antonio, men faktisk også for Oliva. Og ja, jeg HAR tænkt frem! HVIS Antonio og jeg går fra hinanden, har jeg stadig jorden, og det koster kun omkring 220.000 at bygge et hus magen til det jeg bor i.

Op på hesten igen, og en tur rundt resterne af det antikke vagttårn der har holdt øje med Moorernes bevægelser og om de skulle nærme sig. Det bliver IKKE whiskey der bliver min hest – for trods at han var langt bedre at ride i dag, og de har besluttet sig for en pris på 300 euro, hvilket selvfølgelig er rørende billigt, så har han stadig en gangart som kænguru og jeg ‘kan’ ikke gallopere på ham fordi han så gerne vil fremad i fuld fart at han ikke stopper når jeg beder ham om det. Givet at Whiskey tilmed er 18 år, så det er ÅRS indgroede unoder, han har dårlige tænder og er underernæret, samt at Antonio har fundet en anden og bedre hest til mig (som indtil videre bliver til låns, men den er sat til salg – prisen er ukendt, men noget højere), så er Whiskey simpelthen ikke det jeg leder efter.

.

Vi stoppede også ved en pub ude i skoven for at få et glas kold cola og lade hestene puste ud engang mere. En tysk dame kom hen og ville klappe dem, og jeg siger til hende at Tongo er en nervøs hest, så det er bedre hvis hun klapper på Whiskey. “Det er ligemeget, jeg er vant til heste og jeg har en god fornemmelse for dem” siger hun og klapper videre på Tongo, mens Antonio bider tænderne hårdt sammen. Hun giver ham (Tongo altså) en håndfuld græs og bukker sig ned for at kysse ham på mulen. Men Tongo ER ikke sådan en klappehest! Så han Træder et skridt tilbage og slår med hovedet, med det resultat at han ødelægger tøjlen. SÅ kan kællingen sige undskyld, men ikke om hun tilbyder at betale for det ødelagte eller give en øl som undskyldning. Hun ævler bare om at den har da godt nok temperament den hest. JA! Det var jo det jeg sagde til hende! Så kan hun vel høre efter!!!!!!

Jeg har for øvrigt også været en tur på ryggen af Tongo. Og hvis jeg ser nervøs ud, er det fordi jeg faktisk ikke kan nå stigbøjlere, ikke må klemme med benene da jeg har sporer på og ikke må tage i tøjlen, så er det dælme også nemt da! NOT!

Butsy og Oliva dukker op kort tid efter at vi er kommet hjem. De har været rundt og kigge lidt på landskabet og spist frokost sammen. Oliva prøver at snakke med Antonio, men han gider faktisk ikke socialisere med hende. I stedet ser hun billeder af Whiskey og da vi kommer forbi billedet af mig på Tongo er hun mere end overrasket. Har JEG redet Tongo??!!!! Ud over at hun selv er bange for heste og Tongo i særdeleshed, så ved hun godt at Antonio ikke lader nogen ride hans hest. Antonio griner i skægget og jeg har selv svært ved at skjule et stort smil. Det bliver ikke mindre da jeg er færdig med billederne og sofaerne er optaget af de tre andre, så jeg sætter mig på skødet af Antonio og giver ham et stort smækkys. Kort efter går Oliva.

Ondt? Måske…. men det er MIT hjem og min kæreste – og hun har været mere end som grov overfor Antonio, at hun nu pludselig har skiftet mening og gerne vil fedte sig ind og lave mad til os eller gå i byen med os – det kan hverken jeg eller Antonio tage seriøst.

.

Aftenen går på sofaen med hunde, film og pizza. 4½ time på hesteryg og så er jeg alligevel noget mørbanket. Ikke øm, bare træt. Butsy havde lovet at lave shepherds pie til os, men han har haft for travlt med Oliva hele dagen og ved computeren om aftenen, så det bliver ikke til noget med det madlavning.

Søndag morgen tog Butsy afsted igen og Antonio har gået og ordnet lidt i garagen, mens jeg har udnyttet blæsevejret til at få vasket tøj.

God Valentins dag til jer alle sammen