Santa Lucia

Så er det Lucia-dag i dag – 13.december. En dag jeg normalt ville have haft glemt ALT om, hvis ikke det var fordi nabo Marco kiggede forbi og lånte min telefon til at ringe kort til sin niece i Italien for at ønske god Lucia-dag. Hvor han kommer fra, i nærheden af Milano (norditalien) er det nemlig på Luciadag man får gaver og ikke den 24.dec. Så blev jeg jo nysgerrig og måtte undersøge nærmere. Hvis du også er nysgerrig kan du læse med her – ellers kan du stille og roligt hoppe videre til dagens andre gøremål :)

Sankt Lucia af Syrakus blev født i år 284, på et tidspunkt hvor de kristne var et forfulgt folk. Som 20-årig blev hun lovet væk til en ung hedensk mand, men hun nægtede at give ham sin mødom, da den skulle bevares for Gud. I stedet gav hun al medgiften til de fattige (hun skulle have sagt: “…. alt hvad du giver væk for Guds skyld når du dør, giver du fordi du ikke kan tage det med dig. Giv nu til den sande frelsker, mens du er ved godt helbred, hvor meget du end havde tænkt dig at give væk ved din død.” Den unge bejler var ikke tilfreds med sådan at blive afvist og meldte hende som kristen. Hun blev dømt til at bede til et billede af kejseren, men da hun nægtede blev dommen omstødt således at hun i stedet skulle ‘afsone’ på et bordel. Da hun skulle afhentes for at sone sin dom, fandt man hende så fuld af helligånden at hun var stiv og tung som en klippe. Selv en daggert i halsen på hende ændrede ikke ved dette og man stak i stedet hendes øjne ud. Selv uden øjne var hun dog stadig i stand til at se.

Som med alle gamle myter er der dog noget miskmask i historien. Nogle siger at hun simpelthen havde fundet sig en mere nobel bejler og derfor ikke ville giftes med den hedenske mand. Andre myter siger at fordi den hedenske bejler havde beundret hendes øjne, stak hun dem selv ud og sendte til ham og bad ham om at lade hende være i fred – hvorefter Gud gav hende nye øjne. Hun afbilledes ofte med et fad med to øjne på.

Navnet Lucia bærer oprindelse med ordet for lys, og ifølge den uediterede julianske kalender falder netop årets længste nat den 13. december.

Sankt Lucia fejres kun i de nordiske lande som lysbærer og beskytter af jomfruer mod ægteskab; samt i et mindre område i Norditalien, hvor hun bringer gaver (hun gav sin medgift til de fattige). Syrakus (Sicilien), byen hun er fra og beskytter af, ligger i det sydligste Italien, så hvordan historien og traditionen omkring hende er rejst til norditalien for at blive en særlig højtid er lidt uvist.

wikipedia har hjulpet mig med research, men selv på den danske, engelske og spanske version er fortællingerne forskellige…. sååå…..

Udgivet i:  on december 13, 2008 at 6:25 pm Kommentarer (1)
Tags:

URI til TrackBack af dette indlæg er: http://skyeref.wordpress.com/2008/12/13/santa-lucia/trackback/

RSS af kommentarer til dette indlæg.

Èn kommentar Leave a comment.

  1. Jeg fejrer Lucia, eftersom det er en svensk og meget vigtig tradition i Sverige.

    Som barn gik vi Lucia optog i Danmark, da jeg boede der. Mine börn har altid deltaget i Lucia optog og nu er det de mindste der gör det.

    Skikken kommer fra Italien så vidt jeg ved ja. Jeg har besögt den kirke hvor Santa Lucia findes, den ligger i Venedig, lige skråt over for jernbanestationen, og hvor Canal Grande har sit store “Bådestoppested”.

    Det er cirka samme version jeg kender fra Italien, hvor hun som straf for sine “ugerninger” fik stukket öjnene ud. Så vidt jeg mindes, så i den pågäldende kirke, skulle ikke undre mig om den hedder Chiesa Santa Lucia, der kan man se, hvor hun ligger begravet, at der er fugtigt på gulvet, efter sigende er det tårer som stadig kommer fra hende.

    Lucia optog i Sverige er jo hvidt og smukt lysene bäres i hånd og på hoved – en utrolig smuk tradition.

    I år var den TV sendte begivenhed fra Malmö og den kan ses her:
    http://www.svt.se/svt/road/Classic/shared/mediacenter/index.jsp?&d=60317&lid=lista_1329423&lpos=1

    Programmet er cirka 1 time, men sevärd hvert eneste minut.

    Hvert år kåres der Lucia piger i hele Sverige, og på Luciadagen kåres den smukkeste Lucia i hele Sverige af et dagblad.


Leave a Comment