Mit liv som mormor!

Hmmm…. altså eftersom jeg aldrig har haft planlagt at skulle have børn, så var det bestemt ikke med i planerne at blive mormor i en alder af 34!!!

Frigg har jo været i løbetid, og det har vi haft megen ’sjov’ ud af. De andre gange har hun været en lille sippe der ikke ville lade nogen komme i nærheden af hende, og det har egentlig passet mig meget godt. Denne gang har hun godt nok flirtet og spillet op til hanhundene!!! Så meget at jeg på et tidspunkt blev træt af at kigge på alle de små, grimme gadekryds der fulgte efter os at jeg opsøgte ‘Paco’ vores dalmatinerven. Det var der ingen sjov ud af – ham gad hun dælme ikke!!!

I går kørte jeg Marco til Barbate for at handle og lige inden vi skulle afsted var Medio og Frigg blevet fine venner. Medio er såmen meget sød. En lille broget tingest med stridt hår der stritter i alle retninger og underbid. Han er frygteligt sky af sig, så normalt kan jeg ikke komme til ham, men i går da Frigg hoppede ind i bilen for at køre med til Barbate, fulgte Medio efter. Nå, Frigg så ud som om hun syntes han var en god legekammerat, ihvertfald var de ret nuttede når de puttede sammen bagest i bilen eller løber rundt side om side. De kommer ikke meget ud eller får nogen former for oplevelser naboens hunde – så jeg lod ham komme med.

I dag rendt de to venner rundt i haven og legede. Jeg havde da godt kastet en tanke på at Frigg er i løbetid, men både Marco og jeg var enige om at han var alt for lille til at kunne nå. På et tidspunkt kommer en anden nabos hund og vil kæreste med Frigg, men han bliver på det bestemteste afvist. Jeg får den ubudne gæst verfet ud af haven og lukket Frigg og Medio inde i haven så de kan lege i fred.

Midt i at jeg er ved at lave frokost kan jeg høre min hund pive hjerteskærende i haven, så jeg piiiiisker derud…. for at finde at de to hunde hænger sammen *hmmmm* Hvordan DET er kommet i stand ved jeg ikke, for Medio står med ryggen til Frigg og hans bagben kan ikke nå jorden! Det undrer mig at HAN ikke siger noget, for jeg husker godt dengang Loke ved et tilfælde fik ramt rigtig og hvor meget han pev da tæven flyttede sig!! Nu var han jo kastreret, så der skete ikke ‘noget’ ved det, men han var godt nok ynkelig resten af dagen det lille skind. Medio er lidt mere erfaren, han stod bare roligt og ventede, og så kunne jeg ellers holde Friggepigen i ro indtil de gav slip på hinanden.

Medio, han lignede efterfølgende en der var svært tilfreds med sig selv! Og Frigg, hun er totalt i hopla og fjoller rundt herinde i stuen. 2.februar må så være dagen hvor jeg skal være mormor!!!

Udgivet i:  on november 30, 2008 at 3:50 pm Kommentarer (4)

Betaler du hvad du skylder?

Det er måske noget mærkeligt noget at spørge om. Det synes alle vel et eller andet sted at de gør – og hvis de ikke synes, så ville de ihvertfald ikke sige det!!

Jeg kom til at tænke på det fordi jeg lånte 20 euro i to dage af ‘danskerne’ i sidste måned. Faktisk kørte jeg op til Vejer udelukkende for at betale dem tilbage hurtigst muligt! Omvendt lånte den ene dansker så 12 euro af mig for et par dage siden fordi hun havde glemt sin pung – og selvom vi mødtes i går og jeg fortalte at jeg faktisk ikke havde råd til at købe medicin (pencillin) før mandag, fordi jeg ingen penge havde, så affødte det ikke at jeg fik mine penge tilbage. Inden nogen nu bliver bekymrede, så viste det sig at medicinen kostede 95 cent, så jeg har fået den (det ved danskeren ikke).

Jeg er fuldt ud klar over at de har hjulpet mig meget – jeg gør også hvad jeg kan for at hjælpe tilbage. Jeg har også spist hos dem en del gange (var mad klokken 3 når jeg havde været i Vejer for at have ærinder med dem), men jeg har også en del gange (ikke HVER gang) taget øl, vin, cola eller chips med. Sidste weekend vi var i byen betalte jeg, af egen fri vilje forstås, fordi jeg gerne ville vise min taknemmelighed.

Gider vi tale om Nick?? Han har vist været nævnt nok, men jeg har altså ikke fået hverken mine penge eller min bog igen.

Samtalen drejede i den retning da jeg talte med lillesøster i dag. Jeg HADER at skylde nogen noget, og sådan har hun det også siger hun. Min borderline kan da, som altid, godt få en del af skylden, for det ligger desværre til sygdommen at man gerne vil gøre alle tilpas også på bekostning af en selv. Nu er det jo bare sådan at jeg nægter bare at affinde mig med den skide sygdom, så det er altså ikke godt nok!!

Jeg holder virkelig af at kunne hjælpe andre eller gøre dem glade, det giver også mig glæde så på den måde er det virkelig en meget egoistisk ting. Der er bare den der hårfine grænse imellem at ville hjælpe og blive udnyttet.

Tag nu nabo Marco. Jeg brokker mig lidt over at han altid vil låne penge af mig (det har for øvrigt virket med bilen, han kommer ikke længere og spørger om han kan låne den) – MEN!!!! Marco er ikke sådan en der snylter på folk – han prøver virkelig på altid at give mig noget igen. Hjælp til haven, et glas vin og hyggeligt selskab, finder det billigste sted at købe gasflasker, spørger ALTID om jeg mangler noget når han skal nogen steder, kommer med en tallerken pasta til mig til frokost…. altid forsøger han at gøre et eller andet for at hjælpe mig. Han er såmen et lille fjols den kære Marco, men jeg kan faktisk godt lide ham. Jeg kan godt lide hans mentalitet med at han altid prøver at give noget igen.

En episode dukker op i mine tanker. Jeg havde haft en rigtig elendig kæreste – ligegyldigt hvem, men han var der desværre. En dag havde han inviteret mig med til Kbh for at gå i Tivoli og høre Beach Boys. Vi var først ude ved en af hans venner, som købte pizza til os. Da vi så nåede ind til byen havde fjolset ingen penge, det havde jeg heller ikke, men jeg ringede til mor, der satte lidt penge ind på min konto som jeg så kunne hæve så vi kunne komme i Tivoli.

Tiden går og fjolset er ude af mit liv. Ved en tilfældighed ‘møder’ jeg kammeraten på et forum på nettet og han begynder at tale dårligt om mig og siger at jeg ikke betaler hvad jeg skylder. HVAD?!!! JEG havde skutte lånt nogen penge af ham! Og han vidste UDEMÆRKET hvad der var foregået den dag!! Jeg spørger ham om han stadig arbejder det samme sted – det gør han, så samme dag poster jeg et brev i putkassen med 100 kr og en lille notits at jeg håber det er nok til at dække udgifterne til pizza (den kostede 40 kr dengang, så det var det). Ud over en kort besked om at han havde modtaget brevet, hørte jeg aldrig fra ham igen – det var også HELT slut med at tale dårligt om mig! *SS*

Ved en anden lejlighed havde jeg haft delebil med et ungt nabopar. Jeg havde netop betalt halvdelen af benzinen for den forgående måned (hvor de havde været to gange i Jylland, mens jeg kun havde haft bilen to dage til Køge) og halvdelen af forsikringen – ialt 1500 kr. Af mange årsager bliver vi uvenner, blandt andet vil jeg ikke dele alle udgifter til bil med dem når jeg reelt ikke kunne få lov til at bruge den to dage på to uger hvor jeg havde brug for det – fordi de skulle bruge den hver dag. Jeg siger at så synes jeg egentlig kun det er fair at de betaler mig mine penge for forsikring tilbage, eftersom jeg ikke længere har del i bilen.

Jeg får også pengene, men samtidig får jeg også en mindre omgang tæsk af manden i forholdet!! KÆÆÆÆÆFT!!!! Jeg er SUR!!! Men jeg tygger på det i to dage – og så lægger jeg en kuvert ind under deres dør med pengene og et brev om at hvis de virkelig mangler de penge så meget at de er villige til at ofre et ellers godt venskab for det OG ty til vold – så har de nok mere brug for dem end jeg har. Og det var IKKE fordi jeg på nogen måde havde mange penge, tværtimod. Dem hørte jeg heller aldrig fra igen, men pengene, dem beholdt de.

