Betaler du hvad du skylder?

Det er måske noget mærkeligt noget at spørge om. Det synes alle vel et eller andet sted at de gør – og hvis de ikke synes, så ville de ihvertfald ikke sige det!!

Jeg kom til at tænke på det fordi jeg lånte 20 euro i to dage af ‘danskerne’ i sidste måned. Faktisk kørte jeg op til Vejer udelukkende for at betale dem tilbage hurtigst muligt! Omvendt lånte den ene dansker så 12 euro af mig for et par dage siden fordi hun havde glemt sin pung – og selvom vi mødtes i går og jeg fortalte at jeg faktisk ikke havde råd til at købe medicin (pencillin) før mandag, fordi jeg ingen penge havde, så affødte det ikke at jeg fik mine penge tilbage. Inden nogen nu bliver bekymrede, så viste det sig at medicinen kostede 95 cent, så jeg har fået den (det ved danskeren ikke).

Jeg er fuldt ud klar over at de har hjulpet mig meget – jeg gør også hvad jeg kan for at hjælpe tilbage. Jeg har også spist hos dem en del gange (var mad klokken 3 når jeg havde været i Vejer for at have ærinder med dem), men jeg har også en del gange (ikke HVER gang) taget øl, vin, cola eller chips med. Sidste weekend vi var i byen betalte jeg, af egen fri vilje forstås, fordi jeg gerne ville vise min taknemmelighed.

Gider vi tale om Nick?? Han har vist været nævnt nok, men jeg har altså ikke fået hverken mine penge eller min bog igen.

Samtalen drejede i den retning da jeg talte med lillesøster i dag. Jeg HADER at skylde nogen noget, og sådan har hun det også siger hun. Min borderline kan da, som altid, godt få en del af skylden, for det ligger desværre til sygdommen at man gerne vil gøre alle tilpas også på bekostning af en selv. Nu er det jo bare sådan at jeg nægter bare at affinde mig med den skide sygdom, så det er altså ikke godt nok!!

Jeg holder virkelig af at kunne hjælpe andre eller gøre dem glade, det giver også mig glæde så på den måde er det virkelig en meget egoistisk ting. Der er bare den der hårfine grænse imellem at ville hjælpe og blive udnyttet.

Tag nu nabo Marco. Jeg brokker mig lidt over at han altid vil låne penge af mig (det har for øvrigt virket med bilen, han kommer ikke længere og spørger om han kan låne den) – MEN!!!! Marco er ikke sådan en der snylter på folk – han prøver virkelig på altid at give mig noget igen. Hjælp til haven, et glas vin og hyggeligt selskab, finder det billigste sted at købe gasflasker, spørger ALTID om jeg mangler noget når han skal nogen steder, kommer med en tallerken pasta til mig til frokost…. altid forsøger han at gøre et eller andet for at hjælpe mig. Han er såmen et lille fjols den kære Marco, men jeg kan faktisk godt lide ham. Jeg kan godt lide hans mentalitet med at han altid prøver at give noget igen.

En episode dukker op i mine tanker. Jeg havde haft en rigtig elendig kæreste – ligegyldigt hvem, men han var der desværre. En dag havde han inviteret mig med til Kbh for at gå i Tivoli og høre Beach Boys. Vi var først ude ved en af hans venner, som købte pizza til os. Da vi så nåede ind til byen havde fjolset ingen penge, det havde jeg heller ikke, men jeg ringede til mor, der satte lidt penge ind på min konto som jeg så kunne hæve så vi kunne komme i Tivoli.

Tiden går og fjolset er ude af mit liv. Ved en tilfældighed ‘møder’ jeg kammeraten på et forum på nettet og han begynder at tale dårligt om mig og siger at jeg ikke betaler hvad jeg skylder. HVAD?!!! JEG havde skutte lånt nogen penge af ham! Og han vidste UDEMÆRKET hvad der var foregået den dag!! Jeg spørger ham om han stadig arbejder det samme sted – det gør han, så samme dag poster jeg et brev i putkassen med 100 kr og en lille notits at jeg håber det er nok til at dække udgifterne til pizza (den kostede 40 kr dengang, så det var det). Ud over en kort besked om at han havde modtaget brevet, hørte jeg aldrig fra ham igen – det var også HELT slut med at tale dårligt om mig! *SS*

