Hvor svært kan det være??!! At lære at hilse på folk og sige farvel til dem? Rimeligt svært skulle jeg hilse at sige, for jeg kender ikke andre sprog hvor man har SÅ mange måder at hilse/hilse af på – og BRUGER dem!!
Når man mødes:
Hola – [hej] den korte uformelle
Buenos dias/muy buenos dias – [god-dag/meget god-dag]siges indtil kl. 14
Buenos tardes/muy buenos tardes – [god-senere=eftermiddag/meget god-eftermiddag] siges fra kl. 14 til om aftenen
Buenos noche/muy buenos noche – [god-nat/meget god aften] siges fra omkring kl. 20, men den regel er ikke så fast
Chao – [farvel] siges når man møder folk på gaden og bare går videre (hvorfor siger man så ikke ‘hola’?)
Efterfulgt af:
Que tal?/como estas?/com’ stas? – [hvordan går det?] de to første betyder det samme, que tal er mere venskabelig – den sidste er den andalusiske version.
Og kan svares med:
Bien/muy bien/bueno – [fint]
regular – [regulært] altså midt imellem – hverken godt eller skidt
Diverse versioner af ‘mal’ eller ‘no bueno’ [skidt/ikke godt] efterfulgt af en forklaring på hvorfor…..
Men man skal jo også sige farvel – for øvrigt en precedure der kan tage flere minutter, op til ti minutter ved et almindeligt, kort møde!!
Hasta Luego – [vi ses senere]
Hasta pronto – [vi ses snart/snarest]
Hasta manaña – [vi ses i morgen]
Hasta hora – [vi ses lige om lidt - egentlig inden for denne time]
Chao – [farvel]
Og jeg VED jeg har glemt nogle i min lille liste her. Tricket er så at ALLE de her former bliver brugt konstant, OG der er uskrevne regler for hvornår man siger hvad!! I starten kunne jeg ‘gemme’ mig bag at være ‘guiri’ (udlænding) og bare sige ‘hola’ til alle og ‘hasta luego’ (som på andalusisk bliver til ‘a luego’) og så var det fint. Meeeeen….. folk er ved at lure mig og forventer mere af mit sprog, så nu vælter de rundt i alle de her former, til stor forvirring for mig, der simpelthen ikke aner hvornår hvad er korrekt. Eller, det gør jeg måske hvis jeg tænker mig om, men det er ikke altid man lige når at tænke sig om lige når man står der!
Og nu vi er ved sproget. Nu har jeg fået overvundet min nervøsitet ved at skulle læse på spansk, så jeg er rent faktisk begyndt på den bog om Vejers historie. Det går laaaaaangsomt!! Og jeg slider min ordbog tynd *hehe* Men det lykkes og rent faktisk forstår jeg langt de fleste sammenhænge uden at skulle slå op.
Jeg skulle have lånet på bogen fornyet i dag, så den var med i Vejer og Isa kiggede lidt i den. Hun syntes også det var en svær bog – og egentlig er det RET imponerende at jeg overhovedet kan. Tænk engang, jeg har været her et år, men med to måneders pause hvor jeg var hjemme i DK og jeg har ikke modtaget undervisning i sproget. Alligevel kan jeg allerede læse og FORSTÅ en bog, der på ingen måde er skrevet i nemt sprog eller for sprogstuderende! Jeg synes sku jeg fortjener et klap på ryggen for DEN indsats 