Jeg har flere eksempler, store som små, der har samlet sig gennem mit liv. Hvad kan jeg sige? Jeg forstår ikke de mennesker der med god samvittighed tager imod de penge, det gør jeg virkelig ikke. Jeg har for øvrigt STADIGT folk der kommer til mig og siger at de ikke forstår at jeg ikke bare giftede mig med direktøren og alle hans rare mange penge – jeg kunne jo altid blive skilt efter et par år og smutte med halvdelen af formuen. Han ville nemlig ikke have særeje, så forelsket var han. Og det er ikke løgn når jeg siger at det var millioner der var tale om!! Men ved i hvad? Det kunne jeg bare slet ikke få mig selv til!! Jeg vil fandeme hellere være fattig og sulte end jeg vil være sådan et menneske der kunne gøre sådan noget!! Det var ikke engang fordi han var et dårligt menneske, tværtimod – vi passede bare ikke sammen, og så er det mest fair at ende forholdet. Bortset fra det ville jeg ikke have gjort det selvom han var et dårligt menneske.

Det lyder nok usansynligt ‘helligt’ lige nu. Det er jeg egentlig ikke. For jeg FIK jo penge af direktøren – om det var mere eller mindre eller tilpas i forhold til den relation vi havde, det kan nok altid diskuteres. Det er såmen heller ikke fordi jeg ikke skylder penge væk – ork, det kan både TDC og el-selskabet på Sjælland tale med om *rødme*. De skal nu nok få deres penge… engang ved lejlighed – dvs. når jeg har dem, men de er nu engang ikke mennesker og jeg betaler også rask væk deres renter og gebyrer for at ‘låne’ pengene af dem lige nu.

Der er sikkert også mennesker der vil mene at jeg har ’snyltet’ på dem og ’skylder’ dem noget. Det VED jeg at der er, jeg kan endda navngive et par stykker. Men kæresten, der havde en million på bankbogen og mente han kunne bo gratis i min lejlighed, for ‘den havde jeg jo alligevel’ har jeg ikke så ondt af. Førnævnte fjols (ham med pizzaen) havde også gerne set at jeg gav ham flere penge, men han har vist heller ikke rigtigt krav på flere….. der er måske flere mennesker – men i så tilfælde vil jeg meget gerne udfordre deres egen troværdighed!!!

Og hvad med dig? Hvilken type person er du? Er du en giver eller en tager – og i sidste tilfælde, tør du så stå ved det?

Lige nu er jeg træt af tagerne og må se at mande mig lidt op. Det er ikke noget der falder mig nemt, så jeg ville ønske jeg havde mig en dejlig, mandschauvinistisk, spansk kæreste…. for han ville gøre det for mig *hehe* Så kunne jeg rende rundt og være nuttet og lade ham om at tage skraldet. Jeg lover at jeg til gengæld nok skal forkæle ham på andre måder *SS*

Udgivet i:  on november 28, 2008 at 5:15 pm Kommentarer (1)

Goddag og farvel… på spansk

Hvor svært kan det være??!! At lære at hilse på folk og sige farvel til dem? Rimeligt svært skulle jeg hilse at sige, for jeg kender ikke andre sprog hvor man har SÅ mange måder at hilse/hilse af på – og BRUGER dem!!

Når man mødes:

Hola – [hej] den korte uformelle

Buenos dias/muy buenos dias – [god-dag/meget god-dag]siges indtil kl. 14

Buenos tardes/muy buenos tardes – [god-senere=eftermiddag/meget god-eftermiddag] siges fra kl. 14 til om aftenen

Buenos noche/muy buenos noche – [god-nat/meget god aften] siges fra omkring kl. 20, men den regel er ikke så fast

Chao – [farvel] siges når man møder folk på gaden og bare går videre (hvorfor siger man så ikke ‘hola’?)

Efterfulgt af:

Que tal?/como estas?/com’ stas? – [hvordan går det?] de to første betyder det samme, que tal er mere venskabelig – den sidste er den andalusiske version.

Og kan svares med:

Bien/muy bien/bueno – [fint]

regular – [regulært] altså midt imellem – hverken godt eller skidt

Diverse versioner af ‘mal’ eller ‘no bueno’ [skidt/ikke godt] efterfulgt af en forklaring på hvorfor…..

Men man skal jo også sige farvel – for øvrigt en precedure der kan tage flere minutter, op til ti minutter ved et almindeligt, kort møde!!

Hasta Luego – [vi ses senere]

Hasta pronto – [vi ses snart/snarest]

Hasta manaña – [vi ses i morgen]

Hasta hora – [vi ses lige om lidt - egentlig inden for denne time]

Chao – [farvel]

Og jeg VED jeg har glemt nogle i min lille liste her. Tricket er så at ALLE de her former bliver brugt konstant, OG der er uskrevne regler for hvornår man siger hvad!! I starten kunne jeg ‘gemme’ mig bag at være ‘guiri’ (udlænding) og bare sige ‘hola’ til alle og ‘hasta luego’ (som på andalusisk bliver til ‘a luego’) og så var det fint. Meeeeen….. folk er ved at lure mig og forventer mere af mit sprog, så nu vælter de rundt i alle de her former, til stor forvirring for mig, der simpelthen ikke aner hvornår hvad er korrekt. Eller, det gør jeg måske hvis jeg tænker mig om, men det er ikke altid man lige når at tænke sig om lige når man står der!

Og nu vi er ved sproget. Nu har jeg fået overvundet min nervøsitet ved at skulle læse på spansk, så jeg er rent faktisk begyndt på den bog om Vejers historie. Det går laaaaaangsomt!! Og jeg slider min ordbog tynd *hehe* Men det lykkes og rent faktisk forstår jeg langt de fleste sammenhænge uden at skulle slå op.

Jeg skulle have lånet på bogen fornyet i dag, så den var med i Vejer og Isa kiggede lidt i den. Hun syntes også det var en svær bog – og egentlig er det RET imponerende at jeg overhovedet kan. Tænk engang, jeg har været her et år, men med to måneders pause hvor jeg var hjemme i DK og jeg har ikke modtaget undervisning i sproget. Alligevel kan jeg allerede læse og FORSTÅ en bog, der på ingen måde er skrevet i nemt sprog eller for sprogstuderende! Jeg synes sku jeg fortjener et klap på ryggen for DEN indsats :D

Udgivet i:  on november 27, 2008 at 11:08 pm Skriv en kommentar
Tags:

Her går det godt :)

Egentlig sker her ikke så forfærdeligt meget spændende, men derfor kan jeg vel godt skrive en kort opdatering af hvordan det går?

I mandags kørte nabo Marco jo med mig til ITV (syn). Det var faktisk rigtigt hyggeligt. Det tog dem også kun fem minutter at tjekke at bilen var blevet sporet, en pære skiftet og nogle dimser i støddæmperen skiftet. FLUFF – så er bilen dælme superlovlig igen!! I morgen kan jeg hente mine nye spanske nummerplader – SUPER!!!
Vi kørte selvfølgelig forbi Pedro mekaniker og hans søn Moises på vej hjem – SE! Min bil er synet *hophophop* De griiiinede af mig, men var glade på mine vegne. Moises sagde også at det ER altså en god bil jeg har mig. Jeg kunne ikke få bedre all-roundbil til både bykørsel og vejene på landet. Og selvom den er 10 år gammel og har kørt 250.000 km, så mener han at der ihvertfald er 100.000 km mere i den lille dyt hvis jeg holder standarden med at passe på hende :D
(Tag DEN alle i dumme englændere der mener jeg skulle købe mig en billigere bil som Renault Twingo!! baaaah…. papbil!!!)

Frigg havde rodet noget øjenbetændelse til sig. Måske af at lege panda og kravle i træer, måske af at stikke hovedet i en kaktus, eller måske af at lege i haven og få jord i hele hovedet inkl ørerne??? Ingen ved, men øjenbetændelsen var der ihvertfald. Vi gjorde så lige stop ved dyrlægen også, det var på vejen. Godt nok var vi der en halv time før de åbnede, men så nåede vi også både at få en kop kaffe på en café og at lege med den skønneste lille sorte bamse af en hund. Den kunne jeg godt blive helt forfalden til, for den var ikke så gammel, men ser ud til at blive større end Frigg og lige så fin i pelsen :D
Den ene dyrlæge er italiener og Marco har tidligere boet ude i El Colorado hvor dyrlægen ligger, så hun kendte ham godt. Da jeg så alligevel stod og sludrede lidt med hende alene, mens Frigg var på briksen – fik vi lavet en aftale om at jeg købte nogle piller mod orm og noget spray mod lopper til Marcos mange hunde. 60 (450 kr) euro løb det op i for at behandle 18 hunde, men så havde jeg også fået det hele til halv pris, inkl min egen dyrlægeregning, der så kun blev på 18 euro (135 kr) inkl øjendråber. Dyrlægen var glad for at nogen hjælper med til at hjælpe hundene heromkring, selvom det ikke er deres egne, så hun ville også gerne spæde til :D Det er det fede ved mentaliteten heromkring, hvis du hjælper selv, så gider andre også.