Ved en anden lejlighed havde jeg haft delebil med et ungt nabopar. Jeg havde netop betalt halvdelen af benzinen for den forgående måned (hvor de havde været to gange i Jylland, mens jeg kun havde haft bilen to dage til Køge) og halvdelen af forsikringen – ialt 1500 kr. Af mange årsager bliver vi uvenner, blandt andet vil jeg ikke dele alle udgifter til bil med dem når jeg reelt ikke kunne få lov til at bruge den to dage på to uger hvor jeg havde brug for det – fordi de skulle bruge den hver dag. Jeg siger at så synes jeg egentlig kun det er fair at de betaler mig mine penge for forsikring tilbage, eftersom jeg ikke længere har del i bilen.

Jeg får også pengene, men samtidig får jeg også en mindre omgang tæsk af manden i forholdet!! KÆÆÆÆÆFT!!!! Jeg er SUR!!! Men jeg tygger på det i to dage – og så lægger jeg en kuvert ind under deres dør med pengene og et brev om at hvis de virkelig mangler de penge så meget at de er villige til at ofre et ellers godt venskab for det OG ty til vold – så har de nok mere brug for dem end jeg har. Og det var IKKE fordi jeg på nogen måde havde mange penge, tværtimod. Dem hørte jeg heller aldrig fra igen, men pengene, dem beholdt de.

Jeg har flere eksempler, store som små, der har samlet sig gennem mit liv. Hvad kan jeg sige? Jeg forstår ikke de mennesker der med god samvittighed tager imod de penge, det gør jeg virkelig ikke. Jeg har for øvrigt STADIGT folk der kommer til mig og siger at de ikke forstår at jeg ikke bare giftede mig med direktøren og alle hans rare mange penge – jeg kunne jo altid blive skilt efter et par år og smutte med halvdelen af formuen. Han ville nemlig ikke have særeje, så forelsket var han. Og det er ikke løgn når jeg siger at det var millioner der var tale om!! Men ved i hvad? Det kunne jeg bare slet ikke få mig selv til!! Jeg vil fandeme hellere være fattig og sulte end jeg vil være sådan et menneske der kunne gøre sådan noget!! Det var ikke engang fordi han var et dårligt menneske, tværtimod – vi passede bare ikke sammen, og så er det mest fair at ende forholdet. Bortset fra det ville jeg ikke have gjort det selvom han var et dårligt menneske.

Det lyder nok usansynligt ‘helligt’ lige nu. Det er jeg egentlig ikke. For jeg FIK jo penge af direktøren – om det var mere eller mindre eller tilpas i forhold til den relation vi havde, det kan nok altid diskuteres. Det er såmen heller ikke fordi jeg ikke skylder penge væk – ork, det kan både TDC og el-selskabet på Sjælland tale med om *rødme*. De skal nu nok få deres penge… engang ved lejlighed – dvs. når jeg har dem, men de er nu engang ikke mennesker og jeg betaler også rask væk deres renter og gebyrer for at ‘låne’ pengene af dem lige nu.

Der er sikkert også mennesker der vil mene at jeg har ’snyltet’ på dem og ’skylder’ dem noget. Det VED jeg at der er, jeg kan endda navngive et par stykker. Men kæresten, der havde en million på bankbogen og mente han kunne bo gratis i min lejlighed, for ‘den havde jeg jo alligevel’ har jeg ikke så ondt af. Førnævnte fjols (ham med pizzaen) havde også gerne set at jeg gav ham flere penge, men han har vist heller ikke rigtigt krav på flere….. der er måske flere mennesker – men i så tilfælde vil jeg meget gerne udfordre deres egen troværdighed!!!

Og hvad med dig? Hvilken type person er du? Er du en giver eller en tager – og i sidste tilfælde, tør du så stå ved det?

Lige nu er jeg træt af tagerne og må se at mande mig lidt op. Det er ikke noget der falder mig nemt, så jeg ville ønske jeg havde mig en dejlig, mandschauvinistisk, spansk kæreste…. for han ville gøre det for mig *hehe* Så kunne jeg rende rundt og være nuttet og lade ham om at tage skraldet. Jeg lover at jeg til gengæld nok skal forkæle ham på andre måder *SS*