Tirsdag kørte jeg til Barbate på posthuset for at se om DE skulle have de breve min mor har sendt til mig og som hverken er i Vejer eller Danmark. Det havde de ikke, han gad ikke engang kigge efter, for al post til San Ambrosio går til Vejer siger han. Jaja! Men hvis man nu skriver Barbate og deres postnummer på??!!! Marco kørte igen med mig – jeg troede han havde et ærinde i Barbate, men det havde han ikke, det var bare for at gøre mig selskab og vise mig rundt fordi jeg ikke er kendt i Barbate. På vejen hjem stoppede vi inde i skoven for at lade Frigg lege lidt. Så gik vi der og sludrede om træer og hunde. Rigtigt hyggeligt faktisk.
Klokken 3 kørte jeg naboens nevø Samu til lægen i Barbate. Staklen havde 40 i feber og skulle hente noget medicin hos lægen. Jeg tror måske han nåede at få smittet mig lidt, for jeg har følt mig lidt slap siden.

Onsdag morgen var jeg i Vejer for at gå med Isa til lægen. Lægen havde ringet for at sige at der var kommet svar på hendes prøver og Isa var nervøs. Det viste sig nu at svarene slet ikke var kommet, men da vi var på vej ud kom lægen løbende efter os og sagde at JEG skulle bestille en tid, for MIT prøvesvar var kommet og jeg skulle have medicin. Tak skæbne! Prøvesvar på om jeg har celleforandringer i livmoderhalsen og så kommer lægen løbende og siger jeg skal have medicin!!!!
I dag torsdag var jeg så selv ved lægen – jeg har en ganske almindelig underlivsinfektion og skal have pencillin! Det kan jeg faktisk godt mærke at jeg har – men jeg vidste det ikke for 2 uger siden da prøven blev taget. Løftet pegefinger fra lægen: ingen sex i en måned til vi har testet igen at infektionen er helt væk! Øøøhh…. nejnej, men nu er det ligesom ikke noget der sker under alle omstændigheder og hvem i alverden skulle jeg også lige gøre det med??!!

De sene aftener og tidlige nætter er blevet brugt på at sludre med en søster og med Mina fra NZ, der begge lige havde brug for mig. Personlige ting – om andre mennesker, så jeg vil ikke fortælle hvad – bare at det er gået hårdt ud over min nattesøvn *SS* De ser ud til at være ok igen begge to :)

Jeg kan vist roligt sige at jeg lige nu føler mig lidt (mere) slatten…. men hei, underlivsinfektion, begyndende snue, pencillin og dårlig søvn…. jeg er nu ved godt mod og glad, så bare jeg får lov til at slappe lidt af, så går det nok alt sammen :)

Så er der ‘fremtidsplanerne’. I morgen skal jeg til San Fernando (Cadiz) og hente nummerplader. Jeg overvejer om jeg skal spørge Marco håndværker om han har lyst til at mødes til en kop kaffe også, når nu jeg er i det nabolag? Lørdag vil Isa have mig med ud og drikke en øl, det er sidste weekend hun er her inden hun rejser 2 mdr til DK. I starten af ugen skulle jeg gerne nå en tur omkring frisøren (det er en længere behandling, jeg regner med at kunne indsætte billeder af resultatet senere). Onsdag eller torsdag kommer min ven fra Danmark og besøger mig. Torsdag har jeg arrangeret en ‘mindre’ julefrokost. ‘Mindre’ fordi, selvom vi kun bliver 6-7 mennesker, så er der stadig meget mad der skal laves og planlægges for at de kan smage rigtig dansk julefrokostmad. Jeg glæder mig nu HELT vildt til at se de mennesker :D I weekenden skal jeg vise min ven rundt her i Vejer og omegn. Næste mandag kører vi til Granada og derfra til Cordoba. Den tur tager nogle dage før vi endelig ender herhjemme igen.

Frigg er stadig i løbetid, så når vi går rundt i byen har hun gerne et harem af lystne hanhunde efter sig. Små, grimme, fluffede gadekryds *hrmf* I dag kørte jeg så lidt rundt og fandt ‘Paco’, vores dalmatinerven fra vi lige flyttede herned. Skal det være, så skal det sku være med en ordentlig HUND som far!! Men selvom Frigg generelt ter sig som en billig tøjte over for alle hanhunde, så var Paco bare ikke interessant. Han er simpelthen for forsigtig og viger tilbage ved det mindste lille knur fra hendes side. Så selvom jeg stod længe (i regnen) og lod dem lege, så blev der aldrig optræk til bare halvt så meget romantik som med de frække små gadekryds. Nå, skide være med det – men jeg er stadig skruk og tænker at jeg måske skal se om jeg kan finde en dalmatinerhvalp til at ankomme når Frigg alligevel bliver hysterisk gravid om et par mdr 0:)
Min udlejer Oliva ved godt at jeg ønsker mig en dalmatiner. Vi har snakket om det, at jeg ikke vil have tusind hunde og ikke hvilke som helst hunde, men skal det være, så ønsker jeg mig en dalmatiner. Jeg tænker at hun nok godt kan overtales til at jeg må få sådan en her *SS* De er altså også et flot par, Frigg og Paco – de to smukkeste hunde i verden!! Mindst!! Ihvertfald lige indtil jeg får min helt egen dalmatiner :)

Jowjow – jeg keder mig skam ikke, men det er nu heller ikke fordi det er vildt ’spændende’ ting der sker…. lige nu ;)

Kan i have det godt deroppe i snevejret. Her regner det i dag og weekenden igennem, men så skulle den også stå på solskin igen :)

Udgivet i:  on at 10:46 pm Kommentarer (2)

Krisen kradser

Jeg ved godt at jeg hverken er økonom eller finansekspert, men jeg har øjne i hovedet, så jeg har lyst til at fortælle lidt om hvordan jeg oplever finanskrisen her fra mit lille rurale hjørne af Spanien. Ja, personligt har jeg ikke nogen krise – eller, jeg har jo haft mit bankbøvl, men efter at det ser ud til at være overstået, så mangler jeg ikke noget.

Det nærmer sig at være præcis et år siden jeg landede hernede. 16. november 2007. Puha, jeg kan stadig huske hvor svært det var at lære at finde rundt i det hele, men også spændende! Det er stadig spændende, der er stadig masser at lære og sproget har jeg tilegnet mig hurtigere end jeg havde turdet håbe på. Lige på det punkt har jeg nu nok været utålmodig mange gange, men netop utålmodigheden har jo også været med til hele tiden at skubbe mig videre. Bevares, der er stadig lang vej – Marco bartender svarede mig den anden dag, da jeg spurgte ham hvorfor han altid vælger at tale engelsk til mig, at mit spanske er så langsomt at han keder sig *LOOOOL* Godt her er mere tålmodige mennesker end ham omkring mig ;)

For et år siden var meldingen fra alle jeg mødte: “køb, køb KØB!”. Man var stadig let euforiske efter den optur der var året før, og selvom sporene viste at den var på retur og huspriserne faldt, mens renten steg, så var alle stadig overbeviste om at man skulle købe hurtigt. Spørger jeg folk i dag, er meldingen enten at jeg helt skal lade være med at købe eller at jeg ihvertfald skal vente mindst et års tid.

Det kunne også ses når man dengang kiggede på ejendomsmæglernes vinduer. Der var godt nok meget til salg, og salget gik langsomt, men priserne var kun faldet en smule. Nu er flere af ejendomsmæglerne lukket eller flyttet til mindre lokaler eller har fyret medarbejdere. Ser man på skiltene i vinduerne er priserne på husene blevet sat ned 2-3-4 gange. Hernede fjerner man nemlig ikke den oprindelige pris, men sætter en streg over, så man tydeligt kan se at prisen er sat ned.

Da jeg kom sidste år var der masser af byggeri i gang, både i Vejer og nabobyen Conil. I Vejer var det små rækkehuse længst ude på bakken der blev opført og et mindre shoppingcenter med biograf inde midt i byen, der var under konstruktion. I Conil var det mindre huse i udkanten af byen og et område med rækkehuse/større lejligheder lidt tættere på. Det var hamren og banken, kraner og lastbiler, leben og konstruktion alle steder.

Nu står byggeområderne øde hen. Noget blev færdiggjort, men kan hverken sælges eller lejes ud. Biografen er næsten færdigt, det samme med det lille shoppingcenter, men det ser ud til at der ikke arbejdes på det mere. Der står fine. nye, tomme huse ved siden af halvfærdige huse der er opgivet, som igen står ved siden af planlagte huse, der er skrinlagt.

Min første nabo, Antonio arbejdede meget da jeg først kom herned. I foråret blev han fyret. Han arbejdede i byggebranchen og der var ikke mere arbejde til ham. Dengang var han stadig optimistisk og ville ikke søge om ‘bistandshjælp’. Han boede jo gratis og havde lidt sparet op. Desuden fik han sikkert hurtigt job igen.

Nu har han lidt forefaldende arbejde hist og pist og han klarer sig skam. Men jobbet i byggebranchen blev det ikke lige til, som han ellers havde regnet med. Jeg kan godt se på ham at han bekymrer sig mere nu end han gjorde i foråret.

Spaniolerne er gode til at ‘gå i byen’. Ikke nødvendigvis for at drikke, men fordi det er der de dyrker deres sociale samvær. Jeg blev vænnet til at jeg en hvilken som helst hverdagsaften kunne gå ind på Bodeguita eller en af de andre barer og få mig en cola og en sludder. Der var altid mennesker tilstede. Ok, ikke overfyldt, men ihvertfald 5-6 mennesker. Weekenderne var fyldte med musik. Fredag på en bar, lørdag på La Posta og senere flamenco på Louisas. Altid propfyldt i Louisas lille lokale. Glade mennesker der sang og dansede og klappede og skubbede til hinanden. Søndag var der koncert i El Palmar, også altid med fuldt hus og gerne flere mennesker jeg kendte fra Vejer.

Jeg går sjældent ud nogen steder i hverdagene nu. Det er lidt for træls at sidde og være den eneste der er til stede på Bodeguita. La Posta, Louisas og Quinta har droppet live-musikken, de kan ikke trække nok folk til, så det er for dyrt. Sommeren var ikke hvad den skulle have været, så der er heller ikke så mange reserver at trække på. Søndagskoncerterne i El Palmar foregår heller ikke i år.

Faktisk er Bodeguita noget stille, selv i weekenden. 10-15 mennesker i det rimeligt store lokale og absolut INGEN der er udendørs. Louisas er helt dødt! Sidste år havde Louisa to bartendere ansat hver weekende, nu er hun der alene. HELT alene, for der er heller ingen mennesker. Kun mig og ‘danskerne’ sidder og holder hende med selskab.

Jeg kan se det når jeg handler ind også. Det er som om vognene ikke er helt så fulde og der er ikke helt så mange mennesker i butikkerne, selv i myldretiden. Gaderne mellem de små butikker, dem har jeg for mig selv. Folk virker også mere stille. Der er lige knap så megen latter og højlydt snakken. Dæmpede stemmer og alvorlige blikke møder mig. Selvfølgelig smiler folk stadig tilbage til mig, men smilet kommer når de hilser, det er der ikke allerede.

En dag var jeg på ‘Saada’, en lille marrokansk restaurant hvor jeg ind imellem sludrer med pigen der arbejder der. Hun kom hertil ca. samtidig med mig og er søster til ejeren. Han har 2 andre restauranter også. Hun sagde at nyhederne sagde at om 3 mdr ville krisen være overstået, og det håbede hun var rigtigt, for de havde slet ikke tjent nok denne sommer. Jeg var tvivlende. Ok, 3 mdr, så er verdenskrisen slut – så slut at den ikke længere er en krise, men det betyder ikke at der så er voldsom fremgang igen, blot at nedgangen ikke længere kategoriseres som ‘krise’. Desuden tager det længere tid for ringene i vandet at brede sig ud til vores lille yderområde end til at nå de mere befolkede og aktive steder. Jeg var sikker på at vi godt kunne regne med at der var ‘tørke’ lidt tid endnu.

Jeg talte med hende igen for et par dage siden. Nu ville hun godt give mig ret. Det her var ikke så nemt overstået som hun havde håbet eller medierne syntes at sige. Det gik stadig nedad med kunder og indtjening i de tre restauranter, og også de har været nødt til at fyre. Deriblandt Abdul, som kom til Vejer i forsommeren for at arbejde for dem og som jeg har talt lidt med. Han har intet netværk her i byen endnu, han kom fra Marbella. At rejse hjem er ikke en mulighed og at finde job her er mere end svært. Jeg ved ikke om han er her legalt, det er de færreste marrokanere, men er han ikke – så har han virkelig store problemer nu. Ingen indtjening, intet netværk og ingen steder at søge hjælp. Hvad så?

Nej, jeg er hverken økonom eller finans-ekspert, men midt i august sagde jeg, når jeg talte med folk om krisen, at der ville gå lidt før den bed sig fast i folks sind. En sommer mere hvor turisterne er mangelfulde, så skal folk nok miste den optimisme der ellers prægede dem. Man kan allerede se det nu. En forsagt stilhed sænker sig over folk. Jeg er lidt spændt på at se hvad der sker i løbet af julen, om også den er skruet ned – og hvad der sker når foråret igen melder sin ankomst. Får det folks humør og optimisme op igen? Jeg tør ikke sige det – men desværre er jeg ret sikker på at næste sommer bliver en noget stille affære i forhold til hvad man er vant til. Det var den allerede i år, men til næste år tror jeg der kommer til at mangle endnu flere turister.

Mit hjerte bløder for folk og for området. Jeg holder virkelig meget af stedet her og af de mennesker der bor her. De er så fattige (generelt, der er stadig nogen der har nok, selvom rigtigt ‘rige’ mennesker er en sjældenhed), og de har virkelig brug for noget aktivitet og for turisterne. Ikke kun for turisternes skyld, men også for at få opmærksomhed på området så flere ressourcer kan dirigeres denne vej.

Når du overvejer næste års ferie-mål, så send mig en tanke. Her er virkeligt smukt og folk er venlige og smilende. Her ligger det rigtige Spanien og priserne er latterligt lave! Kom og besøg os!!!!

Udgivet i:  on november 25, 2008 at 5:51 pm Kommentarer (5)
Tags: , ,

Velkommen til velfærdsDanmark!!!

[Dette indlæg rummer en del links - det er ikke nødvendigt for forståelsen af indlægget at læse alle links, de er ment til at bakke de ting op jeg siger og for den superinteressede til at få mere baggrundsviden]

Er det ikke smart? Hvis vi lukker øjnene, så eksisterer det ikke!!!

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-18015397.html

Ved at nægte at sætte et tal på hvornår man er fattig, udelukker man også at der kan laves statistikker eller tælles sammen hvor mange der er. HAHA!!! Så ER de der slet ikke!! Og har vi ingen fattige, så er vi et velfærdssamfund, nu og i al fremtid. Er vi ikke bare en dygtig regering?? Sådan at afskaffe al fatigdom 0:)

Ok, så er der ingen fattige, men der er alligevel mennesker der har det skidt. Dem tager vi heldigvis hånd om også:

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-18380238.html

Europarådets torturkomission har været på besøg på psykiatriske afdelinger og som efter deres besøg for 6 år siden, kalder de det en hastesag at begrænse brugen af tvang. Men herregud, de mennesker er jo syge, så det er sikkert en udemærket behandling at spænde dem fast til en seng i månedsvis. Eller give dem håndjern og fodlænker på magen til hvad der bruges på Guantanamo og ikke bruges i andre europæiske lande.

Det er ikke noget at pive over, de får ihvertfald hjælp, og det er mere end hvad så mange andre gør!

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-15666079.html

Over ti år er antallet af psykiatriske sengepladser skåret ned med 25%. Man behøver virkelig ikke eneværelse når man har det skidt og skal behandles. Det er ganske fint at ligge på gangen og ikke have noget privatliv. I tilstræbelserne på at de får ’så almindeligt et liv som muligt’ bliver de også, på grund af overbelægning, udskrevet før de er færdigbehandlede. Søger man lidt mere rundt kan man også finde at antallet af psykisk syge er stigende. Antallet af psykisk syge kriminelle er mere end fordoblet og at flere psykisk syge begår selvmord (men så er vi ihverfald af med dem).

Et kendt fænomen er det der kaldes ’selvbehandling’. Psykisk syge der ikke kan eller har opgivet at prøve, at få behandling, ‘medicinerer’ sig selv med alkohol eller stoffer. For et par måneder siden læste jeg at der på en afvænningsklinik på Fyn var blevet fundet stoffer hos såvel patienter som behandlere. Jeg kan desværre ikke finde et link til nyheden nu. Det var en overraskelse for mig at læse – mest fordi at da jeg var i praktik ved KiF (Kriminalforsorgen i Frihed) i 1997 var det en kendt sag at denne, såvel som flere andre, afvænningsinstitutioner i den grad FLØD med stoffer. ‘Behandlerne’ havde ofte ikke andre forudsætninger for at være behandlere end at de var tidligere misbrugere (hvoraf alle jo så ikke var ‘tidligere’) og der var ingen krav til hvor mange man skulle helbrede. Helt reelt var der dengang kun ganske få steder, der reelt havde held med effektivt at kunne afvænne folk, de var til gengæld dyre, så de fleste kommuner kvigede sig vd at sende misbrugerne derhen, når nu der fandtes billigere alternativer.

Der var også lange ventelister på at komme til, og Odense Kommune sørgede for et ‘program’ der skulle klargøre folk til at komme på afvænning og deltagelse i dette program var en forudsætning for at man kunne komme afsted. Det vigtigste krav i dette program var at man ikke tog stoffer i den 6 mdr lange periode hvor man skulle møde op to gange ugentligt og snakke med andre der også ventede på at komme afsted. Hvem der dog bare levede i så simpel en verden!!

Nu skal det jo ikke handle om psykisk syge, fattige og narkomaner alt sammen. Et eller andet sted er de vel i virkeligheden selv ude om det, ikk? De KUNNE jo bare tage sig sammen!! Så er det alligevel noget andet med de ældre. De kan jo ikke gøre for at de ikke lige kan tage sig sammen og dø.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-17411464.html

Man spilder altså ikke tid på at genoptræne eller motionere pensionister – det kan nok ikke betale sig, de skal alligevel snart dø, og så er det også ligegyldigt at det er vigtigt for deres velfærd at have bedst muligt helbred og kunne færdes rundt og deltage i sociale aktiviteter.

Ventelister gider jeg slet ikke komme ind på – det er debatteret til hudløshed. Det samme er den ineffektive behandling, der slet ikke har samme standard som i USA eller andre Europæiske lande. I det mindste er det jo gratis! Det er det så også her i Spanien, dog med bedre behandling og kortere/ikke-eksisterende ventelister, og det selvom det er et af de fattigste lande i det ‘gamle’ EU!!!!.

Det er nu ikke så galt endda – bliver man lidt trist over den her udvikling kan man altid spise nogle lykkepiller. Det gør flere og flere danskere, også ældre og børn.

http://www.dr.dk/Templates/NewsArticle.aspx?NRMODE=Published&NRNODEGUID={D29A895C-3F0E-413D-91D0-E670E29B9FA2}&NRORIGINALURL=%2FNyheder%2FIndland%2F2004%2F07%2F20%2F214047.htm%3F&NRCACHEHINT=Guest

http://www.information.dk/print/152698

Det er også så herligt nemt – man går bare op til lægen og siger man er lidt trist, og i stedet for at sætte sig ind i hvad patientens problem er, eller sørge for en korrekt behandling (der kan være hele og halve års ventetider hos psykologer og psykiatere), så kan man jo bare udskrive en recept på lykkepiller og så er den klaret. Ikke noget med at grave rundt i årsager eller vurdere om tristheden er en helt normal reaktion på hændelser i ens liv. Vi har ikke tid! Ikke tid til at undersøge det og ikke tid til at være triste!

Man kunne selvfølgelig også bare begynde at trøstespise! Det er så bare blevet lidt dyrere med den finansielle krise:

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=12976662

Dermed bliver madordninger til de ældre også dyrere, men det må de så bare betale. For folkepensionen og førtidspensionen, den er vel fulgt med almindelig pris og lønudvikling, er den ikke? NEJ, det er den ikke – godt nok justeres den en smule hvert år for at følge ‘inflationen’, men infalation er ikke det samme som pris og lønudvikling. Overordnet set får pensionisterne færre og færre penge – og her med den finansielle krise og prishop på mad, så meget at de ikke længere har råd til at betale madordninger. Er man så fattig??

Man er nok først fattig når man er hjemløs. Det er der også fine, mere eller mindre pålidelige, statistikker for. Når nu Københavns kommune sætter en række fine skurvogne op i et øde område og så kan de hjemløse da ihvertfald have tag over hovedet – så er man jo ikke hjemløs mere, vel? Ihvertfald tæller man ikke med i statistikken og man generer heller ikke den almindelige befolkning ved at være i gadebilledet. Man er bekvemt pakket væk. Ergo bliver der vel færre og færre hjemløse?

http://www.information.dk/144512

Nej, sådan er det desværre heller ikke. Det antages at der bliver flere og flere hjemløse. Til gengæl er op til 90% misbrugere og andre 90% psykisk syge. Det kan de jo også bare lade være med!!

At Danmark er landet der flyder med mæl og honning kan vi kun blive bekræftiget i, når vi ser alle de østarbejdere der kommer her for at arbejde. Snylter på vores samfund og tager vores piger!! Ligesom tyrkerne i sin tid gjorde det! At vi så behandler dem som noget der minder om slaver, snyder og bedrager dem ved enhver given lejlighed og for øvrigt selv har inviteret dem herop fordi vi mangler arbejdskraft…. det er bare en mindre detalje. De kan jo bare lade være hvis de ikke kan tåle mosten.

[Der findes et utal af artikler om polakkerne i Danmark, så ingen specifik er sat ind - google for mere info]

Flygtningene vil jeg kun nævne kort. Bare fordi de er forfulgt i deres eget land eller der er krig og de ikke kan opfostre deres børn under trygge rammer – så skal de ikke tro de kan komme her og få givet ved døren. De kan blive smidt direkte i fængsel, uden dom og uden at vide hvornår det ender. Ja, jeg tillader mig at kalde Sandholmlejren for et fængsel, for den frihedsberøvelse der finder sted er i sandhed lig med hvad man finder i åbne danske fængsler!!

Helt galt er det hvis du er kommet til at stjæle et stykke chokolade og derfor er her på tålt ophold! Du skal sørme nok lære at forstå at du kun allernådigst er TÅLT i vores land!! Din FORBRYDER!!!

http://www.google.com/search?hl=da&rlz=1G1GGLQ_DAUS288&q=t%C3%A5lt+ophold&btnG=S%C3%B8g&lr=

Det hele lyder så forfærdeligt nu. Måske er vi lidt hårde ved menneskene, men de er jo trods alt mennesker og har en fri vilje og en evne til at ændre på deres situation eller råbe op. Dyrene behandler vi ihvertfald godt! De skal ikke lide nogen nød!

http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Andet/2006/01/25/145918.htm

http://jp.dk/indland/article1318128.ece

At vi putter hønsene i små bure hvor de får fjerene brændt af fordi overboens ’skid’ kommer på dem og de stort set ikke kan røre sig. Det er jo bare høns, og de er ikke klogere end at de stadig kan rende rundt uden hoved!

Grisene, dem ser vi kun som plasticindpakkede flæskestege i supermarkedets køledisk, og sådan er de sikkert vokset op. Det er helt fint! De er for øvrigt så store at de ikke tager skade af at blive kastreret uden bedøvelse. Det har man gjort i mange år og det er de vænnet til.

Det er så skønt at bo i Danmark eller være dansker i det hele taget. Vi er smaddergode til det vi gør – faktisk er vi så dygtige at vi sagtens kan tillade os at skælde andre nationer ud for ikke at gøre tingene rigtigt. Vi ikke bare kan tillade os det, det er vores forbandede pligt at at fortælle de her uoplyste mennesker i resten af Europa og resten af verden hvor forkert de gør alting! Bare se på os! Her går det godt!!!

Søvnig sø-lørdag.

I går var jeg endelig af’e med feberen. Følte mig stadig lidt træt og doven, så det belv ikke til at få lavet noget.
Jeg gik en tur i skoven bag huset med Frigg. Det kunne hun godt lige bruge. Solen der skinnede ned mellem det grønne bladhæng, en smuk sort hest, med hvid blis stod på en grøn mark fyldt med gule blomster. Hovedet højt hævet og kiggede på os. Bag den bakken med Vejers gamle vindmøller mod den skyfri blå himmel. Da jeg vendte mig om og så ind i et tæt krat, lige under et træ, var jeg sikker på jeg så en stor panda!! Noget sort og hvidt med pels, kravlede rundt imellem det øverste af buskene og det nederste af træet. Det spekulerede jeg lidt over, for jeg troede egentlig kun pandaer levede i Kina. Der lød et højt dump og pandaen faldt ned og kom løbende imod mig og på den måde afslørede sig som min træklatrende hund!

Hun ligner Loke mere og mere for hver dag der går. I dag stod hun og rodede rundt ude i kompostbunken fordi jeg lige havde smidt nogle kartoffelskræller derud. Jeg kan også mærke at jeg bliver gladere for hende efterhånden som hun bliver mere hund og får mere personlighed. Altså, sådan rigtig personlighed og ikke bare det der nervøse nervevrag jeg engang hentede med hjem. Jeg kan også se det når vi går tur. Mor sagde engang at man kunne se på Loke at han altid gik og tænkte. Hele tiden kørte det i hovedet på ham hvad han NU skulle finde på at sjove ting og narrestreger. Det er Frigg også begyndt på. Smut så er hun væk under en hæk eller i en grøft – og vores gamle leg, hvor jeg så prøver at gemme mig for hende bliver ofte vendt om, så når jeg står og gemmer mig, sniger hun sig in på mig bagfra og har da aldrig været væk *hehe*

I lang tid har jeg haft lyst til at køre på McDonalds og spise. Sådan en er der ikke lige i nærheden, men eftersom jeg ikke havde tømmermænd, kom jeg til at tænke på at jeg måske i virkeligheden bare havde lyst til kød? Til dagligt spiser jeg stort set ikke kød. Det strækker sig ikke længere end til det skinke jeg ind imellem putter på en sandwich og det er omkring 150 gr om ugen.
Jeg havde været så forudseende at jeg dagen før havde købt 400 gr oksekød og fået det hakket. Nu lå det i fryseren. Et finthakket løg, 250 gr champignon, juliennesnittede gulerødder der kun lige er blevet viftet over varmt vand, ærter, en tomat med hvidløg og krydderier der er blevet varmet og masser af kartofler. Alt det for at spise et festmåltid af 80 gr kød *SS* Nåja, og Christian havde haft kulør med hjem til mig, så rigtig ægte brun sovs :)

Aftenen var ellers dedikeret til bingospil i El Palmar med Isa og Mari. Det aflyste de, for der var ingen mennesker derude, og ingen mennesker, så er der ikke så store gevinster, så kan det være lige meget ;) I stedet ringede Isa til mig og sagde at hende og Christian liiige var inde og drikke en enkelt øl i Vejer, så jeg kunne jo komme og hilse på.
Vi endte på La Posta sammen med et par af Mara’s argentinske venner (Mara er pigen der arbejder der, som jeg ofte besøgte for at tøsesludre og øve mit spanske og hendes engelske). Det var bare superhyggeligt. En masse god musik og tøserne, inkl Mara der lod kunder være kunder, der dansede rundt bagest i caféen. På en eller anden måde blev en enkelt øl til at jeg ikke var hjemme før klokken 2.30 *hehe*

I dag har den stået på rengøring og oprydning af mit lille hus. Det trængte her til, for jeg har ikke haft gidet det mens jeg havde feber. Nu er her til gengæld fint :)
Jeg har også fået planlagt en lille julefrokost. HT, min danske ven, ankommer omkring den 3-4 december, Isa og Christian rejser 1½ mdr til Danmark den 6 klokken tidligt om morgenen – men den 4. december, der kunne vi godt lige nå at støde hovederne sammen. Salvador bliver også inviteret. Han er måske nok lidt sær, men han er venlig nok også selvom han kun taler spansk og jeg ikke forstår hvad han siger – eller oftere at han ikke forstår hvad JEG siger *S* Så har jeg inviteret Marco, den nuttede håndværker. Han sagde at han helt bestemt ville komme og at han glædede sig til at smage dansk mad. Han sagde også at han ville ringe til mig så vi kunne mødes inden – men han siger så meget ;) Nu får vi se om han dukker op. Han taler for øvrigt udemærket engelsk og selvfølgelig spansk. Som rosinen i pølseenden har jeg tænkt mig at invitere Antonio, der kigger forbi til sin hest hver dag. Han er også venner med Isa og Christian og han har været meget venlig ved mig. Han taler kun spansk.
Som i kan høre, bliver det en skønsom forvirring af folk der kan et eller to sprog, men ikke alle kan det samme :)

Nu er det sidste vasketøj færdigt – så vil jeg holde fri resten af aftenen og måske se en film. I morgen tidlig kører jeg til ITV, Marco nabo har tilbudt mig at køre med, og det tror jeg måske jeg tager imod. Det er ikke bare det at jeg ikke helt forstår alt hvad de siger, det er også det at vi stadig er i herlige mandsdominerede Spanien, så tingene er lidt lettere når der er en mand med ;) Lige før skulle jeg hente en cola i bilens bagagerum, den manglede lidt olie og sidst jeg forsøgte kunne jeg slet ikke åbne den. Nu gik det fint, mekanikerne må have smurt hængslet. Det smilede jeg lidt over og sendte dem en venlig tanke!

Hav en dejlig aften :)

Udgivet i:  on november 23, 2008 at 8:17 pm Skriv en kommentar

Boheme?

Det bliver hverken til Danmark eller Pragh denne december. Først blev Pragh droppet fordi det var umuligt at finde en fornuftig (prismæssigt) rejse tilbage til Spanien. Øv, men det bliver vel januar engang og priserne ender i et bedre niveau :)

Så blev Danmark droppet. Det var jo fint nok at jeg kunne få et lift til Danmark, men når rejsen retur så dels er superbesværlig, dels koster mere end en returbillit i januar vil koste – så kunne det være det samme. Desuden har mor supertravlt i december, julen står for døren så det er svært at komme ind og ud og i det hele taget er det koldt og klamt. Det må også vente til det nye år, måske helt hen i marts eller maj, hvor vejret og foråret gør det lidt rarere at besøge de nordlige himmelstrøg *SS*

Det har været en rød tråd gennem mit liv – ikke så meget at være uorganiseret, for tro mig, DEN evne besidder jeg, ellers var jeg aldrig blevet revisor – men at være impulsiv og fungere bedst på den måde. Jeg er elendig til at planlægge og hvis jeg endelig gør det, så ændrer jeg dem tusind gange inden de er en realitet. Det var også sådan jeg kom til New Zealand for 1½ år siden. En impulsiv beslutning og ca 10 dage senere var jeg der *hehe*.

Det var faktisk det samme med at tage til Spanien. Godt nok noget jeg havde tænkt over længe, men selve idéen om at det skulle være nu og hvordan, blev taget midt på storebælt, lige efter Sprogø og inden jeg nåede betalingsanlægget var beslutningen taget. Sådan!

Faktisk er det sådan at det at have ting planlagt stresser mig helt vildt meget. Derimod kan selv de ‘værste’ uforudsete ting ikke tage pippet fra mig, jeg håndterer dem simpelthen bare efterhånden som de dukker op.

Min far sagde ofte: ‘det eneste man får ud af at bekymre sig om fremtiden er, at så er man da sikker på at man har haft bekymringen’. Det er jo rigtigt nok, de ting man går og bekymrer sig om med fremtiden, kan risikere at løse sig selv inden man når til dem, og så har man bekymret sig til ingen verdens nytte.

Måske jeg bare er meget følelsesstyret. Det er vel egentlig ikke så sært med en diagnose der hedder ‘emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse’?

På det seneste har jeg prøvet på at skulle være lidt mere planlagt. Og helt ærligt, så har jeg været superstresset over det. I dag fik følelserne så igen overtaget og en beslutning blev taget! Fuck det! Jeg er IKKE en der planlægger ting, jeg er impulsiv og jeg har det fint med det! Faktisk har jeg det BEDST med at være sådan. Så fremover vil jeg øve mig på ikke at slå mig selv i hovedet over at være så uplanlagt og i stedet bare nyde at jeg er glad og ustresset og har det godt! Basta!

Wikipedia fortolker en boheme således: “En boheme er en person som har en afslappet livsstil og ikke har ldet sig binde af samfundets normer og regler. Udtrykket bruges ofte om kunstnere.”

Lidt mere hjælp (og dog) får man fra den engelske wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Bohemianism

Her får man forklaret at udtrykket stammer fra at man oprindeligt troede sigøjnerne kom fra ‘Bohemia’ (jeg tænker det må være Boehmen?) og da fattige kunstnere boede i de samme kvarterer som sigøjnerne, adopterede de derfor en del af deres livsstil. Blandt andet sexuelle relationer uden giftemål.

Egentlig har jeg aldrig tidligere undersøgt hvad udtrykket stod for eller oprindelsen – jeg har bare ofte i min barndom fået at vide at jeg var en boheme fordi jeg sidder fint på gulvet i stedet for på en stol – eller når jeg sidder på en stol kan jeg bedst lide at sidde med benene foldet op under mig (også selvom det er en barstol ;) ). Når jeg i min barndom spurgte hvad en boheme var, fik jeg det svar at “det er sådan nogle der godt kan lide at sidde på gulvet”. Jeg var godt klar over at det dækkede over en livsstil og ikke bare en måde at sidde på, men jeg blev aldrig meget klogere af det.

Jeg tror jeg vil være boheme – det passer mig fint :D For ‘hippie’ som jeg ellers ind imellem er blevet refereret til, det passer ihvertfald ikke på mig. Jeg kan godt sympatisere med deres holdninger og idéer, men det er bare ikke sådan JEG er! Kunster, det er jeg ihvertfald! Ok, jeg får hverken lavet eller solgt ret meget/noget som helst, men det er alligevel det jeg er. Om kunsten så er at male, skrive eller livet – det er uden betydning, jeg er ihvertfald mere kunstner end Per Arnoldi med hans fine jakkesæt og firkantede geometriske malerier (der efter min mening ikke er mere værd end pindebrænde – men til gengæld er han rig!).

For øvrigt er det pudsigt som jeg føler sigøjnerne har fulgt mig gennem mit liv. Altid lidt på afstand – det er de stadig, men de har altid været der. På den måde passer det måske rigtigt godt at jeg er Boheme og præget af sigøjnernes livsstil?

Udgivet i:  on november 21, 2008 at 2:28 pm Kommentarer (2)

Guiris og ITV

Jeg var godt nok dødtræt da jeg kom fra Taz’s afskedsfest i går. Natten før havde jeg kun kunnet sove to timer og det kunne mærkes. Det var måske også en del af grunden til at jeg virkelig synes jeg har fået nok af guiris lige nu – jeg var jo også til fødselsdag med dem i fredags. Det er vel egentlig ikke fordi de er ’så slemme’… jeg orker bare ikke rigtigt, ja hvad er det egentlig jeg ikke orker? Ligegyldig smalltalk måske. Eller deres fine fornemmelser over for de spanske og det samfund de bor i. Jeg ved egentlig godt at jeg ind imellem er meget hårde ved dem, grænsende til det selvfede og arrogante. Jeg tror bare de er billedet på det værste jeg kan forestille mig fra det danske samfund. Noget af det der prikker mest til min socialfobi.

Jeg kom igennem aftenen ved at snakke med Marco bartender, der tilfældigt var tilstede alligevel og den nuttede Marco håndværker der kiggede forbi sidst på aftenen. De to eneste spanioler med bare lidt tilknytning til selskabet. Taz havde ellers inviteret alle sine venner. Hun havde regnet med at der kom omkring 40 mennesker, halvdelen spanske. Men ingen af de spanske dukkede op og blandt guirierne var der også stort frafald. Hun har vist ikke helt forstået at hernede kommer og går folk konstant og det er der ingen der gider tage særligt notits af. Hun tror stadig at de spanioler hun ind imellem bumper ind i når hun går på café og snublende taler et par sætninger med, er hendes venner.

Nu gør jeg det igen, ikke? Det er altså ikke kun fordi jeg ikke bryder mig specielt om hende, men jeg er sikker på at jeg nok har bedre kontakt med mange af de spanske end hun har, og jeg gør mig altså ingen forestillinger om at jeg er noget som helst specielt for dem. Vi snakker sammen når vi mødes og det er meget hyggeligt, men dybere stikker det ikke!

Jeg kommer til at tænke på noget Christian nævnte da vi talte sammen den anden dag. Om ikke at vise at man har penge, fordi så vil folk straks forsøge at udnytte det. Det er jo ikke fordi det er dårlige mennesker, de er bare fattige og kæmper altid for at få pengene til at slå til. De tænker ikke over det, alle de her guiris. De tager fly rundt over hele Europa flere gange om året, er gerne væk i månedsvis, har hus både her og i hjemlandet, køber nyt tøj og nye biler, arbejder ikke….. men ikke et sekund tænker de at det må virke ødselt på folk hernede, for ‘de har jo ingen penge’ og når de skal spare betyder det at de ikke kan gå ud og spise frokost 6 gange om ugen, men kun 3.

Når man så tænker på hvordan folk her, i århundreder er blevet udnyttet og underbetalt af den rige overklasse – og til dels stadig bliver det – så kan det vel ikke undre at det ikke er der man skaber nære forbindelser?

Egentlig tror jeg også det er noget med at være til stede der hvor man er. Når guiris’ne rejser hjem, og gerne i lang tid ad gangen, så ER de her aldrig helt vel? Ikke på samme måde som spaniolerne der bor her og så når det er vinter og koldt og regnvejr og ‘kedeligt’.

Jeg har lyst til at brokke mig lidt mere over Taz *rødme* Til Vedas fødselsdag i fredags gjorde hun det igen…. det med at opføre sig som en lille uskyldig pige. Det har jeg svært ved at klare hos en kvinde midt i 40′erne. Efter maden gik vi på ‘El Aljibe’ for at få en drink, Veda spurgte Taz hvad hun skulle have, men Taz stillede sig i et hjørne af baren og ’skulle bare have et kys’ sagt med den mest ynkelige lillepigestemme. Hun følte sig meget speciel fordi marokkaneren derinde kender hendes navn og giver hende kindkys, men altså…. det ER virkelig meget normalt hernede – faktisk uhøfligt IKKE at gøre hvis man ellers kender hinanden. Han lod hende da også vente ti minutter før han havde tid til at beskæftige sig med at sige hej til hende *hehe*

I går var vi så på ‘El Aljibe’ igen. Taz havde bestilt paella til os – den bliver lavet på naborestauranten for så at blive serveret i baren. På et tidspunkt var hun blevet sulten og ville derfor bestille nogle tapas (små retter mad som står klar i baren). NUI!! han blev sur, ejeren af ‘El Aljibe’!! Nu havde hun jo lige bestil paella og den VAR på vej, så hvorfor F*** ville hun bestille mere mad? Det vakte lidt brummen i gruppen af guiris, men faktisk blev paellaen serveret præcist på det aftalte klokkeslet og der var lavet to store pander, hvoraf kun en halv pande blev spist (fantastisk velsmagende for øvrigt! MUMS!). Hun spurgte også Marco bartender om han ville have noget, men han havde lige spist solide tapas med to af sine venner, så han var ikke mere sulten – det blev hun fornærmet over…. øøøhhh… godt så! (eller ‘Vale’ som man siger hernede).

Faktisk kunne jeg så heller ikke sove i nat, så efter at have roteret et par timer stod jeg op igen og besluttede at det var da også ligemeget, jeg kunnebare lade være med at sove og så køre tidligt til ITV (syn) for at få en tid samme dag. Det lykkedes også, jeg kunne komme til med det samme! :D Til gengæld var det altså lidt svært at forstå hvad det var de bad mig om at gøre med bilen (trække bremsen, sætte i frigear, tænde lygterne, bremse, bremse hårdt), det er jo overhovedet ikke ord eller sætninger jeg er vant til at bruge. Det endte da også med at de fandt et par småfejl de lige syntes der skulle rettes op på, for eksempel at få bilen sporet, så jeg kørte direkte tilbage til Pedro og afleverede bilen der. De rystede lidt på hovedet, for det var vitterligt kun småfejl, men det er en førstegangs-registrering, jeg er guiri og kvinde og forstod ikke halvdelen. Sådan er det bare! Øv :(

Jeg havde ellers håbet den gik igennem syn. Jeg havde tænkt mig at jeg så ville køre Taz til Sevilla lufthavn i dag – bare for at være sikker på at hun kom med flyet og forlader landet!! Sådan skulle det så ikke være, det er også fint nok. Til gengæld tænker jeg at når jeg skal hente bilen, jeg så vil høre om jeg kan betale mig fra t få en af Pedros mekanikere til at tage med mig til ITV. Det kan nok gøre at den kommer lidt snildere igennem, og det giver mig en chance for at snakke lidt med en af dem og lære dem bedre at kende – og DET kan man altid bruge til noget!! Forresten gav han mig rabat da jeg hentede bilen i går – hvorfor ved jeg ikke…. det havde han vel lige lyst til? Eller måske fordi jeg brokkede mig over gebyret på rengøring af lejlighed og han godt ved han lige havde presset citronen rigeligt?

Udgivet i:  on november 20, 2008 at 6:09 pm Skriv en kommentar

De venlige mandschauvinister

Det passede så fint med at da jeg var klar til at gå ud ad døren for at gå hen til Venta Louis og praje en taxa, så kom Antonio lige for at fodre Tongo. I dag var han i bil, andre gange er han på motorcykel, så jeg spurgte om han skulle op til Vejer og om jeg så kunne få et lift med. Det var lige hvad han skulle og lige hvad jeg kunne! Herligt!!

Det var rigtigt godt at få en chance til at sludre lidt mere med ham, det har jeg længe gerne villet, men det bliver ikke til så meget når vi bare hilser over hegnet når han skal fodre hest. Noget af snakken faldt også på Marco nabo. Da han ikke kunne låne min bil i lørdags havde han i stedet spurgt Antonio om han kunne låne hans. Det kunne han nu ikke. Antonio er meget bedre til at sige fra end mig, så det kunne der overhovedet ikke være tale om!

Antonio kørte mig helt hen til Pedro mekaniker og ventede pænt på mig mens jeg snakkede med Pedro. Bilen var ikke færdig endnu, for der kommer en helt ny kofanger på og da sådan en bliver leveret i hvid, så havde Pedro malet den rød og den var ikke helt tør endnu. Antonio, der så pænt har ventet, spørger hvor han så kan køre mig hen – og da han godt kender Isa og Christian, vidste han også helt præcist hvor de boede henne.

Man kan altså godt blive lidt forvent hernede. Ja, det er en mandsdomineret og mandschauvinist verden! Man må bare huske på at de mener det såmen ikke så slemt, det er nu engang sådan de er opvokset og deres kultur er, så til forskel fra en dansk mandschauvinist, så er det iblandet en stor portion respekt for kvinder! Sådan noget som at Antonio helt naturligt hjalp mig af med mine to poser med blade og grene, åbner og holder døren for mig, tilbyder mig en cigaret og tænder den for mig, kører mig helt til døren og venter for at se om jeg er ok eller han skal køre mig et andet sted hen (så jeg ikke skal gå de 500 m!)…. uuuuhhh, det er altså dejligt!

Og det var bare i dag, på en lillebitte køretur. Men det er altså også normalt at kommer jeg ind på en bar alene og alle stole er optagede, så er der gerne en mand der rejser sig og tilbyder mig en stol. Eller at jeg bliver spurgt hvad jeg vil have at drikke, selvom vi ikke er der sammen. Eller for den sags skyld at regningen på mystisk vis bliver betalt for mig mens jeg kigger den anden vej. Det allerbedste er næsten øjenkontakten. Den er man ikke bange for og selvom man ikke nødvendigvis flirter, så kan jeg godt lide at kunne se folk i øjnene!

Det var rigtigt hyggeligt hos Isa og Christian i dag. Efter en del omveje og måske nogle genveje, faldt samtalen på kulturen hernede. Christian er jo kommet her i mange år og kender den rimeligt godt, selvom han indrømmer blankt at han ikke forstår den. Der var en venligt, velment, løftet pegefinger fra ham over at jeg havde skældt Gato offentligt ud. Det skulle man passe på med her i det mandschauviniste samfund – noget med deres ære og sådan. Men nu var Christian jo slet ikke til stede da det skete, og der er også det ved det at jeg kender Gato ret godt. Jeg ville ikke have hidset mig sådan op hvis jeg ikke gjorde.

Isa og Christian har været hårdt udsat for rygter her i byen. RIGTIGT hårdt! Og det lige siden de fandt sammen da Christian var hernede som sprogstudent for 12 år siden. Det er lige fra at Isa tog til Danmark for at få en abort, Christian havde gjort en anden pige gravid til nutidens hvor Christian slår Isa og hun til gengæld har det halve af byen som elskere. Lad mig slå fast – INTET af det her er rigtigt!

Det kan selvfølgelig godt være bekymrende at høre om hvor dårligt de er blevet behandlet. Jeg brugte også resten af aftenen, efter jeg kom hjem, til at tænke over hvordan det kan være for evt selv at undgå det. Min tanke er at da Christian kom her, var han en ung spradebasse. Han gik i byen med de andre fra spprogskolen og jeg har skam hørt ham fortælle om de fantastiske byture de havde dengang. Han har også fortalt om hvordan de senere, når han kom her på ferie, gik i byen hele natten og dansede på bordene og på baren. Ak ja, det var tider dengang. Isa er en bestemt dame. Hun er lige så fri og selvstændig som enhver dansk kvinde, ind imellem endda mere. Og hun har temperament! Begge to har de altså gjort en hel del for at stikke ud fra normen lige fra starten og være ligeglade med hvad folk tænker om dem. Man kan måske sige at de begge har opført sig som guirier?

Jeg synes det er en anden måde jeg er kommet ind på folk på. 10 års mere livserfaring har nok hjulpet mig i mødet med den spanske kultur, men også en villighed til at være her på deres præmisser og at lære om deres kultur. Ihvertfald føler jeg mig stadigvæk meget respekteret og jeg har endnu ikke hørt nogen negative rygter om mig. Jeg har vist sagt det før, men jeg føler mig supertryg ved at være her. Jeg føler at der generelt bliver ‘holdt øje’ med mig, på den gode måde og at folk er klar til at passe på mig hvis der skulle være optræk til noget. Ikke at jeg har oplevet ret meget andet end optræk til at folk ville behandle mig eller tale til mig som de gør til andre guiris, men selv det bliver normalt stoppet i opløbet.

Når jeg nævner det med at føle sig tryg, er det fordi det faldt samtalen på da jeg var til Veda’s fødseldag i fredags. Jeg og 5 engelske kvinder i alderen 45-62. De har alle været her længere end mig, men taler meget dårligere spansk og omgås ikke spanioler (med et par ganske enkelte undtagelser). Den korte historie er at en havde fået stjålet sin pung ved højlys dag, ved at nogen havde taget hånden i hendes taske. En anden havde været på en MEGET snusket bar med en spansk veninde fra en af nabobyerne og veninden havde gjort sig meget upopulær hos en lokal spansk pige. Halvanden uge senere render englænderen ind i den her pige og hendes kæreste ved højlys dag og pigen truer hende med en kniv. Selvom der var vidner, ville ingen hjælpe hende! Englænderen er ikke her fra byen heller, så ingen kendte hende.

Hændelserne gjorde at englænderne ikke føler sig trygge her i byen. Måske forståeligt nok, men det er værd at huske på at pigen på ingen måde var uprovokeret! Hvad angår den stjålne pung… så er jeg simpelthen træt af at høre andre udlændinge brokke sig over at de bliver bestjålet. NEJ, du skal ikke lade din taske med pas, pung, kamera og bankkort stå på jorden eller slippe den ude af syne så meget som et sekund. Det skal du heller ikke gøre i London eller København vel! Så nemt kan det siges.

Og lidt nabosladder til at slutte af med. Marco har ikke fået fornyet sin lejekontrakt. Hernede har man kontrakt på et år ad gangen og hvis den ikke bliver opsagt, løber den automatisk et år mere. Marco mener ikke at han har fået besked i tide og er meget gal på vores udlejer Oliva – hvor skal han tage hen med 17 hunde, spørger han?! Det er da også træls for  ham, men omvendt, hvad havde han forventet når han er 3 mdr bagud med huslejen??!! Han siger han vil modsætte sig alt hvad han kan, han flytter ikke før politiet kommer og fjerner ham. Isa fortalte mig, at gør de det, så er de rimeligt hårdhændede. Han har også bedt mig hjælpe ham med at finde et andet sted at bo – jeg skal bare liiige lade være med at fortælle hvor mange hunde han har, der er kun fire siger han. Men jeg vil ikke hjælpe ham. Nu tror jeg for øvrigt heller ikke jeg ville høre om noget til leje, som han ikke selv hører om, men selvom jeg gjorde, ville jeg ikke blandes ind i det alligevel. Ikke på vilkår om jeg skal have MIT gode ry og rygte spoleret ved at hjælpe med at finde husly til 17 hunde og en mand der ikke betaler husleje!!

Desuden er jeg nok nået til den konklusion at det passer mig fint hvis han flytter. Han har sat sig i hovedet at jeg garanteret har mange penge og alle de fine penge kan jeg bestemt ikke bruge selv, så dem må han lige komme med tudehistorier og forsøge at narre fra mig. Lige præcis DER er jeg heldigvis ikke så nem at narre, jeg har rigeligt at bruge mine penge på selv. Også selvom jeg er ‘rig’ efter forholdene hernede. Jeg har immervæk ikke boet gratis hjemme til jeg var 30 og sparet penge sammen ;)

Jeg håber i har sovet bedre end mig – det var en slatten affære med min søvn i dag. Men humøret er højt og det ønsker jeg også jer deroppe nordpå :)

Udgivet i:  on november 19, 2008 at 7:57 am Skriv en kommentar